| | | | |
| | | |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| | | | | | | | | | | |
Hvis alt andet slår fejl, så skyd skylden på ham, der ikke taler engelsk. | Homer Simpson |
|
| | | |
| | | The Room Project |
| Århus Kunstbygning åbner den 23. november 2007, kl. 17.00, den danske fotograf Annette Merrilds (f.1972) fotoprojekt The Room Project. The Room Project tager udgangspunkt i oplevelsen af at være fremmed – en erfaring hun selv gjorde som studerende på Kunstakademiet i Hamborg. Inspireret af spørgsmålet om hvorvidt hendes indblik i tyskernes privatsfære ville forandre hendes syn på dem, begyndte hun at tage billeder af sine daværende naboers dagligstuer. Fra 2001-2005 har hun adskillige gange i forskellige lande og byer fotograferet dagligstuer i boligblokke beboet af middelklassen. Stuerne er udvalgt ud fra et kriterium efter størrelse og dimension fastlagt med udgangspunkt i de første billeder fra Hamborg, og alle fotografier er således kvadratiske og leder blikket gennem rummet og ud af vinduerne i endevæggen. Dermed ligner billederne fra Hamborg, New York, København, Barcelona, Warszawa, Manchester, Tallin, Istanbul og Lyon på det formale plan hinanden. Rummenes ensformighed og kunstnerens fokus på den samme beboergruppe fungerer som en skabelon, der synliggør såvel kulturelle forskelle som beboernes individuelle tilegnelse af boligerne. Udstillingens opbygning er konstrueret af indretningssystemet GRID, der anvendes i stedet for en traditionel vægophængning. Det genspejler boligblokkenes arkitektur, og den besøgende bevæger sig omkring i udstillingen som i en bymæssig bebyggelse med gader og pladser, hvorfra man gennem fotografierne kan kigge ind i de private stuer. Idet de udstillede fotografier vises uden andre oplysninger om de enkelte beboere, end hvilken by de bor i, opfordres de besøgende til at danne sig et billede af beboerne ud fra egne associationer. Nuanceringerne i billederne samt de små forskydninger i forhold til det genkendelige og vante vækker beskuerens trang til at lokalisere rummene i forhold til social status, kultur og nationalitet. Værket kræver her en refleksion om, hvorvidt beskuerens egen kulturelle baggrund har indflydelse på, hvordan vi ser på det fremmede. I forbindelse med The Room Project er der udgivet et 280-siders katalog på engelsk og tysk med gengivelser af adskillige værker og beskrivelser af projektets tilblivelse. Udstillingen er et samarbejde med Peter J. Lassen, som har skabt udstillingsmodulet GRID, og med Kunsthallen Nikolaj, hvor The Room Project har været vist med stor succes i sommeren 2007. Det vises efterfølgende på Istanbul Modern 23. september 2008 – 25. januar 2009. | | |
| Lagt på 9. oktober 2007 af TH | | | |
| | |
| | | | | | | | |  | | Stå fast Tag nej-hatten på, fyr coachen og gå en tur i skoven eller i teatret... | Læs mere |
|
| | | |  | | CHART Design 2019 CHART Design samler de bedste nordiske designgallerier og nye spirende design studios indenfor samtids- og unika-design... | Læs mere |
|
| | | | | | | | | |
|
|
|
| | | | | |
| | | |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| | | | | | | | |
Modtag de seneste artikler, horoskoper m.m. via RSS |  |
|
| | | |
| | |