ZoomWoman.dkZoomRoom.dkZoomMagazine.dkZoomTema.dkZoomMan.dk
Forsiden
Mode
  Tøj & Accessories
Personlig Pleje
  Hårpleje
  Hudpleje
  Makeup
  Parfume
Bolig
  Indretning
  Hus & Have
Underholdning
  Bøger
  Kultur
Gastronomi
  Øl, Vin & Spiritus
  Mad & Drikke
  Kogebøger
  Bagning
Livsstil
  Livsstil & Sundhed
 Citat
Lykken er som en parfume: Vi kan ikke stænke den på andre, uden at et par dråber rammer os selv.
William Shakespeare

Festen


Gasværket indleder Jon Stephensens åbningssæson som ny teaterchef med en stjernebesat opsætning af familiedramaet FESTEN. Forestillingen har gallapremiere fredag d. 12. oktober 2007 kl. 20.00 og spiller frem til og med d. 14. december.

Den ultimative teaterversion
Ingen anden dansk teaterforestilling har skabt større opmærksomhed ude i verden de sidste mange år end teaterudgaven af Thomas Vinterbergs kanoniserede dogmefilmklassiker Festen. Den første teateropførelse fandt sted i Tyskland i 2001, og siden har den gået sin sejrsgang i foreløbig knap 20 lande over hele verden, heriblandt Almeida Theatre i London og på Broadway i New York. Herhjemme har teaterudgaven kun været opført en enkelt gang, nemlig i Mammutteatrets opsætning i 2002, som kun spillede i en kortere periode. Nu er turen kommet til Gasværket, hvor alt sættes ind på at skabe den ultimative teaterversion af FESTEN.

Stjerneparade af skuespillere
Det er lykkedes teatret at samle et stjernehold af rutinerede og unge topnavne, der ikke lader originalfilmen noget tilbage. Og med 27 medvirkende er der næppe noget andet skuespil i denne sæson med så mange skuespillere på rollelisten.

I den centrale rolle som alfaderen Helge har teatret sikret sig et trumfkort ud over det sædvanlige: Ulf Pilgaard. Med rollen som Helge vender Ulf Pilgaard for første gang i flere årtier tilbage til det seriøse rollefag på scenen efter at have vist mere alvorlige sider af sit talent de senere år på både tv og film. I den anden store hovedrolle som sønnen Christian, der går i opløsning i løbet af familiefesten, præsenteres et af dansk teaters helt nye, store talenter, Nils P. Munk, der har været med i Mungo Parks succes-ensemble de seneste to sæsoner.

Hvem andre end Thomas Bo Larsen kan genskabe rollen som broderen Michael? Derfor er det netop Thomas Bo Larsen selv, der vil overføre sin egen filmrolle til scenen, mens også Helle Dolleris er med igen som Michaels underkuede kone. Til gengæld bliver det Stine Stengade, der skal spille rollen som søsteren Helene.

Som moderen Else kan publikum glæde sig til at se Reumert-vinderen Lane Lind, mens stortalentet Mille Hoffmeyer Lehfeldt, der her i foråret medvirkede i Kærlighedshistorier på Aveny-T, spiller tjenestepigen Pia. Som den anden tjenestepige Michelle, der har en affære med Thomas Bo Larsens figur, får modtageren af både Robert Prisen og Bodil Prisen for Efter brylluppet, Stine Fischer Christensen, sin professionelle teaterdebut.

Frisk fra anmeldersuccesen med Jeppe på Bjerget på det Danske Teater dukker Ole Thestrup op i rollen som Onkel Leif, Mads Wille spiller receptionisten, Tom Jensen er toastmasteren, den nyudklækkede Sophus Kirkeby Windeløv fra Odense Teaterskole er kokken Kim, Edith Lauglo Endsjø spiller den døde søster Linda og Kuku Agami spiller Helenes kæreste Gbatokai. Herudover medvirker Finn Storgaard, Lene Vasegaard, Gaia Rosberg, Christian Sørensen, Irene Graaner, Ole Hedegaad, Robert Strandgaard, Jørgen Bellstrøm/Per Svensson, Bertram Brest Seistrup/Victor Wollf og Filippa Grone/Mille Wolff.

Det kreative hold bag forestillingen
Det bliver en alt andet end traditionel opsætning af FESTEN som publikum kan se frem til. Forestillingen instrueres af Vibeke Bjelke, ét af de bedste instruktørkort i Norden i dag.

Hun har en lang række succeser bag sig, bl.a. skandinavienspremieren på Festen i Norge og senest den meget anmelderroste opsætning af Hvem er bange for Virginia Woolf på Odense Teater sidste efterår. Scenografien lægges i hænderne på scenografparret Steffen Aarfing og Marie í Dali, som til lejligheden omdanner hele teatret og foyerområdet til designerhotel. På musiksiden har teatret indgået en usædvanlig alliance med verdensnavnet Trentemøller, der komponerer stemningsmættet lounge- og underlægningsmusik til forestillingen.

Handlingen
Rammen omkring FESTEN er faderen Helges 60-års fødselsdagsfest, hvortil strømmer en blanding af forpinte børn og mere eller mindre anonyme gæster. Christian er den fortabte søn, som vender hjem fra udlandet for at tage det endelige opgør med sin patriarkalske far, og i sin festtale afslører han, at han og hans afdøde tvillingesøster har været udsat for faderens seksuelle overgreb gentagne gange. Familie og gæster aner ikke, hvad de skal stille op, og resten af aftenen og natten udvikler sig til et absurd mareridt.

Om filmen
FESTEN bygger på filmen Festen, der fik premiere under enorm international bevågenhed ved Cannes Film Festivalen i 1998, hvor den fik Juryprisen. Filmen tog efterfølgende resten af verden med storm og modtog en strøm af priser, heriblandt også i Danmark, hvor den blev årets største biografhit med knap 400.000 solgte billetter og topscorer ved både Robert- og Bodil Prisuddelingen i 1999.


Lagt på 9. oktober 2007 af TH
Artikel mulighederUdskrivE-mailGemTilføj til Facebook
 Hempz
 Evolve Organic Beauty
 Mádara
 Peak Performance
 Odacité Skincare
 Cosborg
 Andre artikler
Opera i det fri og Kongelig sommerballet 2020
Igen i år drager både tåspidssko og fantastiske stemmer ud i det danske sommerland...
Læs mere
Mikkel og den kolde hvide verden
I et helt nyt foredrag giver Mikkel Beha et indblik i familiens nyeste rejseeventyr, hvor kursen...
Læs mere
Stå fast
Tag nej-hatten på, fyr coachen og gå en tur i skoven eller i teatret...
Læs mere
CHART Design 2019
CHART Design samler de bedste nordiske designgallerier og nye spirende design studios indenfor samtids- og unika-design...
Læs mere
Rod Stewart spiller i Boxen
I forbindelse med udgivelsen af sit 30. studiealbum Blood Red Roses, tager Rod Stewart på turné...
Læs mere
Hella Joof - Om Lykke
Ikke kun som skuespiller, filminstruktør og forfatter ligger Hella Joof højt på skalaen over popularitet...
Læs mere
Forsiden
Mode
  Tøj & Beklædning
Personlig Pleje
  Kropspleje
  Parfume
Bolig
  Indretning
  Hus & Have
Underholdning
  Bøger
  Kultur
Gastronomi
  Øl, Vin & Spiritus
  Mad & Drikke
  Kogebøger
  Bagning
Livsstil
  Livsstil & Sundhed
 RSS feeds
Modtag de seneste artikler, horoskoper m.m. via RSS
Oversigt for RSS feeds
Annoncering       Betingelser       Kontakt       Om ZoomMagazine.dk       Presse       RSS RSS feeds