ZoomWoman.dkZoomRoom.dkZoomMagazine.dkZoomTema.dkZoomMan.dk
Forsiden
Mode
  Tøj & Accessories
Personlig Pleje
  Hårpleje
  Hudpleje
  Makeup
  Parfume
Bolig
  Indretning
  Hus & Have
Underholdning
  Bøger
  Kultur
Gastronomi
  Øl, Vin & Spiritus
  Mad & Drikke
  Kogebøger
  Bagning
Livsstil
  Livsstil & Sundhed
 Citat
Andre lever for at spise, jeg spiser for at leve.
Sokrates

Jeanne


Med en tydelig reference til det katolske krigsgeni og offerlam Jeanne d’Arc fortæller Vivian Nielsens nyskrevne stykke historien om den lynende begavede, etnisk danske konvertit Jeanne, der bevæger sig langt ind i fanatiske muslimske subkulturer og vælger at bruge sig selv som våben for Islam.

En dag anholdes en række unge mennesker med en angivelig tilknytning til et planlagt terrorangreb. En af dem er den unge Jeanne, hvis elektroniske fingeraftryk sidder plantet på de belastende e-mails. Mens tiden langsomt løber efterforskeren Simone af hænde, benægter Jeanne ingenting i forhørslokalet. Kun taler hun om Gud og religion, kulturmøder og absolutisme. De menneskelige ofre ved en terroraktion interesserer hende mindre. Alt tyder derfor på, aktionen under alle omstændigheder vil finde sted.

Titelrollen spilles af Maria Rossing, der står stejlt overfor Stine Prætorius som forhørslederen Simone og i øverste instans Kirsten Olesens justitsminister Ulrikka. Desuden medvirker Mille Dinesen, Ellen Nyman, Morten Suurballe og Frank Thiel.

Jeanne iscenesættes af endnu en nordisk gæsteinstruktør i Skuespilhusets første halvsæson, den unge, norske iscenesætter Victoria H. Meirik. Forestillingens abstrakte scenografi, der langsomt disintegrerer for øjnene af publikum, er skabt af Helle Damgård, mens dansk-amerikanske Edward Lloyd Pierce har designet lyssætningen.

Det elementært spændende drama beskæftiger sig med helt aktuelle problemstillinger som demokrati, tro og terror. Samtidig er det endnu et eksempel på, at Vivian Nielsen er en af vores allerbedste dramatikere til at beskrive moderne, handlekraftige kvinder nuanceret, menneskeligt og rørende.

Jeanne opføres på Det Kongelige Teater i perioden 30. april til 6. juni 2008.


Lagt på 22. april 2008 af TH
Artikel mulighederUdskrivE-mailGemTilføj til Facebook
 Pre End
 John Masters Organics
 Tiger of Sweden
 Cosborg
 Nilens Jord
 Iceman
 Andre artikler
Mikkel og den kolde hvide verden
I et helt nyt foredrag giver Mikkel Beha et indblik i familiens nyeste rejseeventyr, hvor kursen...
Læs mere
Stå fast
Tag nej-hatten på, fyr coachen og gå en tur i skoven eller i teatret...
Læs mere
CHART Design 2019
CHART Design samler de bedste nordiske designgallerier og nye spirende design studios indenfor samtids- og unika-design...
Læs mere
Rod Stewart spiller i Boxen
I forbindelse med udgivelsen af sit 30. studiealbum Blood Red Roses, tager Rod Stewart på turné...
Læs mere
Hella Joof - Om Lykke
Ikke kun som skuespiller, filminstruktør og forfatter ligger Hella Joof højt på skalaen over popularitet...
Læs mere
Svanesøen
En eventyrlig handling, smukke kostumer, musik og medrivende dans leveret af mange af de bedste balletdansere fra Rusland...
Læs mere
Forsiden
Mode
  Tøj & Beklædning
Personlig Pleje
  Kropspleje
  Parfume
Bolig
  Indretning
  Hus & Have
Underholdning
  Bøger
  Kultur
Gastronomi
  Øl, Vin & Spiritus
  Mad & Drikke
  Kogebøger
  Bagning
Livsstil
  Livsstil & Sundhed
 RSS feeds
Modtag de seneste artikler, horoskoper m.m. via RSS
Oversigt for RSS feeds
Annoncering       Betingelser       Kontakt       Om ZoomMagazine.dk       Presse       RSS RSS feeds