ZoomWoman.dkZoomRoom.dkZoomMagazine.dkZoomTema.dkZoomMan.dk
Forsiden
Mode
  Tøj & Accessories
Personlig Pleje
  Hårpleje
  Hudpleje
  Makeup
  Parfume
Bolig
  Indretning
  Hus & Have
Underholdning
  Bøger
  Kultur
Gastronomi
  Øl, Vin & Spiritus
  Mad & Drikke
  Kogebøger
  Bagning
Livsstil
  Livsstil & Sundhed
 Citat
Den, som i en diskussion henviser til en autoritet, bruger ikke sin forstand, men kun sin hukommelse.
Leonardo da Vinci

Massive Attack og L.O.C. i Operaen


Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys prisfest i Operaen fejres i år med en koncert med de britiske triphop/electronica-pionerer Massive Attack.

Traditionen tro bliver aftenens internationale hovednavn fulgt til dørs af en dansk livekonstellation, som i år udgøres af L.O.C. + special guests.

Aftenens værter bliver De Sorte Spejdere aka Anders Lund Madsen og Anders Breinholt.

Kronprinsparrets Kulturpris er Bikubenfondens bryllupsgave til Kronprinsparret. Gaven består i en prisuddeling og en festaften i Operaen, hvor den yngre del af kongehuset hvert efterår uddeler to rundhåndede pengegaver til henholdsvis en toneangivende dansk kunstner og en humanitær organisation. Med Kronprinsparrets Kulturpris følger en check på 500.000 kr., mens den humanitære donation lyder på 250.000 kr.

Kronprinsparrets Kulturpris uddeltes første gang i 2005, og hvert år er begivenheden blevet akkompagneret af en eksklusiv musikalsk ledsagelse. I premiereåret leverede danske Mew og ikke mindst australske Nick Cave en unik koncertoplevelse i Operaen. Året efter blev det høje niveau fulgt til dørs af Peter Sommer og en intim solokoncert med engelske PJ Harvey, mens sidste års danske indslag blev leveret af Henrik Hall & Himmelstormerne med Dicte og Tina Dickow som englekor efterfulgt af den britiske stjernekonstellation The Good, The Bad & The Queen som aftenens internationale hovednavn.

I år bliver koncertdelen af prisfesten ikke mindre eksklusiv, når en af de sidste 20 års mest markante musiknavne indtager den imponerende scene i Det Kongelige Teaters Opera.

Massive Attack fra den britiske havneby Bristol definerede i de tidligere 1990’ere sammen med Portishead og Tricky den nye musikgenre triphop, som med sin kombination af slæbende beats og melodisk melankoli var et af årtiets vigtigste musikalske nybrud.

Massive Attack er i sin kerne en duo bestående af Robert Del Naja og Grant Marshall. Sidst Massive Attack gæstede Danmark, var i august 2006, hvor duoen og deres mange gæster gav en udsolgt koncert i Forum, som fik fremragende anmeldelser; bl.a. fra musikmagasinet Gaffa, der kaldte showet ”et velproportioneret sammenkog af deres karriere med tunge beats og cinematisk drømmeri”, mens Jyllands-Posten roste Massive Attack for ”en fornem koncert, der i sine største momenter ligefrem emmede af spirituelt nærvær.”

Også aftenens danske koncertbidrag har publikum grund til at forvente sig meget af: Den århusiansk fødte rapper L.O.C. aka Liam O’Connor høstede blændende anmeldelser for sin optræden på Orange Scene på dette års Roskilde Festival og gik i ugerne efter platin for sit nye dobbeltalbum Melankolia/Xxxcouture. Dermed stadfæstede han sin status som alle tiders største danske hiphopstjerne. Til Kronprinsparrets Kulturpris leverer han en skræddersyet musikoplevelse med gæsteoptræden af blandt andre Simon Kvamm.

Uddrag af prisfesten i Operaen vil blive vist på DR TV.

Det er kronprinsparret selv, der bestemmer, hvem der skal modtage de to prestigefulde priser. Til at hjælpe sig har de et rådgivende forum, der foreslår egnede prismodtagere til kronprinsparret. Tanken bag indstiftelsen af prisen i Kronprinsparrets navn er at sætte fokus på morgendagens markante skikkelser i dansk kunst og kulturliv i forbindelse med en årlig musikbegivenhed til fejring af Kronprinsparret.

Tidligere modtagere af Kronprinsparrets Kulturpris tæller filminstruktøren Per Fly, kunstneren Olafur Eliasson og skuespiller Sonja Richter. Den humanitære pris er tidligere tildelt Red Barnet, Julemærkefonden og støttenetværket Ventilen.

Billetsalget starter torsdag den 7. august kl. 10.00 på Billetnet. Billetpriser mellem 150 og 480 kroner, max 6 billetter pr. person.

Læs mere om Kronprinsparrets Kulturpris på www.kulturprisen.dk.


Lagt på 13. august 2008 af TH
Artikel mulighederUdskrivE-mailGemTilføj til Facebook
 Tiger of Sweden
 Nilens Jord
 Pre End
 Peak Performance
 Cosborg
 Dermalogica
 Andre artikler
Opera i det fri og Kongelig sommerballet 2020
Igen i år drager både tåspidssko og fantastiske stemmer ud i det danske sommerland...
Læs mere
Mikkel og den kolde hvide verden
I et helt nyt foredrag giver Mikkel Beha et indblik i familiens nyeste rejseeventyr, hvor kursen...
Læs mere
Stå fast
Tag nej-hatten på, fyr coachen og gå en tur i skoven eller i teatret...
Læs mere
CHART Design 2019
CHART Design samler de bedste nordiske designgallerier og nye spirende design studios indenfor samtids- og unika-design...
Læs mere
Rod Stewart spiller i Boxen
I forbindelse med udgivelsen af sit 30. studiealbum Blood Red Roses, tager Rod Stewart på turné...
Læs mere
Hella Joof - Om Lykke
Ikke kun som skuespiller, filminstruktør og forfatter ligger Hella Joof højt på skalaen over popularitet...
Læs mere
Forsiden
Mode
  Tøj & Beklædning
Personlig Pleje
  Kropspleje
  Parfume
Bolig
  Indretning
  Hus & Have
Underholdning
  Bøger
  Kultur
Gastronomi
  Øl, Vin & Spiritus
  Mad & Drikke
  Kogebøger
  Bagning
Livsstil
  Livsstil & Sundhed
 RSS feeds
Modtag de seneste artikler, horoskoper m.m. via RSS
Oversigt for RSS feeds
Annoncering       Betingelser       Kontakt       Om ZoomMagazine.dk       Presse       RSS RSS feeds