ZoomWoman.dkZoomRoom.dkZoomMagazine.dkZoomTema.dkZoomMan.dk
Forsiden
Mode
  Tøj & Beklædning
Personlig Pleje
  Kropspleje
  Parfume
Bolig
  Indretning
  Hus & Have
Underholdning
  Bøger
  Kultur
Ferie & Rejser
  Storbyferie
  Rejse Nyheder
Gastronomi
  Øl, Vin & Spiritus
  Mad & Drikke
  Kogebøger
  Bagning
Bil & Motor
  Bil Nyheder
Elektronik
  Mobil
  Gadgets
Livsstil
  Livsstil & Sundhed
Ugens Tema
 Citat
Når man endelig er tilfreds, er der altid nogle, som er utilfredse med, at man er tilfreds, og det gør en utilfreds.
Storm P

Er bilen klædt på til vinteren?

Halvflade batterier og glatte veje gør hvert år vinteren til en prøvelse for landets bilejere. Gør derfor bilen vinterklar i tide, lyder rådet fra FDM. (Foto: FDM)

En vinterklargøring af bilen kan spare bilejerne mange kvaler, når først temperaturen begynder at falde, og vinteren sætter ind. Særligt bilens batteri og lys er ømme punkter, viser tal fra FDM test og bilsyn.

Kolde morgener, fugtigt vejr og glatte veje gør hvert år vinteren til en prøvelse for landets bilejere, der døjer med halvflade batterier og dårligt vejgreb. Men får man bilen klædt ordentligt på i tide, kan de fleste køre gennem de kolde måneder uden at være nødt til at tilkalde vejhjælp.

At der kan være sund fornuft i at gøre bilen vinterklar, viser tal fra FDM test og bilsyn. Her fandt man i alt 10.694 fejl i 5.709 vedligeholdelsestest. Det er særligt bilens lys, den er gal med. I gennemsnit havde hver af de undersøgte biler mindst én fejl på enten lys eller lygter. En anden stor fejlgruppe var bilens elektriske anlæg, som halvdelen af bilerne havde fejl på.

”Det er velkendt, at batteriets kapacitet falder i takt med temperaturen, hvis det ikke er helt nyt, og så kan det være svært at få liv i bilen. Derfor er det en god idé at teste det og eventuelt anskaffe sig en hjemmelader, så man selv kan lade det helt op i løbet af vinteren,” siger leder af FDMs tekniske rådgivning Jørgen Jørgensen.

At netop batteriet ofte er bilens svage punkt, når vinteren sætter ind, genkender man også hos FDM vejhjælp, der måtte yde starthjælp mere end 2.700 gange sidste vinter.

Ud over batteriet skal man sikre sig, at bilens kølesystem er tilpas frostsikret. Er man i tvivl, om det er tilfældet, bør man tage en tur forbi sit værksted. Derudover skal man sikre sig, at sprinklervæsken kan modstå lave temperaturer, og da vinterens sjap og nedbør har det med at sende vinduesviskerne på overarbejde, bør man også kaste et blik på viskerbladene og evt. skifte disse. Endelig skal man sørge for, at der er en god olie på motoren, da lave temperaturer i kombination med en slidt og tyk olie gør det svært at starte motoren.

”Det vigtigste i forbindelse med at gøre bilen klar til vinteren er dog dækkene, som skal passe til årstiden. Det er en forudsætning for både at kunne stå fast og komme frem. Derfor anbefaler FDM, at man skifter til vinterdæk, hvis man vil køre i vinterføre. I øvrigt er vinterdæk et lovkrav i flere lande omkring os,” siger Jørgen Jørgensen og fortsætter:

”At vinterklargøre bilen kræver ikke den store bilviden og kan sagtens klares hjemme på villavejen. Men har man ikke mod på at gøre det selv, bør man lade enten sin lokale mekaniker eller FDM give bilen et vintertjek, så den er klar til vinterens strabadser.”

Læs mere om, hvordan man selv kan gøre bilen vinterklar på www.FDM.dk/vinter

Lagt på af IN
Artikel mulighederUdskrivE-mailGemTilføj til Facebook
 Chevrolet
 Hyundai
 Subaru
 Ford
 Andre artikler under Bil Nyheder
Ny Audi A1
I 2010 debuterede A1 som helt ny modelrække hos Audi. Nu stiller anden generation af den succesrige kompakte model...
Læs mere
Ford Pass
I en travl hverdag kan det skabe unødig irritation, når man skal køre gade op og gade ned for at lede efter en parkeringsplads inde i...
Læs mere
Ny VW Touareg
Efter 16 år og næsten 1 million producerede eksemplarer præsenterer Volkswagen nu en ny og tredje generation af Touareg...
Læs mere
Ford Mustang Bullitt
Biljagten er legendarisk, og det samme er bilen...
Læs mere
 ZoomRooms
 Chevrolet
 Ford
 Hyundai
 Subaru
 Artikel søgning
Søg i ZoomMan's artikelbase
 RSS feeds
Få de nyeste artikler fra Bil Nyheder via RSS
Tilmeld RSS
 ZoomWoman top 5
Pas på din hud
Hårstyling
Du skulle være gået
London
Alle mennesker har en fortid
Annoncering       Betingelser       Kontakt       Om ZoomMagazine.dk       Presse       RSS RSS feeds