ZoomWoman.dkZoomRoom.dkZoomMagazine.dkZoomTema.dkZoomMan.dk
Forsiden
Mode
  Tøj & Accessories
Personlig Pleje
  Hårpleje
  Hudpleje
  Makeup
  Parfume
Bolig
  Indretning
  Hus & Have
Underholdning
  Bøger
  Kultur
Ferie & Rejser
  Storbyferie
  Rejse Nyheder
Gastronomi
  Øl, Vin & Spiritus
  Mad & Drikke
  Kogebøger
  Bagning
Elektronik
  Mobil
  Gadgets
Livsstil
  Livsstil & Sundhed
Ugens Tema
 Citat
Lykken er at være sig selv nok.
Aristoteles

Langdistanceforhold


Sommeren synger på sidste vers og dagligdagens alvor er atter indtruffet. Måske er du en af de heldige, der mødte dit livs kærlighed på en eksotisk ferie langt væk fra de nordiske breddegrader og du vil nu gøre alt for at bevare gnisten i forholdet på trods af den store afstand. Måske er din kæreste udstationeret i udlandet i en periode, eller også er du og kæresten blevet optaget på to forskellige uddannelser i hver sin ende af landet, og har et brændende ønske om at holde liv i flammerne.

Inden du i frustration over situationen kaster dig ud af vinduet fra 1. sal, i et ikke særlig gennemtænkt forsøg på at gøre en ende på dine lidelser, så læs videre. Der er nemlig nogle ganske glimrende fordele ved et langdistanceforhold. Det kræver blot at man er indstillet på at have et forhold udover det sædvanlige.

Det første du skal gøre er at gøre op med dig selv om din kæreste og jeres forhold er det værd. Er svaret ja, så tal med din kæreste så i begge er enige om at gøre alt hvad der står i jeres magt for at få forholdet til at fungere.

Kommunikation er det mest essentielle i ethvert forhold, men når det til kommer til et langdistanceforhold, så er det altafgørende. Kommunikationen imellem jer er alt hvad i har. Afsæt tid til hinanden, så i kan snakke længe i telefon uden at blive afbrudt eller kommunikere over mail så ofte som muligt. Anskaf jer eventuelt et webcam, så i kan se hinanden. Husk at jeres samtaler ikke kun skal bestå at romantiske ord, men også om dagligdags ting, så i hele tiden er opdateret med hvad der sker i hinandens liv.

Et langdistanceforhold kræver tillid. Sørg for at opbygge tilliden ved at bekræfte hinanden i at det skal være jer to. Husk hinanden på hvad der er, der gør jeres forhold så specielt. Bekræft hinanden i, at i kan stole på hinanden. Hvis ikke i stoler på hinanden er forholdet dømt til at mislykkedes. Jalousi og mistro kan ødelægge selv det mest lovende forhold.

Det er ikke til at komme udenom at det intime samvær kan være et problem, når man ikke ses fysisk, så derfor må i være lidt kreative. Send frække sms’er og e-mails til hinanden eller hvisk frække ting til hinanden, når i snakker i telefon. Udover at give lidt spænding her og nu, vil det også forøge jeres forventninger til jeres næste møde.

Selv om savnet kan virke uoverskueligt til tider, så husk at leve et normalt liv i hverdagen. Lad være med at sidde derhjemme og surmule over hvor uretfærdig situationen er. Lav aftaler med vennerne, værn om dine fritidsinteresser og sørg for at dyrke noget sport. Det gør dig i bedre humør og får dig til at føle dig godt tilpas.

Når det så er sagt, så tag lige et par minutter og tænk over nedenstående fordele. Måske er du ikke så dårligt stillet endda!


Fordele for ham ved et langdistanceforhold:

1. Du kan bruge hele søndagen på at se fodbold i tv uden at din kæreste plager dig om at gå tur i skoven.

2. Du behøver ikke at komme med en god forklaring, hvis du først er hjemme fra en bytur når solen er stået op.

3. Du kan lade opvasken stå i flere dage uden at kæresten synes du er uhumsk.

4. Du kan blive længere på arbejde uden at få dårlig samvittighed.

5. Du kan udføre praktisk arbejde i hjemmet på din egen måde og vente til du har lyst til det.

6. Du slipper for at bruge dine værdifulde lørdage sammen med svigermekanikken.

7. Du har fuld kontrol over fjernbetjeningen.

8. Du kan lave røde bøffer, kartofler og sovs til dig selv og undlade salaten.

9. Du slipper for tamponer og andet dullegrej i dit toiletskab.

10. Du slipper for at høre ordene ’Hvad tænker du på?’ i dagligdagen.


Fordele for hende ved et langdistanceforhold:

1. Hvis du har lyst til at hoppe i den lune, men utjekkede pyjamas med en god bog kl. 21, så er der ingen der forstyrrer dig med uhæmmet pilleri eller sure miner over at du bare gerne vil læse i aften!

2. Du behøver ikke at stå tidligere op om morgenen for at barbere ben og andre kropsdele.

3. Du kan bruge halvdelen af aftenen på at snakke i telefon med veninderne uden at der er en der konstant husker dig på, at du ser dem i morgen!

4. Du kan danse til Kylie Minogue og skråle med på Britney Spears ’Baby one more time’ uden at kæresten synes/ser, at du er rablende sindssyg.

5. Du kan blive længere på arbejde uden at få dårlig samvittighed.

6. Du slipper for at bruge dine værdifulde lørdage sammen med svigermekanikken.

7. Du kan læse romantiske noveller i ugebladene uden han får kvalme.

8. Du har fuld kontrol over fjernbetjeningen og kan se alle de serier du vil.

9. Du har masser af tid til at se tage på café med veninderne.

10. Du behøver ikke gemme dine tøjindkøb bagerst i skabet, så han ikke opdager at du har overtrukket kontoen… igen!


Skrevet 9. oktober 2006 af TH
Artikel mulighederUdskrivE-mailGemTilføj til Facebook
 Peak Performance
 BY GROTH
 Peak Performance
 Tiger of Sweden
 MICHA
 GUBI
 Andre artikler
Kalorier – ven eller fjende?
I de rette mængder giver de os energi og næring, men hvis vi overdriver, sætter de sig...
Læs mere
Et godt grin er guld værd
Findes der noget bedre end et godt grin? Et af dem, der får os til at slå os selv på låret...
Læs mere
Hold gang i romancen
Det kan være svært at holde gang i romantikken når forelskelsen er dalet...
Læs mere
Hold din krop sund og smuk
Syv gode råd der holder din krop og dit sind i god form...
Læs mere
Husk komplimenterne
Komplimenter er svære at give og modtage...
Læs mere
Alle mennesker har en fortid
Fra singleliv til tosomhed - hvad har du med i bagagen?
Læs mere
Forsiden
Mode
  Tøj & Beklædning
Personlig Pleje
  Kropspleje
  Parfume
Bolig
  Indretning
  Hus & Have
Underholdning
  Bøger
  Kultur
Ferie & Rejser
  Storbyferie
  Rejse Nyheder
Gastronomi
  Øl, Vin & Spiritus
  Mad & Drikke
  Kogebøger
  Bagning
Bil & Motor
  Bil Nyheder
Elektronik
  Mobil
  Gadgets
Livsstil
  Livsstil & Sundhed
Ugens Tema
 RSS feeds
Modtag de seneste artikler, horoskoper m.m. via RSS
Oversigt for RSS feeds
Annoncering       Betingelser       Kontakt       Om ZoomMagazine.dk       Presse       RSS RSS feeds