ZoomWoman.dkZoomRoom.dkZoomMagazine.dkZoomTema.dkZoomMan.dk
Forsiden
Mode
  Tøj & Accessories
Personlig Pleje
  Hårpleje
  Hudpleje
  Makeup
  Parfume
Bolig
  Indretning
  Hus & Have
Underholdning
  Bøger
  Kultur
Gastronomi
  Øl, Vin & Spiritus
  Mad & Drikke
  Kogebøger
  Bagning
Livsstil
  Livsstil & Sundhed
 Citat
Misund aldrig nogen hans tilsyneladende lykke! Du kender ikke hans hemmelige sorger.

Rejselystne singler savner rejsepartnere


Kender du det: Du er single, du har støvet strandtøjet og badebolden af, og du finder gode rejsetilbud på nettet. Men mens rejsefeberen så småt begynder at stige, viser det sig, at dine venner allerede har planlagt ferie med familien eller kæresten. Med ét afløses rejsefeberen af et lille panikanfald, og du overvejer at nøjes med at slå strandparasollen op i altankassen, men det er jo ikke ligefrem Samos eller Côte d’Azur vel? Måske skulle du alligevel overveje den der singlerejse?

Mange singler kan nikke genkendende til denne situation for i takt med, at singlerne i vennekredsen bliver færre og færre, bliver det også sværere at finde en rejsepartner til sommerferien. Men flere og flere rejseselskaber udbyder efterhånden singlerejser i forskellige pakkeløsninger, der matcher den enkeltes ønsker og temperament. Dog er udbuddet stadig meget begrænset i forhold til omfanget af familierejser.

Hvorfor egentlig tage på en singlerejse?
Noget tyder på, at singlernes interesse og lyst til at tage på ferie med andre singler så småt er stigende. I en ny markedsundersøgelse på datingsitet E-kontakt.dk svarer flertallet af de adspurgte mænd og kvinder, at de enten har overvejet eller vil overveje en singlerejse som alternativ. Undersøgelsen, der bygger på 2695 besvarelser viser også, at mænds og kvinders målsætninger med rejsen er meget forskellige.

38,4 % af kvinderne svarer, at det primære formål med singlerejsen ville være at få nye venner. Herudover er der 31,6 %, som ønsker at møde en potentiel kæreste. I mændenes lejr tegner der sig til gengæld det modsatte billede. Her er der hele 54 %, som ville tage på singlerejse med målsætningen om at finde en kæreste. Til gengæld svarer blot 27,7 % af mændene, at de kunne tænke sig at møde nye venner.

Trods interessen for at rejse og møde nye mennesker viser undersøgelsen også, at størstedelen af de adspurgte endnu ikke har været på en singlerejse. Ifølge Maria Groes Eldh, Informationschef på E-kontakt.dk, kan årsagen være, at mange er forbeholdne overfor at tage alene på ferie med helt fremmede mennesker. Hun fortsætter: ”Singlerejser er stadig tabuiseret i samme omfang som netdating var det for ca. 10 år siden. Min fornemmelse er, at det heldigvis begynder at gå lidt i den rigtige retning. I dag har mange singler prøvet dinnerdating eller lignende sociale arrangementer, så derfor er tanken om en ferie med andre singler ikke helt så afskrækkende som tidligere. I løbet af et par år vil det sandsynligvis blive mere og mere udbredt at rejse alene og udviklingen vil hermed følge i sporene på netdating, der tidligere blev opfattet som småpinligt. Det er jo slet ikke tilfældet i dag, snarere tværtimod,” siger Maria Groes Eldh med et smil.

Hvis du vil vide mere om singlerejser, findes der chatrooms, hvor mænd og kvinder fortæller om deres positive oplevelser med singlerejser. Her kan du også finde anbefalinger af gode rejseselskaber og relevante links med flere informationer. Så er det bare om at hive parasollen op af altankassen og begive sig ud på nye eventyr!



Lagt på 22. maj 2008 af IN
Artikel mulighederUdskrivE-mailGemTilføj til Facebook
 Rejsefeber.dk
 Spies
 Andre artikler
Med luksustog gennem Rocky Mountains
Det vestlige Canada og det nordvestlige hjørne af USA er med sine...
Læs mere
Apollo Mondo Boutique
Den kommende sommer åbner Apollo dørene til et helt nyt hotelkoncept i deres Apollo Mondo-portefølje...
Læs mere
 ZoomRooms
 Rejsefeber.dk
 Spies
Forsiden
Mode
  Tøj & Beklædning
Personlig Pleje
  Kropspleje
  Parfume
Bolig
  Indretning
  Hus & Have
Underholdning
  Bøger
  Kultur
Gastronomi
  Øl, Vin & Spiritus
  Mad & Drikke
  Kogebøger
  Bagning
Livsstil
  Livsstil & Sundhed
 RSS feeds
Modtag de seneste artikler, horoskoper m.m. via RSS
Oversigt for RSS feeds
Annoncering       Betingelser       Kontakt       Om ZoomMagazine.dk       Presse       RSS RSS feeds