ZoomWoman.dkZoomRoom.dkZoomMagazine.dkZoomTema.dkZoomMan.dk
Forsiden
Mode
  Tøj & Accessories
Personlig Pleje
  Hårpleje
  Hudpleje
  Makeup
  Parfume
Bolig
  Indretning
  Hus & Have
Underholdning
  Bøger
  Kultur
Gastronomi
  Øl, Vin & Spiritus
  Mad & Drikke
  Kogebøger
  Bagning
Livsstil
  Livsstil & Sundhed
 Citat
Gamle mænd er farlige. Fremtiden er dem ligegyldig.
George Bernard Shaw

Klimaændringer og vinproduktion


I februar afholder The Wine Academy i Spanien for anden gang The International Climate Change & Wine konference, som sætter fokus på den globale opvarmnings konsekvenser for vinindustrien. Problemstillinger som for lavt syreindhold og for høje alkoholprocenter i især de oversøiske vine debatteres, og deltagerne peger med hvert deres indlæg på konferencen frem mod globale løsningsforslag. Blandt andre deler Tony Sharley fra den australske vinproducent Banrock Station, hovedsponsor ved konferencen, deler ud af sin mangeårige erfaring med blandt andet genoprettelse af økosystemer.

The Wine Academy i Spanien afholder for anden gang den internationale konference Climate Change & Wine 2008. På konferencen vil ledende eksperter indenfor miljø og vinproduktion sætte fokus på de aktuelle klimaændringer og følgerne heraf for vinindustrien i vinregioner verden over. Hovedtaler på konferencen er miljøforkæmper og nobelprisvinder Al Gore, som vil holde tale via videolink. Deltagerne tæller også nogle af de vinmagere, der verden over står med ansvaret for at levere gode vine på trods af, at klimaet ændrer vinens verdenskort år for år. I yderste konsekvens kan ændringerne betyde, at nye og køligere områder skal findes og opdyrkes.

Fra Australien deltager Tony Sharley, miljøforsker og direktør for Banrock Station, som er hovedsponsor for konferencen. Tony Sharley vil på konferencen sætte emnet ’In Pursuit of Global Conversation’ på dagsordenen. ’Vi er henrykte over at være en del af denne betydningsfulde internationale konference, som sætter de konsekvenser, klimaændringer har for drueavling, vinproduktion og økosystemer på dagsordenen’, siger Tony Sharley. Sharley har på Banrock Station i mange år arbejdet med genoprettelse af vand- og vådområder omkring vinmarkerne i forsøget på at skabe et naturligt økosystem ved vinproduktionen.

Australien kan ligesom alle andre vinregioner verden over mærke følgerne af den globale opvarmning på vinindustrien. Landet oplever blandt andet perioder med tørke især i de varme områder inde i landet. Overordnet betyder klimaændringerne lavere syreindhold og samtidig højere alkoholindhold og PH-værdi i vine, som er dyrket under ekstremt varme forhold. Klimaændringerne kræver derfor nye idéer til fremstillingsmåde, drueavl, valg af druetyper og ikke mindst vanding; alle parametre i vinfremstillingen, som skal justeres efter de nye forhold.

De nye klimatiske forhold skaber hermed store udfordringer for de australske vinmagere. På Banrock Station har dette betydet, at der igennem mange år har været fokus på konsekvenserne af klimaændringerne - ikke mindst for vinindustriens egen bæredygtighed. Derfor arbejder Banrock Station målrettet med genetablering af vådområder og økosystemer side om side med vinproduktionen. Først og fremmest på Banrock Stations egne områder; men også adskillige andre steder i verden. I Danmark har et af disse internationale projekter betydet et samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening omkring at genoprette økosystemet i Egå udenfor Århus; første skridt mod dette var Banrock Stations sponsorat af et fugletårn, der blev indviet i juli 2007.

The international Climate Change & Wine konference finder sted fra den 15.-16. februar 2008 i Barcelona. Læs mere på www.thewineacademy.com og www.banrockstation.com



Lagt på 24. januar 2008 af TH
Artikel mulighederUdskrivE-mailGemTilføj til Facebook
 Spies
 Rejsefeber.dk
 Andre artikler
Irish Coffee
Irish Coffee er en ægte klassiker...
Læs mere
Alternativ til almindelig kaffe
Det er ikke alle, der er vilde med en kop sort kaffe, er du en af dem, så kig med her...
Læs mere
Forsiden
Mode
  Tøj & Beklædning
Personlig Pleje
  Kropspleje
  Parfume
Bolig
  Indretning
  Hus & Have
Underholdning
  Bøger
  Kultur
Gastronomi
  Øl, Vin & Spiritus
  Mad & Drikke
  Kogebøger
  Bagning
Livsstil
  Livsstil & Sundhed
 RSS feeds
Modtag de seneste artikler, horoskoper m.m. via RSS
Oversigt for RSS feeds
Annoncering       Betingelser       Kontakt       Om ZoomMagazine.dk       Presse       RSS RSS feeds