ZoomWoman.dkZoomRoom.dkZoomMagazine.dkZoomTema.dkZoomMan.dk
Forsiden
Mode
  Tøj & Accessories
Personlig Pleje
  Hårpleje
  Hudpleje
  Makeup
  Parfume
Bolig
  Indretning
  Hus & Have
Underholdning
  Bøger
  Kultur
Gastronomi
  Øl, Vin & Spiritus
  Mad & Drikke
  Kogebøger
  Bagning
Livsstil
  Livsstil & Sundhed
 Citat
Andre lever for at spise, jeg spiser for at leve.
Sokrates

Mor er den klogeste


Mor er den klogeste, kan det virkelig være rigtigt? Selvfølgelig går verdens mødre ikke rundt og er klogere end alle andre. Men nyere forskning viser faktisk, at hjernen gennemgår en positiv udvikling under graviditet og barsel. I denne skelsættende periode bliver vigtige kompetencer skærpet og helt nye evner grundlagt.

Denne medrivende og underholdende bog giver et tiltrængt opgør med myten om ’amme-hjernen’. Bogen tilbageviser den fordom, at kvinders hjerner holder op med at fungere, så snart de skal føde, amme og passe småbørn, - og viser med slående eksempler og overraskende pointer, at kvinder faktisk udvikler særlige kompetencer på grund af graviditet og barsel. ” At moderskabet potentielt er i stand til at gøre de fleste kvinder klogere, vil måske vise sig at være én af dette århundredes mest løfterige idéer.” (Citat fra bogen).

Bogen henvender sig selvfølgelig først og fremmest til mødre, der længe har måttet finde sig i diverse fordomme og beskyldninger om amme-hjerne og deslige. Hermed får enhver mor rig lejlighed til at ruste sig med stærke argumenter for, at hendes evner faktisk skærpes for hver dag, der går. Argumenterne kan bruges både over for ægtemænd, børn og arbejdsgivere – ja endda over for mødrene selv. For vi er nok mange, der godt kunne trænge til at overbevise os selv om, at moderskabet har en særdeles berigende effekt på vore hjerner.

Der er dog også meget at komme efter både for fædre og for andre omsorgspersoner, der ifølge bogen alle har gode chancer for også at drage store fordele af den hjernestimulerende kontakt med børn. Forskning med laboratorierotter viser, at hjernens centre for hukommelse og indlæring bliver skærpet i forbindelse med kontakten med børn – og selvom denne fordel måske nok er mest markant for de biologiske mødre, viser den sig også både hos fædre og plejeforældre. Man bliver aldrig helt den samme igen - hvilket nu tilmed er videnskabeligt bevist og dokumenteret i denne bog.

Vi voksne tror altid, at det er os, der skal lære børnene en hel masse. Men denne bog viser blandt meget andet, at indlæringen heldigvis også går den anden vej. De voksne, der passer børnene, vil uundgåeligt blive bombarderet med udfordringer, der kun kan virke stimulerende på intellektet. Dertil vil de uden tvivl tilegne sig vigtige, sociale kompetencer såsom en større indsigt i andre mennesker samt evnen til at få sat sin vilje igennem på en måde, så alle kan være der.

Forfatteren Katherine Ellison er en erfaren journalist, reporter og udlandskorrespondent, der har vundet adskillige priser, herunder den prestigefyldte Pulitzer-pris i 1986. Privat er hun selv karrieremor med to sønner, og hun har igennem flere år skrevet artikler om livet som udearbejdende kvinde med små børn.
Men kan læse mere om bogen og følge op på de seneste udviklinger inden for viden om mor-hjernen på bogens hjemmeside, www.themommybrain.com.

Titel: Mor er den klogeste
Forfatter: Katherine Ellison
Forlag: Det Schønbergske Forlag
Vejledende pris: 249 kroner
Udkommer den 29. april



Lagt på 23. april 2008 af IN
Artikel mulighederUdskrivE-mailGemTilføj til Facebook
 Nilens Jord
 Dermalogica
 Tiger of Sweden
 Redgreen
 Hempz
 Peak Performance
 Andre artikler
Du skulle være gået
Et ungt par med et lille barn har lejet et afsidesliggende feriehus i bjergene kort før jul...
Læs mere
Stilleleg
I Lone Theils' nye krimi, Stilleleg, kastes hendes hovedperson, Nora Sand, som altid ud i et nervepirrende drama...
Læs mere
Overgrebet
Hvad sker der med en ung kvindes krop og sind, når hun bliver voldtaget, men vælger at tie med det?
Læs mere
Dage i Cap May
Cape May, New Jersey, 1957. Det unge, nygifte par Henry og Effie er på bryllupsrejse på det populære feriested udenfor sæsonen og...
Læs mere
Sommermørke
En far kører søvnløs rundt i den svenske sommernat og leder efter sin forsvundne teenagedatter. Det har han gjort i 3 år...
Læs mere
Forsvindingsnumre
Når noget forsvinder forventer man, at det kan findes igen. Sådan har Agnes det med sin mor, som er død...
Læs mere
Forsiden
Mode
  Tøj & Beklædning
Personlig Pleje
  Kropspleje
  Parfume
Bolig
  Indretning
  Hus & Have
Underholdning
  Bøger
  Kultur
Gastronomi
  Øl, Vin & Spiritus
  Mad & Drikke
  Kogebøger
  Bagning
Livsstil
  Livsstil & Sundhed
 RSS feeds
Modtag de seneste artikler, horoskoper m.m. via RSS
Oversigt for RSS feeds
Annoncering       Betingelser       Kontakt       Om ZoomMagazine.dk       Presse       RSS RSS feeds