ZoomWoman.dkZoomRoom.dkZoomMagazine.dkZoomTema.dkZoomMan.dk
Forsiden
Mode
  Tøj & Beklædning
Personlig Pleje
  Kropspleje
  Parfume
Bolig
  Indretning
  Hus & Have
Underholdning
  Bøger
  Kultur
Ferie & Rejser
  Storbyferie
  Rejse Nyheder
Gastronomi
  Øl, Vin & Spiritus
  Mad & Drikke
  Kogebøger
  Bagning
Bil & Motor
  Bil Nyheder
Elektronik
  Mobil
  Gadgets
Livsstil
  Livsstil & Sundhed
Ugens Tema
 Citat
Lykken er som en parfume: Vi kan ikke stænke den på andre, uden at et par dråber rammer os selv.
William Shakespeare

På opdagelse i Portlands hipsterkvarter

Oregon, Portland

’Keep Portland Weird’, står der skrevet med versaler på en mur nær det legendariske Voodoo Doughnut-bageri, der langer farverige doughnuts over disken døgnet rundt. I Portland på den amerikanske vestkyst sætter man en ære i at være anderledes, og byen har sin helt egen kultur, der adskiller sig væsentligt fra andre amerikanske storbyer.

De lokale nærer en forkærlighed for smalle film, syret undergrundsmusik og kreative overskæg. Og så lever og ånder de for god mad og velbrygget øl. Portland kan prale af at huse over 50 bryggerier, hvilket er flere end nogen anden by i verden. Overalt lokker mobile madvogne med spændende gademad fra hele verden.

Skævheden dyrkes især i det hippe Pearl District, der er Portlands svar på Williamsburg i Brooklyn. For 15 år siden var Pearl District et uinspirerende industrikvarter med forladte pakhuse. I dag er kaffebarer, vintagebutikker, gallerier og banebrydende restauranter skudt op i de brostensbelagte gader, der tiltrækker hipsters, kunstnere og kreative sjæle fra hele verden.

5 højdepunkter i Pearl District
Tag med på en gratis rundvisning på BridgePort Brewing, der åbnede i 1984 som Portlands første mikrobryggeri, og dermed var frontløber for byens boomende bryggermiljø. I dag er BridgePort et af statens førende bryggerier med en produktion på 100.000 tønder øl om året.

Far vild i Powell’s City of Books, en af verdens største og mest velassorterede boghandlere, som overgår de fleste biblioteker i udvalg og omfang. Butikken, der åbnede i 1971, har over 1,5 millioner bøger på hylderne, fordelt på 3500 kategorier. I cafeen kan man nyde en kop kaffe og bladre i op til 3 bøger ad gangen, før man beslutter om man vil købe dem med hjem.

Første torsdag aften i hver måned slår mange af kvarterets gallerier dørene op til First Thursdays, som tiltrækker kunstelskere med ferniseringer, vinsmagninger og koncerter til de sene timer.

Prøv gourmet-burgere og trøffelfritter hos Little Big Burger, nyd peruvianske tapas til tonerne af livemusik på Andina, eller snup en pizza fra træovnen på Oven & Shaker. Eller prøv en af de mange andre restaurantperler i Pearl District.

Oregon er momsfri zone, hvilket betyder store besparelser – også i Pearl District, der lokker med alt fra lokalt designede vandrestøvler hos Keen Garage til fine 1950’er-inspirerede badedragter hos Popina Swimwear. Tjek også tøjbutikken Lizard Lounge, hvis afslappede motto er “Buy stuff, browse stuff, or not”, og hvor man kan tage et slag bordtennis, hvis det skulle friste mere end prøverummet.

Lagt på af LMM
Artikel mulighederUdskrivE-mailGemTilføj til Facebook
 Spies
 Rejsefeber.dk
 Andre artikler under Storbyferie
Prag
Prag er en storby i rivende fremdrift. Byen bliver mere og mere moderne som dagene går...
Læs mere
Lissabon
Den gamle romersk-arabiske havneby har udviklet sig til en imponerende, moderne metropol...
Læs mere
 ZoomRooms
 Rejsefeber.dk
 Spies
 Artikel søgning
Søg i ZoomMan's artikelbase
 RSS feeds
Få de nyeste artikler fra Storbyferie via RSS
Tilmeld RSS
 ZoomWoman top 5
Ciabatta
Daglig motion
Et godt grin er guld værd
Hold din krop sund og smuk
Lev sundt året rundt
Annoncering       Betingelser       Kontakt       Om ZoomMagazine.dk       Presse       RSS RSS feeds