ZoomWoman.dkZoomRoom.dkZoomMagazine.dkZoomTema.dkZoomMan.dk
Forsiden
Mode
  Tøj & Beklædning
Personlig Pleje
  Kropspleje
  Parfume
Bolig
  Indretning
  Hus & Have
Underholdning
  Bøger
  Kultur
Gastronomi
  Øl, Vin & Spiritus
  Mad & Drikke
  Kogebøger
  Bagning
Livsstil
  Livsstil & Sundhed
 Citat
Der var aldrig et geni uden et stænk af galskab.
Aristoteles

Audi introducerer 3D-lyd i biler

Audi introducerer 3D-lyd i biler

Mærket med de fire ringe har gennem mange år sat nye standarder på området for lydkvalitet. Den nyeste teknologi, får premiere i 2015 i den nye Audi Q7. Den fås både som en del af Advanced Sound System fra Bang & Olufsen og til BOSE Surround Sound. Det centrale element er en kompleks beregningsalgoritme, som beregner styresignalerne til hver enkelt højttaler hurtigt og præcist. Audi har udviklet den i samarbejde med det tyske Fraunhofer Institut für Integrierte Schaltungen i Erlangen til Bang & Olufsen systemet.

I det første arbejdstrin inddeler softwaren musikkildens data i deres rumlige bestanddele. Hertil gør den brug af de tilknyttede rum-informationer. Hvis en kunstner eksempelvis synger på en scene, reflekterer gulvet, loftet og væggene i koncertsalen lyden med forskellig tidsforskydning. Fra gulvet kommer den tilbage i løbet af nogle få millisekunder, mens det kan tage over 200 millisekunder fra en væg, der er 40 m væk. Ud fra disse forskellige refleksioner kan algoritmen beregne en matematisk model af ethvert optagelseslokale. Og her spiller det ingen rolle, om lydsignalet er optaget i mono, stereo eller 5.1 surroundsound. Musikkens og kildens dataformat – fx online-streaming, UKW radio eller cd – er ligeledes underordnet.

Andet arbejdstrin består i at sammensætte lyddelene igen på en måde, så lydbilledet i bilens kabine svarer til det oprindelige optagelseslokale. Det kræver et intensivt beregningsarbejde. I Bang & Olufsen Advanced Sound System styrer den digitale signalprocessor 11 kanaler med i alt 23 højttalere på en sådan måde, at lyden er lige præcis og harmonisk på alle siddepladser. Fire højttalere, som er placeret i A-stolperne og forsynes via egne kanaler, overfører de dele, som udgør den rumlige højde. Nyudviklede højttalere som eksempelvis en subwoofer, der er forstørret fra 200 mm til 250 mm, og en ny forstærker med nu 1.920 W garanterer musiknydelse på allerhøjeste niveau. Også BOSE Surround Sound System, som genererer rumklangen med 20 højttalere, har fire højttalere, som er placeret højere oppe, til at skabe den tredje dimension.

Med 3D lyden sætter Audi en ny milepæl inden for hifi-sektoren – ligesom Audi har gjort tidligere. Allerede tilbage i 2005 fik den eksklusive lyd med Bang & Olufsen Advanced Sound System debut i Audi A8. Premiumlyden fra den danske hifi-specialist blev lanceret i kompaktklassen i 2012 i tredje generation af Audi A3. I 2014 blev der taget et stort skridt i retning af 3D-lydoplevelsen i den nye Audi TT: Teknologien Symphoria – en software til efterbearbejdning og gengivelse af audiosignaler – ligeledes udviklet i samarbejde med Fraunhofer Institut.

Lagt på af IN
Artikel mulighederUdskrivE-mailGemTilføj til Facebook
 Hyundai
 Subaru
 Ford
 Chevrolet
 Andre artikler under Bil Nyheder
Kia XCeed
Med et flot, udtryksfuldt og moderne design – er den nye Kia XCeed et sporty alternativ til traditionelle SUV’er...
Læs mere
Facelift til Porsche Macan
Den nye Macan lanceres med en effektiv toliters firecylindret turbobenzinmotor med ny...
Læs mere
Ford Puma
Den nye Ford Puma viser nye sider for både Ford og klassen for kompakte crossover- og SUV-modeller...
Læs mere
Škoda Scala
Nyt navn, nyt design og ny teknologi – Škoda Scala sætter ny standard i mellemklassen...
Læs mere
 ZoomRooms
 Chevrolet
 Ford
 Hyundai
 Subaru
 RSS feeds
Få de nyeste artikler fra Bil Nyheder via RSS
Tilmeld RSS
 ZoomWoman top 5
Alle mennesker har en fortid
Æbletærte med kanel
Kalorier – ven eller fjende?
Hold din krop sund og smuk
Lad makeup’en matche håret
Annoncering       Betingelser       Kontakt       Om ZoomMagazine.dk       Presse       RSS RSS feeds