ZoomWoman.dkZoomRoom.dkZoomMagazine.dkZoomTema.dkZoomMan.dk
Forsiden
Mode
  Tøj & Beklædning
Personlig Pleje
  Kropspleje
  Parfume
Bolig
  Indretning
  Hus & Have
Underholdning
  Bøger
  Kultur
Ferie & Rejser
  Storbyferie
  Rejse Nyheder
Gastronomi
  Øl, Vin & Spiritus
  Mad & Drikke
  Kogebøger
  Bagning
Bil & Motor
  Bil Nyheder
Elektronik
  Mobil
  Gadgets
Livsstil
  Livsstil & Sundhed
Ugens Tema
 Citat
I gamle dage havde man pinebænke. Nu har man pressen.
Oscar Wilde

Få dine dæk til at holde længere

Få dine dæk til at holde længere

Dæk er en vigtig del af sikkerheden på din bil og du kan selv gøre noget for at få flest mulig kilometer ud af dem.

Dæk er lidt som elektronik – det skal bare virke. Men som med elektronik, så er der nogle ting, du selv kan gøre for at få tingene til at køre bedst muligt og holde i så lang tid som muligt.
Det er nemlig, i tilfældet med dækkene, bedst for både sikkerhed og økonomi.

- Den vigtigste faktor for slid af dæk er under normale betingelser dæktryk. Hvis dæktrykket falder til under det anbefalede så øges sliddet hastigt. Men endnu vigtigere så bliver vejgrebet også udfordret, siger Jesper Sørensen, Teknisk Chef hos Bridgestone Danmark.

Dæktrykket er første skridt på vejen til bedre holdbarhed og det bør tjekkes ca. hver 14. dag. Nyere biler har godt nok et system, der advarer mod lavt tryk, men mange systemer giver først lyd, når trykket er relativt lavt, og det er for sent i forhold til at minimere slid.

Høj hastighed æder dine dæk
Når trykket er på plads, er det tid til at se på dit kørselsmønster. For hver gang et dæk skal overføre kræfter til vejen, så øges sliddet. Så hårde accelerationer og opbremsninger får også slidbanen til at forsvinde. Det samme gør sig gældende for høje hastigheder.

- Ved at øge hastigheden fra 70 km/t til 110 km/t øger du dæksliddet med 40 pct. Så biler, der kører mange km ved høj hastighed, slider hurtigere sine dæk, siger Jesper Sørensen.
Hvis dine dæk slides unaturligt hurtigt, så er det værd at kontrollere bilens opsætning, da en forkert sporing af bilen lynhurtigt kan slide et sæt dæk skæve.

En sidste måde at få dækkene til at holde længere er naturligvis at køre dem helt ned til lovens minimumskrav, men det fraråder Jesper Sørensen:
- Vi anbefaler, at dækkene skiftes ved 3 mm, da vejgrebet på våd vej bliver drastisk forringet, når dækkene bliver mere slidt end det.

Et slidt dæk har sværere ved at lede vandet væk fra mønstret og kan nemmere komme til at akvaplane, hvor al kontakt med vejen forsvinder. Så det er ikke på de sidste millimeter, der skal spares. Dækket er trods alt det eneste af din bils sikkerhedssystemer, der rent faktisk har kontakt med vejen.

Fire råd til at spare på dækkene
- Tjek dæktryk hver 14. dag
- Minimer kraftige accelerationer og opbremsninger
- Undgå at køre mod kantsten og i huller i vejen
- Sørg for at bilens undervogn er korrekt justeret

Disse konsekvenser har lavt dæktryk
1. Din sikkerhed er på spil. Tab af dæktryk fører til nedsat kontrol over bilen og større risiko for udskridning. Desuden vil dækkets holdbarhed reduceres væsentligt pga. den stress og varmeopbygning, der opstår som følge af dæksidens bøjninger.
Den ekstra vægt af feriebagage, ekstra passagerer og måske en campingvogn på krogen, gør blot situationen endnu mere kritisk.

2. Det belaster din økonomi. Ikke alene vil dækkets rullemodstand øges og dermed koste i form af større brændstofforbrug, men det vil også accelerere dækkets slitage. Dækkets holdbarhed halveres, hvis dæktrykket falder fra 2,2 bar til 1,0 bar.

3. CO2 udslip øges. Sidst, men ikke mindst, vil kørsel med lavt dæktryk medføre en unødvendig ekstra belastning for miljøet ved f orøget brændstofforbrug og skadelige CO2 udledning.
Bridgestone Europa's tekniske center ved Rom i Italien har beregnet at de 26 pct. af bilisterne som rutinemæssigt kører med for lavt dæktryk, bruger mere brændstof end nødvendigt. Det svarer til 3,9 milliarder liter ekstra brændstof om året, til en værdi af ca. 39 milliarder kroner. De udleder også ekstra 9,2 millioner tons CO2 til atmosfæren.



Lagt på af KP
Artikel mulighederUdskrivE-mailGemTilføj til Facebook
 Hyundai
 Chevrolet
 Subaru
 Ford
 Andre artikler under Bil Nyheder
Ny Audi A1
I 2010 debuterede A1 som helt ny modelrække hos Audi. Nu stiller anden generation af den succesrige kompakte model...
Læs mere
Ford Pass
I en travl hverdag kan det skabe unødig irritation, når man skal køre gade op og gade ned for at lede efter en parkeringsplads inde i...
Læs mere
Ny VW Touareg
Efter 16 år og næsten 1 million producerede eksemplarer præsenterer Volkswagen nu en ny og tredje generation af Touareg...
Læs mere
Ford Mustang Bullitt
Biljagten er legendarisk, og det samme er bilen...
Læs mere
 ZoomRooms
 Chevrolet
 Ford
 Hyundai
 Subaru
 Artikel søgning
Søg i ZoomMan's artikelbase
 RSS feeds
Få de nyeste artikler fra Bil Nyheder via RSS
Tilmeld RSS
 ZoomWoman top 5
IdHAIR Elements Xclusive - Styling Blow
Maria Nila Curlicue Cream
Maria Nila Quick Dry Heat Spray
IdHAIR Elements Xclusive - Styling Finish
IdHAIR Elements Xclusive - Styling Play
Annoncering       Betingelser       Kontakt       Om ZoomMagazine.dk       Presse       RSS RSS feeds