ZoomWoman.dkZoomRoom.dkZoomMagazine.dkZoomTema.dkZoomMan.dk
Forsiden
Mode
  Tøj & Accessories
Personlig Pleje
  Hårpleje
  Hudpleje
  Makeup
  Parfume
Bolig
  Indretning
  Hus & Have
Underholdning
  Bøger
  Kultur
Ferie & Rejser
  Storbyferie
  Rejse Nyheder
Gastronomi
  Øl, Vin & Spiritus
  Mad & Drikke
  Kogebøger
  Bagning
Elektronik
  Mobil
  Gadgets
Livsstil
  Livsstil & Sundhed
Ugens Tema
 Citat
Når en mand åbner bildøren for sin kone er det enten en ny bil eller en ny kone.
Prince Phillip

Singapore til tops hos TripAdvisor

Singapore

TripAdvisor har for nylig offentliggjort resultatet af deres årlige ”World City Survey”, hvor mere end 54.000 rejsende har bedømt en lang række fremtrædende storbyer i hele verden. I Singapore er der stor tilfredshed med, at ø-staten ligger blandt de højest rangerede i Asien med top-10 placeringer i 10 ud af 16 kategorier – og at de er kåret som den mest trygge og bekvemmelige by at rejse alene i.

Singapore pryder sig af at være en nem, behagelig og ren fornøjelse at besøge, og nu viser den seneste undersøgelse fra TripAdvisor, at landets besøgende heldigvis er enige i denne betragtning. Singapore har nemlig fået førstepladsen som det mest bekvemmelige land at rejse alene i. Her er det sikkert for alle at gå ude om aftenen i byens mange multietniske kvarterer, og et velsmurt transportsystem får turister sikkert fra A til B.

Et nemt og bekvemt besøg
Singapore blev også kåret som den anden bedste by, når det gælder både bedste taxiservice, rent miljø, hvor let det er at komme rundt samt imødekommenhed over for familier. Singapore ligger derfor pænt gennemsnitligt over andre sydøstasiatiske byer som Bangkok, Kuala Lumpur og Hanoi. Det glæder selvfølgelig Lim Shoo Ling, der er Deputy Director for Strategic Marketing & Brand hos Singapores Turistråd.

- Vi stræber efter at give vores turister en unik og meget personlig oplevelse, når de besøger Singapore. De skal bruge alle deres sanser, og de skal dufte, se, lytte til og smage på byen. Det kan de kun, hvis de slapper af i vores omgivelser, og derfor er vi rigtig glade for, at så mange turister oplever Singapore netop som et sted, hvor det er nemt, bekvemt og familievenligt at bevæge sig rundt, siger Lim Shoo Ling.

Om TripAdvisor
TripAdvisor – verdens største rejseside – hjælper rejsende med at planlægge og få den perfekte tur. TripAdvisor tilbyder troværdige råd og tips fra andre rejsende samt et stort udbud af muligheder og planlægningsværktøjer med links til bookingsider. Tilsammen skaber TripAdvisors websider det største rejsenetværk i verden med næsten 260 millioner unikke brugere hver måned, og over 150 millioner anmeldelser og meninger, der dækker mere end 4 millioner overnatningssteder, restauranter og attraktioner.

Om Singapore
Singapore er en moderne og dynamisk bystat beliggende i den sydlige del af halvøen Malaysia. En levende asiatisk metropol smukt omkranset af regnskov og frodige parker. I Singapore lever kinesere, malajer, indere og eurasiere fredeligt sammen, og deres forskellige traditioner og religioner favnes og hyldes til glæde for landets turister, der kan opleve mangfoldigheden både i gadebilledet og i det verdenskendte gadekøkken. Udforsk de forskellige kulturelle områder og religiøse vartegn rundt på øen, og stift bekendtskab med Singapores multikulturelle samfund. Uanset om du deltager i en tur eller udforsker Singapore på egen hånd, kan du være sikker på at få et glimt af den imponerende historie, den kulturelle mangfoldighed og befolkningens livsstil under dit besøg i bystaten.

Med sine ca. 720 km2 er Singapore et af de mindste lande i verden – kun en smule større end danske Bornholm. Landet består af en diamantformet hovedø og ca. 60 mindre øer ud for sydkysten – og afstanden til ækvator er kun 137 km. Man kan derfor roligt planlægge besøg i Singapore hele året rundt og forvente en gennemsnitstemperatur på omkring 28 grader. Befolkningstallet i Singapore ligger på knap 5 millioner.

Fra Danmark er der fem ugentlige, direkte flyforbindelser med Singapore Airlines til Singapores lufthavn, Changi Airport, som i 2014 for femte gang er kåret som verdens bedste lufthavn.

Lagt på af LMM
Artikel mulighederUdskrivE-mailGemTilføj til Facebook
 MyTravel Tango
 Rejsefeber.dk
 Andre artikler
Madrid
Storbyen der har det hele...
Læs mere
Prag
Prag er en storby i rivende fremdrift. Byen bliver mere og mere moderne som dagene går...
Læs mere
 ZoomRooms
 MyTravel Tango
 Rejsefeber.dk
Forsiden
Mode
  Tøj & Beklædning
Personlig Pleje
  Kropspleje
  Parfume
Bolig
  Indretning
  Hus & Have
Underholdning
  Bøger
  Kultur
Ferie & Rejser
  Storbyferie
  Rejse Nyheder
Gastronomi
  Øl, Vin & Spiritus
  Mad & Drikke
  Kogebøger
  Bagning
Bil & Motor
  Bil Nyheder
Elektronik
  Mobil
  Gadgets
Livsstil
  Livsstil & Sundhed
Ugens Tema
 RSS feeds
Modtag de seneste artikler, horoskoper m.m. via RSS
Oversigt for RSS feeds
Annoncering       Betingelser       Kontakt       Om ZoomMagazine.dk       Presse       RSS RSS feeds