ZoomWoman.dkZoomRoom.dkZoomMagazine.dkZoomTema.dkZoomMan.dk
Forsiden
Mode
  Tøj & Accessories
Personlig Pleje
  Hårpleje
  Hudpleje
  Makeup
  Parfume
Bolig
  Indretning
  Hus & Have
Underholdning
  Bøger
  Kultur
Gastronomi
  Øl, Vin & Spiritus
  Mad & Drikke
  Kogebøger
  Bagning
Livsstil
  Livsstil & Sundhed
 Citat
En vred mand er sjældent fornuftig; en fornuftig mand er sjældent vred.

En eksklusiv australier indtager Danmark


Det er ingen hemmelighed, at danskerne kan lide et godt glas vin – og gerne vin fra Australien. Nu kan vi føje en eksklusiv, australsk variant til listen; Den sydaustralske Tintara Horseshoe Row med den unikke historie og det europæiske præg er nemlig endelig at finde på de danske vinhylder.

Tintara er Australiens ældste nyhed; for selvom danskerne først nu får mulighed for selv at hjembringe den nye variant Tintara Horseshoe Row, så har Tintara eksisteret siden 1861. Den ældste, bevarede flaske australsk vin er netop af mærket Tintara årgang 1867, hvilket vidner om, at australiere og europæere nød Tintara også for mere end hundrede år tilbage.

Tintara børster støvet af
Den Tintara, som vi danskere vil lære at kende, er dog langt fra så støvet som flasken anno 1867. Tintara har nemlig udvidet sortimentet med den nye linie Tintara Horseshoe Row - en mere moderne linie af Tintara-stilen.

”Jeg producerer vine efter en kombination af gammeldags metoder, som vi har anvendt siden begyndelsen i 1861, og så ”state-of.the-art” teknikker. Målet er altid at producere elegante vine, der er runde og dybe.” udtaler Chefvinmager på Tintara, Paul Carpenter.

Fælles for Tintara-vine er balancen mellem husets stolte traditioner og nytænkning. Tintara har lige siden vinhusets start i 1861 ligget i den eksklusive ende af australsk vin.

Middelhavsklimaet downunder tilfører elegance
Olivenlunde og det tempererede klima omkring Tintaras marker i McLaren Vale får i højere grad området til at minde om det europæiske Middelhavsområde end andre australske vinområder. De særlige klimatiske forhold i McLaren Vale gør, at vinene opnår et mere elegant, europæisk præg end de meget kraftige vine, vi ellers i mange år har kendt fra Australien.

Tintara skiller sig også ud på ydersiden. Etiketten er holdt i en varm, orange nuance ligesom den jernstensfyldte jordbund omkring Tintara. De hesteskoformede vingårde, som er karakteristiske for området omkring Tintara, har lagt navn til den ny Tintara Horseshoe Row.

Tintara Horseshoe Row kan købes i Coop Danmarks butikker fra uge 39 i de tre varianter, Cabernet Sauvignon, Shiraz og Chardonnay.


Lagt på 24. september 2007 af TH
Artikel mulighederUdskrivE-mailGemTilføj til Facebook
 Rejsefeber.dk
 Spies
 Andre artikler
Irish Coffee
Irish Coffee er en ægte klassiker...
Læs mere
Alternativ til almindelig kaffe
Det er ikke alle, der er vilde med en kop sort kaffe, er du en af dem, så kig med her...
Læs mere
Forsiden
Mode
  Tøj & Beklædning
Personlig Pleje
  Kropspleje
  Parfume
Bolig
  Indretning
  Hus & Have
Underholdning
  Bøger
  Kultur
Gastronomi
  Øl, Vin & Spiritus
  Mad & Drikke
  Kogebøger
  Bagning
Livsstil
  Livsstil & Sundhed
 RSS feeds
Modtag de seneste artikler, horoskoper m.m. via RSS
Oversigt for RSS feeds
Annoncering       Betingelser       Kontakt       Om ZoomMagazine.dk       Presse       RSS RSS feeds