ZoomWoman.dkZoomRoom.dkZoomMagazine.dkZoomTema.dkZoomMan.dk
Forsiden
Mode
  Tøj & Accessories
Personlig Pleje
  Hårpleje
  Hudpleje
  Makeup
  Parfume
Bolig
  Indretning
  Hus & Have
Underholdning
  Bøger
  Kultur
Ferie & Rejser
  Storbyferie
  Rejse Nyheder
Gastronomi
  Øl, Vin & Spiritus
  Mad & Drikke
  Kogebøger
  Bagning
Elektronik
  Mobil
  Gadgets
Livsstil
  Livsstil & Sundhed
Ugens Tema
 Citat
Mennesket falder af og til over sandheden, men for det meste rejser det sig bare op og går videre.
Winston Churchill

Nordens største høstfest


Store gastronomiske oplevelser, med lokalt producerede råvarer, er i centrum, når Øland i Sverige for 16. år i træk byder velkommen til Nordens største høstfest, hvor omkring 75.000 gæster i dagene 27.-30. september forventes at deltage i øens op mod 900 aktiviteter for hele familien.

De friskeste fisk og de lækreste tomater, vilde krydderier velegnet til spiritus og hjorte og lam, der græsser på kalkstensjord og enge. Enestående gastronomiske oplevelser med lokalt producerede råvarer er omdrejningspunktet, når ”Sveriges spisekammer” slår dørene op til Nordens største høstfest. Kun fire timers kørsel fra København vil man i dagene 27.-30. september kunne deltage i op mod 900 aktiviteter ved Øland Høstfest, herunder bl.a. kunstinstallationer, ildskulpturer, fyrværkeri, dukkeoptog, græskarmænd og ”Night Glow”-arrangementer.

”Høsten er ved at være i hus, og det skal traditionen tro fejres med en storstilet høstfest. Her sælger man særligt årstidens lokalproducerede varer og byder på delikate smagsprøver. Øland Høstfestival er Sveriges største og har virkelig sat Øland på det gastronomiske verdenskort, særligt fordi Øland er kendt for at være et område, hvor de bedste ingredienser bliver dyrket, og hertil kommer alle de talentfulde og kreative kokke,” siger Anna Kron Boysen fra VisitSweden.

Hele Ølands erhvervsliv, lige fra blikkenslagere og kunstnere til bønder og restauranter, sætter alle sejl til for at skabe en rigtig god fest, så der sker noget hele tiden fra åbningen torsdagen til den store afslutningsparade om søndagen.

VisitSweden giver her et bud på, hvilke aktiviteter, der er særligt interessante under Ølands Høstfest:

De bedste lokale madproducenter:

Køb økologisk avlet havtorn hos Strandå
Strandå i Triberga byder velkommen i gårdbutikken, der er særligt kendt for sine lækre havtorneprodukter fra egen avl. Vælg f.eks. mellem marmelade, saft, juice, chutney, honning, te, salt, hudolie, bodylotion og håndcreme.

Hagelstads Gårdsmejeri byder på lokaltproduceret gedeost
Frisk ost, oliemarineret ost, blød hvid skimmelost og Chevre er bare nogle af de oste, som Hagelstads Gårdsmejeri producerer fra gårdens geder. Derudover byder Ølands eneste mejeri også på oste produceret på komælk fra Hagelstad by.

Duft, smag og harmoni på Ølands Urtegård
Oplev duftene og farverne i gårdens urtehave, hvor du finder omkring 500 forskellige urter og medicinske planter, der er anlagt i henhold til gamle klostertraditioner. Du finder Ølands Urtegård i Stora Frø i det sydlige Øland, og i gårdbutikken finder du blandt andet omkring 70 forskellige krydderier, egenproduceret syltetøj og sennep samt naturlige hudcremer, duftolier og bøger til indre harmoni.

De bedste kulturoplevelser:

Oplev kunst i majslabyrint
I Sveriges eneste majslabyrint kan man følge den kunstneriske historie om Hanen Ture på rejse i det sydlige Øland. Årets forestilling hedder ”Norrgårdens majslabyrint et sagn i verdensarven”, og i forbindelse med fredagens kunstnat vil den ellers mørke labyrint blive tændt, så besøgende vil kunne opleve labyrintens belyste kunstværker kombineret med fuglesang, vindens raslen i majsene og andre mystiske lyde. I år vil der, som foregående år, også være en unik danseforestilling ved labyrinten.

Besøg Eketorp Borg
Ved fredagens kunstnat vil der ved Eketorp Borg være sang, mad og lysshow. Derudover byder borgen på bueskydning, suppe lavet over åben ild og Gøglergruppen TRiX, som optræder med et stemningsfuldt og humoristisk ildshow.

Se ildskulpturer i Köpingsvik
Oplev hvordan Köpingsvik ved Köpingbaden/Sinus, fredag den 28. september kl. 20, står i flammer, når afgangseleverne på Slottsskolans i Borgholm sætter ild til de skulpturer, som de har bygget i træ og halm. I takt med, at skulpturerne bliver sat i bevægelse, drejer og deler sig og skifter form og funktion, vil det vise sig, om de studerendes beregninger holder.

Lagt på 20. september 2012 af LMM
Artikel mulighederUdskrivE-mailGemTilføj til Facebook
 Odacité Skincare
 Evolve Organic Beauty
 Iceman
 Nilens Jord
 Tiger of Sweden
 Dermalogica
 Andre artikler
Dansk teatersucces spiller i Sydney Opera House
Det Kongelige Teaters opsætning af Ingmar Bergmans Scener fra et ægteskab har imponeret...
Læs mere
Copenhagen Summer Festival 2018
Den traditionsrige Copenhagen Summer Festival byder som altid på mange godbidder med...
Læs mere
Ofelia Live 2018
For 10. gang har Det Kongelige Teater teamet op med nogle af de stærkeste artister på den danske musikscene lige nu...
Læs mere
Candice Breitz - Love Story
Candice Breitz’ aktuelle videoinstallation Love Story undersøger de omstændigheder, som empati opstår under...
Læs mere
Røde orm i Ulvedalene
Kæmpe teatershow for hele familien...
Læs mere
Music Show Scotland i Jyske Bank Boxen
Det bliver et glædeligt gensyn, når Music Show Scotland, som det eneste sted i Danmark, vender...
Læs mere
Forsiden
Mode
  Tøj & Beklædning
Personlig Pleje
  Kropspleje
  Parfume
Bolig
  Indretning
  Hus & Have
Underholdning
  Bøger
  Kultur
Ferie & Rejser
  Storbyferie
  Rejse Nyheder
Gastronomi
  Øl, Vin & Spiritus
  Mad & Drikke
  Kogebøger
  Bagning
Bil & Motor
  Bil Nyheder
Elektronik
  Mobil
  Gadgets
Livsstil
  Livsstil & Sundhed
Ugens Tema
 RSS feeds
Modtag de seneste artikler, horoskoper m.m. via RSS
Oversigt for RSS feeds
Annoncering       Betingelser       Kontakt       Om ZoomMagazine.dk       Presse       RSS RSS feeds