ZoomWoman.dkZoomRoom.dkZoomMagazine.dkZoomTema.dkZoomMan.dk
Forsiden
Mode
  Tøj & Accessories
Personlig Pleje
  Hårpleje
  Hudpleje
  Makeup
  Parfume
Bolig
  Indretning
  Hus & Have
Underholdning
  Bøger
  Kultur
Gastronomi
  Øl, Vin & Spiritus
  Mad & Drikke
  Kogebøger
  Bagning
Livsstil
  Livsstil & Sundhed
 Citat
Et kompromis er kunsten at dele en kage så alle tror de har fået det største stykke.
Winston Churchill

Planter i boligen giver lavere stressniveau

Chlorophytum, også kaldet Væddeløber, bekæmper stress samtidig med, at den sørger for et godt indeklima. Foto: Floradania.

Hver tiende dansker føler sig ofte stresset. Planter kan gøre en forskel og nedsætte stress, forklarer en stressforsker, der kalder brugen af planter i såvel hjemmet som på kontoret sund og naturlig, når der skal stresses af.

Grønt er godt for øjet. De gamle ord er måske mere sande, end vi aner. Forskning viser nemlig, at mennesket bliver mindre stresset, hvis det er omgivet af grønne planter – såvel på kontoret som i privaten. Synet af planter bringer os i kontakt med noget helt fundamentalt og livgivende, og giver os en velfortjent pause ved at kigge på noget smukt.
”Naturen har en direkte indvirkning på vores stressniveau. Når mennesket kigger på planter og træer, falder stressniveauet automatisk, det er en helt naturlig reaktion. Derfor er det sundt at omgive sig med planter, når man skal stresse af efter en travl hverdag. Øjet skal kigge på noget smukt, der kan flytte fokus og give en pause fra deadlines og stress,” siger stressforsker Kim Steen Nielsen fra Corporate Care, der arbejder med stress og trivsel.

Grønt er godt for hele kroppen
Netop planters effekt på mennesker er afprøvet i mange forsøg verden over, og blandt andet viser amerikanske hospitalsforsøg, at mennesker heler bedre efter operationer, hvis de har udsigt til grønne områder eller endda adgang til dem. Stressforsker Kim Steen Nielsen er samtidig heller ikke i tvivl om, at planter i hjemmet kan gøre en forskel. Hvis man tager sig tid til at slappe af.

”Ved at kigge på noget grønt, falder stressniveauet i mennesket. Det er også derfor, at mange mennesker slapper godt af ved at pusle med roser og andre planter i haven og i vindueskarmen. Det giver en kontakt til noget fundamentalt i os, at vi pusler med noget levende, der er smukt,” forklarer Kim Steen Nielsen.

Mange stressede danskere
Den afslappende følelse ved synet af planter kan mange danskere have brug for i løbet af deres arbejdsdag. Cirka hver tiende dansker oplever nemlig stress som et grundvilkår i deres tilværelse, viser en undersøgelse, som Statens Institut for Folkesundhed har lavet.

”Det giver en afslappende følelse at kigge ud over havet, eller at se på et smukt rum. Samme afslappende følelse kan man få ved at kigge på smukke planter, forklarer Kim Steen Nielsen.

Fra potteplantebranchens markedsføringsselskab, Floradania, anbefaler marketingkonsulent Lone Taklo, at man skaber grønne områder i boligen med det væld af dejlige indendørsplanter, der findes.

"De grønne områder kan integreres i boligen som rumdelere. Det kan for eksempel være i form af fire ranke Sansevieria linet op ved siden af hinanden eller en løsning med en skulpturel plante som fx Polyscias. Ellers kan smarte krukker tilplantes med mange mindre planter som for eksempel Echeveria eller Peperonia," siger Lone Taklo.

Den funktionelle anvendelse af planter i boligen giver ud over den afstressende effekt samtidig et bedre indeklima.

Glæden ved grønt ligger i generne
Det var først i begyndelsen af 1900-tallet, at det blev almindeligt at pynte vindueskarmene med levende planter. Undervejs har brugen af planter ændret sig, så vi i dag både har planterne for pyntens og indeklimaets skyld – og måske også for den afstressende effekt.

”Historisk set repræsenterer grønne planter noget livgivende og frugtbart for mennesket. I urtiden har mennesket måske søgt ly og gemmested blandt grønne planter, og de repræsenterer derfor noget trygt og godt. Det gør det til noget helt naturligt og basalt, at mennesker i dag har godt af at være omgivet af planter og føler sig mere afslappede, hvor der er planter”, forklarer Kim Steen Nielsen.



Lagt på 25. marts 2008 af IN
Artikel mulighederUdskrivE-mailGemTilføj til Facebook
 Menu
 ICHI
 Cottonfield
 Gestuz
 Noa Noa ApS
 Soaked in Luxury
 Andre artikler
Sæt fokus på din søvn
Søvnmangel er lige så alvorligt for vores helbred som alkoholproblemer og overvægt…
Læs mere
Et godt grin er guld værd
Findes der noget bedre end et godt grin? Et af dem, der får os til at slå os selv på låret...
Læs mere
Hold gang i romancen
Det kan være svært at holde gang i romantikken når forelskelsen er dalet...
Læs mere
Mad der sætter gang i forbrændingen
Strammer bukserne for meget om maven? Så er det på tide at få sat gang i forbrændingen...
Læs mere
Alle mennesker har en fortid
Fra singleliv til tosomhed - hvad har du med i bagagen?
Læs mere
Hold din krop sund og smuk
Syv gode råd der holder din krop og dit sind i god form...
Læs mere
Forsiden
Mode
  Tøj & Beklædning
Personlig Pleje
  Kropspleje
  Parfume
Bolig
  Indretning
  Hus & Have
Underholdning
  Bøger
  Kultur
Gastronomi
  Øl, Vin & Spiritus
  Mad & Drikke
  Kogebøger
  Bagning
Livsstil
  Livsstil & Sundhed
 RSS feeds
Modtag de seneste artikler, horoskoper m.m. via RSS
Oversigt for RSS feeds
Annoncering       Betingelser       Kontakt       Om ZoomMagazine.dk       Presse       RSS RSS feeds