ZoomWoman.dkZoomRoom.dkZoomMagazine.dkZoomTema.dkZoomMan.dk
Forsiden
Mode
  Tøj & Accessories
Personlig Pleje
  Hårpleje
  Hudpleje
  Makeup
  Parfume
Bolig
  Indretning
  Hus & Have
Underholdning
  Bøger
  Kultur
Gastronomi
  Øl, Vin & Spiritus
  Mad & Drikke
  Kogebøger
  Bagning
Livsstil
  Livsstil & Sundhed
 Citat
Jeg siger bare, at man skal være glad for vejret, så længe man kan trække det´.
Storm P

Cats


I efteråret kunne Musikteatret Holstebro præsentere Skandinaviens-premieren på Elton Johns musical AIDA, og nu fortsætter det jyske kulturhus med en ny trumf. Lørdag den 24. februar er der provinspremiere på Andrew Lloyd Webbers musical Cats. Den får den tidligere Melodi Grand Prix-vinder Trine Jepsen i en af hovedrollerne.

Trine Jepsen skal stå i spidsen for et ensemble, der også omfatter flere talentfulde nordmænd og svenskere. De har søgt til Holstebro, fordi det er en sjælden chance at spille med i Cats, og de er i fuld gang med at lære at synge dansk. I det hele taget har forestillingen trukket talenter fra et stort område. København, Århus, Aalborg osv. Kattene myldrer til Holstebro fra hele landet.

Trine Jepsen skal spille rollen som Grizabella og blandt andet synge den store klassiker ”Memory”. Det var den rolle, som i London gav Elaine Paige gennembruddet. Mange mener, at ”Memory” er Andrew Lloyd Webbers allerstørste hit. Riina Turunen fra Stockholm spiller katten Rumpeleteazer, og Gøril Roesen fra Oslo er Jennyanydots. De mandlige hovedroller synges af Ronny Sterlø fra Aalborg, Martin Hedegaard fra Århus og Hans Kristian Didriksen fra Holstebro.

Cats i Holstebro er ikke alene den første opførelse i Danmark uden for København. Det er også første gang nogen sinde, at Andrew Lloyd Webbers selskab har givet tilladelse til en semiprofessionel opsætning i Europa! Rettighederne er opnået, efter at Musikteatret Holstebro tidligere med succes har opsat et par af hans musicals - Evita og Jesus Christ Superstar.

Verdenspremieren på Cats var i 1981 i London, hvor musicalen blev opført på samme teater i præcis 21 år! Den hidtil eneste danske opførelse var på Det Ny Teater i København i 2002.

Cats opføres i Musikteatret Holstebro fra lørdag den 24. februar til søndag den 11. marts. Der er forestillinger alle dage, undtagen mandage, kl. 19.30.

For bestilling af billetter Klik her!


Lagt på 15. januar 2007 af TH
Artikel mulighederUdskrivE-mailGemTilføj til Facebook
 Bison
 John Masters Organics
 Tiger of Sweden
 La Biosthetique
 Peak Performance
 Avivir by Aloe Vera Group
 Andre artikler
Opera i det fri og Kongelig sommerballet 2020
Igen i år drager både tåspidssko og fantastiske stemmer ud i det danske sommerland...
Læs mere
Mikkel og den kolde hvide verden
I et helt nyt foredrag giver Mikkel Beha et indblik i familiens nyeste rejseeventyr, hvor kursen...
Læs mere
Stå fast
Tag nej-hatten på, fyr coachen og gå en tur i skoven eller i teatret...
Læs mere
CHART Design 2019
CHART Design samler de bedste nordiske designgallerier og nye spirende design studios indenfor samtids- og unika-design...
Læs mere
Rod Stewart spiller i Boxen
I forbindelse med udgivelsen af sit 30. studiealbum Blood Red Roses, tager Rod Stewart på turné...
Læs mere
Hella Joof - Om Lykke
Ikke kun som skuespiller, filminstruktør og forfatter ligger Hella Joof højt på skalaen over popularitet...
Læs mere
Forsiden
Mode
  Tøj & Beklædning
Personlig Pleje
  Kropspleje
  Parfume
Bolig
  Indretning
  Hus & Have
Underholdning
  Bøger
  Kultur
Gastronomi
  Øl, Vin & Spiritus
  Mad & Drikke
  Kogebøger
  Bagning
Livsstil
  Livsstil & Sundhed
 RSS feeds
Modtag de seneste artikler, horoskoper m.m. via RSS
Oversigt for RSS feeds
Annoncering       Betingelser       Kontakt       Om ZoomMagazine.dk       Presse       RSS RSS feeds