ZoomWoman.dkZoomRoom.dkZoomMagazine.dkZoomTema.dkZoomMan.dk
Forsiden
Mode
  Tøj & Accessories
Personlig Pleje
  Hårpleje
  Hudpleje
  Makeup
  Parfume
Bolig
  Indretning
  Hus & Have
Underholdning
  Bøger
  Kultur
Gastronomi
  Øl, Vin & Spiritus
  Mad & Drikke
  Kogebøger
  Bagning
Livsstil
  Livsstil & Sundhed
 Citat
Mennesket falder af og til over sandheden, men for det meste rejser det sig bare op og går videre.
Winston Churchill

På mountainbike i de danske skove


Skov- og naturstyrelsen har tilgodeset den voksende skare af danske motionister, der supplerer løbetræning og landevejscykling med en omgang intensiv udlevelse og oplevelse på mountainbike. Med forårets indvielse af tre nye ruter er der nu 19 afmærkede baner i de danske statsskove til udfordring og udfoldelse af sjov, spænding og fart på to hjul. Koga Miyata cykler er det ultimative gear til en legende livsstil på mountainbike – en livsstil, der appellerer stærkt til fysisk aktive adrenalin- og actionfreaks.

Cykelturen gennem terrænet på mudrede og ofte kraftigt kuperede stier fremkalder såvel mælkesyre som adrenalin. Upåagtet, at tempoet mellem træerne ofte ligger på små 5–10 kilometer i timen, så springer sveden, og samtlige muskler i kroppen er spændt op i forceringen af bakker, bække og bladdynger. Ved nærkontakt åbenbarer landskabet sig anderledes stejlt op og ned i forhold til den gængse opfattelse af det flade, danske rige. Det er derfor en bydende nødvendighed, at cyklen er udstyret efter forholdende; effektiv, præstationsparat og solid, slagfast styrke i alle komponenter.

XPM-Allmountain fra Koga Miyata er den ideelle legekammerat i skoven; muskuløs og velklædt til formålet. Det karismatiske design i sort, sølv og kromrødt er iøjnefaldende potent. I kombinationen med de mange tekniske detaljer vækker denne ’bjerg-racer’ enhver indre drengerøv. Der går en rum tid, inden øjnene er mætte, og cyklens seværdige enkeltdele er testet af med nysgerrige hænder, der bare må røre og sanse. Den første tur overbeviser straks om fartvillig finmekanik med præcision – alt klikker og spinder efter hensigten.

Cyklen er gennemført i eksklusive og effektive enkeltdele, så som Shimano XT gearing og hydrauliske skivebremser, Schwalbe dæk, samt Fox støddæmpning i forgaflen. Det håndbyggede letvægtsstel er udført i hærdet 7005 aluminium med støddæmpning af bagakslen. XPM-Allmountain er en velafbalanceret og harmonisk cykel med et dynamisk overskud, der motiverer til tur efter tur.

Koga Miyata har skabt et velsmurt kraftværk af en mountainbike, der atletisk og elegant bider sig fast i skovbunden og ignorerer de stød, der opstår, når de nubrede dæk viljefast accelererer over stub og sten. Down hill med hældninger på 30 grader mellem naturens indlagte forhindringer kan virke nervepirrende og kræver en god portion balance og teknik, men med visheden om Koga-cyklens pålidelige kompetencer overskrides grænserne for frygt og forbehold om egne evner. Målstregen opleves som efter første tur i Tivolis rutsjebane; endorfinerne pumper kroppen fuld af glæde ved følelsen af en veloverstået tour de force, hvor maskine og mand er ét med hinanden.

Den vejledende udsalgspris på Koga Miyata XPM-Allmountain er 20.299 kroner.

Se mere på www.koga.com

Her findes mountainbikeruterne i Danmark:

Mountainbikeruter i Jylland:
• Blåbjerg Plantage, grøn rute (Varde)
• Blåbjerg Plantage, sort rute (Varde)
• Bordrup Plantage, blå rute (Esbjerg)
• Bordrup Plantage, grøn rute (Esbjerg)
• Fussingøskovene, kort rute (Randers)
• Fussingøskovene, lang rute (Randers)
• Gyttegård Plantage (Grindsted)
• Haunstrup Brunkulsleje (Herning)
• Klosterheden (Struer)
• Rold Skov (Aalborg)
• Stråsø Plantage (Holstebro)
• Tvorup Klitplantage, kort rute (Thy)
• Tvorup Klitplantage, lang rute (Thy)
• Åbenråskovene (Aabenraa)

Mountainbikeruter på Sjælland:
• Bidstrupskovene (Roskilde)
• Hareskovene (Værløse)
• Klosterskov (Kalundborg)
• Rude Skov (Birkerød)

Mountainbikeruter på Fyn:
• Kirkendrup Skov (Odense)



Lagt på 7. maj 2008 af IN
Artikel mulighederUdskrivE-mailGemTilføj til Facebook
 UnderCover by LE KLINT
 By Malene Birger
 Tiger of Sweden
 TURNOVER
 Noa Noa ApS
 VILA
 Andre artikler
Sæt fokus på din søvn
Søvnmangel er lige så alvorligt for vores helbred som alkoholproblemer og overvægt…
Læs mere
Husk komplimenterne
Komplimenter er svære at give og modtage...
Læs mere
Hold din krop sund og smuk
Syv gode råd der holder din krop og dit sind i god form...
Læs mere
Gå dig slank
Det første du taber ved at gå på slankekur, er dit humør...
Læs mere
Mad der sætter gang i forbrændingen
Strammer bukserne for meget om maven? Så er det på tide at få sat gang i forbrændingen...
Læs mere
Hold gang i romancen
Det kan være svært at holde gang i romantikken når forelskelsen er dalet...
Læs mere
Forsiden
Mode
  Tøj & Beklædning
Personlig Pleje
  Kropspleje
  Parfume
Bolig
  Indretning
  Hus & Have
Underholdning
  Bøger
  Kultur
Gastronomi
  Øl, Vin & Spiritus
  Mad & Drikke
  Kogebøger
  Bagning
Livsstil
  Livsstil & Sundhed
 RSS feeds
Modtag de seneste artikler, horoskoper m.m. via RSS
Oversigt for RSS feeds
Annoncering       Betingelser       Kontakt       Om ZoomMagazine.dk       Presse       RSS RSS feeds