| | | | |
| | | |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| | | | | | | | | | | |
En vred mand er sjældent fornuftig; en fornuftig mand er sjældent vred. |
|
| | | |
| | | Ingen kan åbne flydør i luften |
| Flyvning er verdens sikreste transportform. Det er statistisk bevist. Men hvorfor er det så lige, at hver 10. dansker lider af flyskræk? En af forklaringerne er dramatiske flyhistorier i medierne, som unødigt er med til at skræmme. Det mener i hvert fald Torben Andersen, informationschef i Thomas Cook Airlines Scandinavia (tidligere MyTravel Airways). - Det seneste eksempel så vi tidligere på ugen, hvor en tophistorie handlede om to fulde britiske kvinder, der under en flyvning fra Grækenland til England forsøgte at åbne en passagerdør. En af kvinderne svingede en vodkaflaske i den ene hånd, mens hun febrilsk trak i dørhåndtaget med den anden for at få "frisk luft". Beskrivelsen efterlod ingen tvivl om, hvordan de øvrige passagerer måtte havde siddet med frygten for at blive suget ud i intetheden fra ca. 10.000 meters højde og i bogstaveligste forstand har svævet mellem liv og død, inden de ramte jorden. Heldigvis fik kabinepersonalet stoppet kvinderne, lød den beroligende afslutning på historien, siger Torben Andersen. Han er udmærket klar over, at fakta som regel har den uskik at dræbe en god historie. - Og fakta i denne historie er, at intet menneske - selv ikke Joachim B. Olsen på en rigtig god dag - kan åbne en flydør i luften. Døren er kileformet med den tykke ende indad. Overtrykket i kabinen gør, at vægten på døren (afhængigt af dens størrelse) er mellem 10 og 14 tons. Og den vægt kan intet menneske trække. Den engelske historie falder på et tørt sted i disse agurketider, men den holder ikke "vand" og er kun med til at skræmme unødigt og skabe flyskræk hos endnu flere, mener Torben Andersen. Også historier om lyn, der rammer fly i luften, er med til at øge folks flyskræk. - Men et fly er faktisk bygget til at kunne tage imod et lyn og aflede elektriciteten via vingerne. Det er ikke usædvanligt, at et ganske almindeligt passagerfly bliver ramt af et lyn en gang om året, siger Torben Andersen. | | |
| Lagt på 1. august 2008 af LMM | | | |
|
| | | | | |
| | | |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| | | | | | | | |
Modtag de seneste artikler, horoskoper m.m. via RSS |  |
|
| | | |
| | |