| | | | |
| | | |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| | | | | |
| | | | | | |
Alle sandheder er lette at forstå, når først de er opdaget; problemet er at opdage dem. | Galileo Galilei |
|
| | | |
| | | Cheftyper |
| Chefer er en kategori for sig selv. De er svære at undvære, men kan til tider være noget af det mest irriterende, der befinder sig på denne jord. Mest af alt fordi det er dem, der har det sidste ord! Men med lidt omtanke, kan du faktisk lære at håndtere din chef, så arbejdsdagen forløber lidt nemmere. Hvis man skal stille det lidt firkantet op, findes der fem forskellige cheftyper. Kan du finde din chef i blandt? Cheftype 1: Din bedste ven Der er forskel på at være chef og teamleder. Denne type chef vil hellere være en del af holdet end at være chef med stort C. Han eller hun foretrækker at mænge sig med sine ansatte. Både på jobbet og i fritiden. Grænsen mellem job og privatliv kan let udviskes, hvis ikke du passer på! Hvis ikke din chef selv kan adskille job og privatliv, må du gøre det for vedkommende. Det er nemlig ikke særlig fedt at være bedste ven med sin chef, hvis i pludselig går hen og bliver knotne på hinanden. En sur chef er ikke særlig rar at være til lønforhandling hos. Derudover bliver stemningen hurtigt trykket, hvis chefen pludselig skifter adfærd og begynder at give ordrer. For i sidste ende er det jo ham eller hende der bestemmer. Cheftype 2: Den sprudlende og kreative Nogle mennesker har bare ufatteligt meget energi. Denne type chef er god at have idet tempoet og alle de gode idéer, kan virke inspirerende og motiverende på dig. Dog vil du sandsynligvis føle dig utilstrækkelig til tider. Tingene går så stærkt, at du umuligt kan følge med. Når din chef kommer med sit næste input, så sørg for at stille konstruktive spørgsmål. Kan vedkommende svare på alle dine spørgsmål, er projektet gennemtænkt. Hvis ikke kan du foreslå, at i sætter jer ned og snakker projektet igennem og får eventuelle mangler klarlagt. På den måde har du selv indflydelse og du undgår at blive tabt på vejen. Cheftype 3: Perfektionisten Der er styr på alt, fordi alt bliver planlagt og gennemtænkt til mindste detalje. Al snak handler om arbejde og om hvordan virksomheden kan nå sine mål. Hvis du er samme type kan i helt sikkert skabe nogle gode resultater, men hvis du er anderledes af natur, kan det være hårdt at gå op og ned af perfektionisten hver eneste dag. Han eller hun er nemlig ikke særlig god til at motiverer sine medarbejdere. Sørg for at have et godt forhold til dine kollegaer, så i en gang imellem kan snakke lidt og grine for at løsne stemningen. De færreste mennesker trives med udelukkende at kigge på stenansigter dagen lang. Vær opmærksom på hvad der virker for dig. Måske har du brug for lidt luft i løbet af arbejdsdagen, hvis du skal yde dit optimale. Det er jo ikke alle, der kan arbejde som maskiner dagen lang. Cheftype 4: Slavepiskeren Slavepiskeren gør tingene som de altid er blevet gjort. Der forventes hverken mere eller mindre af medarbejderne end der altid er blevet gjort. Denne type chef hæfter sig ved traditionerne og afviger aldrig fra normerne. Hierarkiet lever i bedste velgående og det er chefen, der sætter dagsordenen. Fordelen ved denne type chef er, at du ikke behøver at frygte forandringer. Til gengæld er der en stor distance mellem dig og din chef. Sørg for at få et godt forhold til dine kollegaer, for det er dem du bruger mest tid sammen med i løbet af arbejdsdagen. Cheftype 5: Den selvoptagede Han foretrækker at være i centrum hele tiden og lyden af hans egen stemme, er som musik i hans ører. Han fylder meget og lider af total mangel på situationsfornemmelse. Den selvoptagede chef kan være vanskelig at gå op og ned ad dag efter dag, idet han ofte dummer sig eller kommer med uheldige bemærkninger i håb om at fange din interesse. Når du har denne type chef, er der ikke så meget andet at gøre end at være selvstændig og træffe dine egne beslutninger. Vil du gøre karriere på din arbejdsplads, har du rig mulighed for det. Din chef er nemlig så optaget af sig selv, at han ikke opdager, at du overhaler ham indenom. | | |
| Skrevet 6. marts 2006 af TH | | | |
|
| | | | | |
| | | |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| | | | | |
| | | |
Modtag de seneste artikler, horoskoper m.m. via RSS |  |
|
| | | |
| | |