ZoomWoman.dkZoomRoom.dkZoomMagazine.dkZoomTema.dkZoomMan.dk
Forsiden
Mode
  Tøj & Accessories
Personlig Pleje
  Hårpleje
  Hudpleje
  Makeup
  Parfume
Bolig
  Indretning
  Hus & Have
Underholdning
  Bøger
  Kultur
Ferie & Rejser
  Storbyferie
  Rejse Nyheder
Gastronomi
  Øl, Vin & Spiritus
  Mad & Drikke
  Kogebøger
  Bagning
Elektronik
  Mobil
  Gadgets
Livsstil
  Livsstil & Sundhed
Ugens Tema
 Citat
Før andelsmejerierne og radioen lavede folk deres smør og åndsliv selv.
Piet Hein

Rejs sikkert på vinterens drømmeferie

Rejsemediciner og cheflæge hos Gouda Rejseforsikring, Mogens Rishøj

Med en håndfuld ganske simple råd og forholdsregler er du godt klædt på til vinterens drømmerejse.

De kolde efterårsmåneder og vinterkulden får mange danskere til at pakke kufferten og rejse til varmere himmelstrøg de kommende måneder. Især Østen og Afrika er populære rejsemål for de vinterrejsende, der jagter sol og oplevelser. Men hvordan undgår man, at blive syg på rejsen og hvad gør man, hvis uheldet alligevel er ude?

”Forberedelse og rådgivning er altafgørende. Med sygdomme som denguefeber og malaria er det afgørende, at den rejsende beskytter sig med myggenet og spray. Denguefeber giver slemme influenzalignende symptomer og kræver ofte hospitalsindlæggelse, så særligt rejsende i Østen og Sydamerika skal være opmærksomme på at tage myggenet og spray med på rejsen,” pointerer rejsemediciner og cheflæge i Gouda Rejseforsikring Mogens Rishøj, og fortsætter, ”…rejsemåde, destination og rejsens længde er de faktorer, der har betydning for

de forholdsregler, man skal tage, når man rejser. Men med simple rejseråd og omtanke, kan man rejse trygt på vinterferie i varmen”.

5 gode råd, når du rejser på vinter-drømmerejsen

Få rådgivning hos din læge inden du rejser af sted
Få de relevante vacciner
Sørg for at have medicin med til behandling af rejsediarré
Husk myggenet og spray hvis du rejser i områder med malaria og denguefeber
Husk rejseforsikringen

Kilde: Rejsemediciner og cheflæge i Gouda Rejseforsikring Mogens Rishøj

Forbered ferien i god tid
Først og fremmest er det vigtigt at forberede ferien i god tid. Undersøg hvilke vacciner, der er relevante for rejsemålet og få rådgivning om forebyggelse mod tropesygdomme som bl.a. malaria, denguefeber, hjernehindebetændelse og gul feber. Som rejsende i Østen og Afrika er et andet stort problem rejsediarré. Mogens Rishøj fortæller: ” Rejsediarré er den hyppigste årsag til sygdom hos de rejsende. Mange får ødelagt store dele af deres ferie, fordi de ikke har medicin med til behandling af diarré og ikke har taget forholdsregler for at undgå at blive syg.”

Rejser man med børn, skal der tages særlig højde for de typer sygdomme, som børn ofte bliver ramt af på ferien. Det gælder både de ganske almindelige sygdomme, som vi kender herhjemmefra, og de rejserelaterede som fx myggestik, hedeslag, dehydrering og rabies-bid. Er man gravid eller skal man dyrke særlige aktiviteter som fx trekking på ferien, skal man rådføre sig med sin læge omkring særlige forholdsregler ifht. højdesyge, flyrejsers påvirkning under graviditet osv.

Rejsende med kroniske lidelser skal altid kontakte deres forsikringsselskab og undersøge, hvilke regler, de skal tage højde for, når de planlægger at rejse med en kronisk sygdom.
Efter lovgivningsændringen i den offentlige sygesikring 1. januar 2008, er det ikke længere nok at rejse med ”det gule sygesikringskort”. Husk derfor at tage en rejseforsikring med i bagagen.

Så er det af sted…
Kufferten er pakket, og så er det af sted mod lufthavnen. Rejser til varme destinationer i vinterperioden er ofte ensbetydende med lange flyrejser, og derfor er det en rigtig god idé at tage et par enkle forholdsregler. Vores slimhinder udtørres af lange flyrejser, så det er vigtigt at drikke meget væske og undgå alkohol, der virker dehydrerende. Lange flyveture øger risikoen for blodpropper i benene pga. den begrænsede mulighed for at bevæge benene. Dette kan forebygges med støttestrømper, der afhjælper problemet.

Hvis uheldet er ude
På selve destinationen er solbeskyttelse utrolig vigtig – både for børn og voksne. Små børn er ekstra udsatte for solstik, så husk altid solcreme og undgå direkte sollys i døgnets varmeste timer. Den ofte meget fugtige varme og skiftende kulde/varme påvirkninger i fly og på hotelværelse med aircondition danner øget grobund for infektionssygdomme. Medbring derfor fx en antibiotikasalve, næsespray og hold aircondition på normaltemperatur. Bliver man syg af rejsediarré, er det vigtigt at drikke rigeligt med væske og undgå mælkeprodukter. Har du forberedt dig hjemmefra, er det forholdsvis nemt at afhjælpe problemet med relevant medicin.

Lagt på 30. september 2008 af LMM
Artikel mulighederUdskrivE-mailGemTilføj til Facebook
 Spies
 Rejsefeber.dk
 Andre artikler
Med luksustog gennem Rocky Mountains
Det vestlige Canada og det nordvestlige hjørne af USA er med sine...
Læs mere
Apollo Mondo Boutique
Den kommende sommer åbner Apollo dørene til et helt nyt hotelkoncept i deres Apollo Mondo-portefølje...
Læs mere
 ZoomRooms
 Rejsefeber.dk
 Spies
Forsiden
Mode
  Tøj & Beklædning
Personlig Pleje
  Kropspleje
  Parfume
Bolig
  Indretning
  Hus & Have
Underholdning
  Bøger
  Kultur
Ferie & Rejser
  Storbyferie
  Rejse Nyheder
Gastronomi
  Øl, Vin & Spiritus
  Mad & Drikke
  Kogebøger
  Bagning
Bil & Motor
  Bil Nyheder
Elektronik
  Mobil
  Gadgets
Livsstil
  Livsstil & Sundhed
Ugens Tema
 RSS feeds
Modtag de seneste artikler, horoskoper m.m. via RSS
Oversigt for RSS feeds
Annoncering       Betingelser       Kontakt       Om ZoomMagazine.dk       Presse       RSS RSS feeds