ZoomWoman.dkZoomRoom.dkZoomMagazine.dkZoomTema.dkZoomMan.dk
Forsiden
Mode
  Tøj & Accessories
Personlig Pleje
  Hårpleje
  Hudpleje
  Makeup
  Parfume
Bolig
  Indretning
  Hus & Have
Underholdning
  Bøger
  Kultur
Gastronomi
  Øl, Vin & Spiritus
  Mad & Drikke
  Kogebøger
  Bagning
Livsstil
  Livsstil & Sundhed
 Citat
Mennesket falder af og til over sandheden, men for det meste rejser det sig bare op og går videre.
Winston Churchill

CORE

Foto: Østre Gasværk

Gasværket åbner i den kommende sæson dørene op til teatrets første anneksscene nogensinde. Lille Gasværket bliver et intimteater i teatrets foyerområde med 150 siddepladser. Indvielsen markeres med premieren på dramaet CORE, skabt i samarbejde mellem Gasværket og teatergruppen Teater N.i.p.s.

Ung dansk dramatik – af unge – til unge
Med forestillingen CORE giver Gasværket en flok unge stortalenter muligheden for at prøve kræfter med spændende ny dansk dramatik – skabt specifikt med henblik på at lokke de unge i teatret. Teater N.i.p.s. har som erklæret formål at lave teater, der interesserer unge, som normalt ikke er vante teatergængere. Og med Gasværket som producent er der nu mulighed for at skabe drømmeforestillingen – med de rette kræfter på og bag scenen.

Debatskabende drama om stofmisbrug blandt unge
CORE er ung, debatskabende dramatik, der tager fat i ét af tidens mest aktuelle spørgsmål: Hvorfor er stofmisbrug blandt ressourcestærke unge så stort i Danmark? Aldrig før er der blandt unge blevet taget så mange piller, sniffet så meget kokain og ”skudt” så meget heroin. Og aldrig før har afvænningsklinikkerne haft så travlt. ”Hvorfor?”, spørger samfundet? Presset på de unge er stort. ”Du kan alt!”, siger alle. Forældre, skolen, autoriteterne fortæller de unge, at alt er muligt. Friheden er stor. Men ansvaret tilsvarende stort. Og med stort ansvar følger stort pres. Og med stort pres er vejen til hurtige stoffer nem og billig.

En forestilling om unge på vej mod afgrunden
I CORE går vi helt tæt på de unge, og ser på hvorfor de er blevet så desperate – og hvorfor de tilsyneladende ikke kan finde ind til kernen i sig selv. Mathilde og Karoline er to veninder i starten af 20’erne. Mathilde er lige kommet hjem fra et års backpackertur, og det skal fejres med gensynsmiddag i hendes nye lejlighed. Men aftenen tager en drejning, da to lidt ældre fyre kommer forbi. Og pludselig udvikler en hyggelig pigemiddag sig til et grænseoverskridende – og grænseløst – spil med retning direkte mod afgrunden. Med masser af alkohol og stoffer til at accelerere faldet.

Unge talenter på og bag scenen
Laura Christensen og Julie Ølgaard fra Teater N.i.p.s. står selv på scenen som Mathilde og Karoline. De to har trods deres unge alder allerede spillet sammen i flere film og tv-serier, bl.a. gyseren Midsommer, den prisbelønnende pigebandefilm Råzone, tv-serien Forbrydelsen på DR1 og senest i den Oscar-nominerede kortfilm Om natten, hvor de spillede kræftsyge patienter på et hospital. Som de to fyre, der kommer på besøg, er der professionel teaterdebut til Pilou Asbæk, aktuel som den mandlige hovedrolle i filmen To Verdener og uddannet fra Statens Teaterskole til sommer, mens Laus Høybye udgør sidste mand i firkløveret.

Manuskriptet – baseret på en idé af Thomas Levin – forfattes af Line Mørkeby, der blev udklækket fra Dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater sidste år og som til efteråret også får sin kongelige debut med manuskriptet til forestillingen Musical i det nye skuespilhus.

Fakta om CORE:
• Manuskript: Line Mørkeby efter idé af Thomas Levin
• Adresse: Gasværket, Nyborggade 17, 2100 Kbh. Ø.
• Spilleperiode: 11. oktober – 25. oktober 2008
• Spilletider: Mandag – Fredag kl. 20.00, Lørdag klokken 16.
• Billetpriser: 185 kroner (ekskl. billetgebyr)
• Billetbestilling: BILLETnet på tlf. 70 15 65 65 eller billetnet.dk eller Gasværkets billetkontor på tlf. 39 27 71 77 (man-fre: kl. 14-18, lør: kl. 14-16, søn: lukket)
• Rabatordninger: Ta-i-teatrets ordninger med abonnement, ungdomsrabat og grupperabat.

Se mere på www.gasvaerket.dk


Lagt på 18. juli 2008 af IN
Artikel mulighederUdskrivE-mailGemTilføj til Facebook
 Bison
 Iceman
 Hempz
 Tromborg
 Avivir by Aloe Vera Group
 Weleda
 Andre artikler
Mikkel og den kolde hvide verden
I et helt nyt foredrag giver Mikkel Beha et indblik i familiens nyeste rejseeventyr, hvor kursen...
Læs mere
Stå fast
Tag nej-hatten på, fyr coachen og gå en tur i skoven eller i teatret...
Læs mere
CHART Design 2019
CHART Design samler de bedste nordiske designgallerier og nye spirende design studios indenfor samtids- og unika-design...
Læs mere
Rod Stewart spiller i Boxen
I forbindelse med udgivelsen af sit 30. studiealbum Blood Red Roses, tager Rod Stewart på turné...
Læs mere
Hella Joof - Om Lykke
Ikke kun som skuespiller, filminstruktør og forfatter ligger Hella Joof højt på skalaen over popularitet...
Læs mere
Svanesøen
En eventyrlig handling, smukke kostumer, musik og medrivende dans leveret af mange af de bedste balletdansere fra Rusland...
Læs mere
Forsiden
Mode
  Tøj & Beklædning
Personlig Pleje
  Kropspleje
  Parfume
Bolig
  Indretning
  Hus & Have
Underholdning
  Bøger
  Kultur
Gastronomi
  Øl, Vin & Spiritus
  Mad & Drikke
  Kogebøger
  Bagning
Livsstil
  Livsstil & Sundhed
 RSS feeds
Modtag de seneste artikler, horoskoper m.m. via RSS
Oversigt for RSS feeds
Annoncering       Betingelser       Kontakt       Om ZoomMagazine.dk       Presse       RSS RSS feeds