ZoomWoman.dkZoomRoom.dkZoomMagazine.dkZoomTema.dkZoomMan.dk
Forsiden
Mode
  Tøj & Beklædning
Personlig Pleje
  Kropspleje
  Parfume
Bolig
  Indretning
  Hus & Have
Underholdning
  Bøger
  Kultur
Gastronomi
  Øl, Vin & Spiritus
  Mad & Drikke
  Kogebøger
  Bagning
Livsstil
  Livsstil & Sundhed
 Citat
Mennesket falder af og til over sandheden, men for det meste rejser det sig bare op og går videre.
Winston Churchill

Ny direkte rute mellem København og Boston


Til maj næste år åbner Norwegian en ny, direkte rute til Boston. Det er flyselskabets niende langdistancerute fra København. Norwegian åbner også ny rute mellem Oslo og Boston og som tidligere annonceret også mellem London og Boston.

Norwegian udvider endnu engang sit langdistancenetværk og lancerer sin niende langdistancerute fra Københavns Lufthavn. Denne gang åbner flyselskabet en splinterny, direkte rute til Boston på den amerikanske østkyst. I forvejen har Norwegian ruter mellem København og New York, Los Angeles, Fort Lauderdale, Orlando og Bangkok. Til november åbner flyselskabet endvidere ruter til Las Vegas, Sankt Croix og Puerto Rico.

”Vi er meget glade for at lancere endnu en langdistancerute. Dette er godt nyt både for skandinaver og andre europæere, som ønsker at rejse billigt og komfortabelt til Boston og for amerikanere, der drømmer om en tur til Europa,” siger administrerende direktør Bjørn Kjos.

I juli var Norwegians langdistanceflyvninger stort set helt fyldte med en belægning på hele 97 procent.

”Vi ser, at en større andel af vores passagerer er amerikanske, hvilket fortæller, at der er et behov i markedet. Med flere direkte ruter mellem kontinenterne vil endnu flere amerikanere besøge Europa og Skandinavien, hvilket er positivt for økonomien og turistindustrien,” siger Kjos.

Gode connection-muligheder fra Aalborg
Den nye Boston-rute vil have rigtig gode connection-muligheder for jyske passagerer, som rejser fra Aalborg. Således vil der kun være 1 time og 50 minutter mellem Aalborg-flyet lander i København og til Norwegians 787 Dreamliner sætter kursen mod Boston.

Mange kombinationsmuligheder på den amerikanske østkyst
Med Boston-ruten tilføjer Norwegian således sin fjerde destination på USA’s østkyst fra København. Flyselskabet har i forvejen ruter New York, Orlando og Fort Lauderdale. Da Norwegians enkeltbilletter gør det muligt at flyve til én destination og hjem fra en anden, kan passagerer i langt højere grad tilrettelægge og tilpasse rejsen efter ønske og behov i takt med udvidelsen flyselskabets allerede store langdistancenetværk.

Norwegian lancerer også ny rute mellem Oslo og Boston og som tidligere annonceret mellem London og Boston, som henholdsvis får to og fire ugentlige afgange. I vinterhalvåret vil selskabet også flyve mellem Boston og de caribiske øer Guadeloupe og Martinique.

Med fem ruter fra Boston Logan International Airport vil Norwegian her tilbyde flere ruter end noget andet ikke-amerikansk flyselskab. Boston er et godt udgangspunkt for indenrigsflyvninger i USA.

Fakta om København-Boston
Norwegian vil flyve mellem København (CPH) og Boston (BOS) en gang ugentligt (torsdag) fra 12. maj 2016.

Lagt på af LMM
Artikel mulighederUdskrivE-mailGemTilføj til Facebook
 Rejsefeber.dk
 Spies
 Andre artikler under Storbyferie
Bruxelles
Du behøver ikke være politiker for at tage til Bruxelles, for byen byder på meget mere end politik...
Læs mere
Berlin
Berlin byder på alt lige fra historiske seværdigheder og kunstmuseer i verdensklasse til masser af shopping...
Læs mere
 ZoomRooms
 Rejsefeber.dk
 Spies
 RSS feeds
Få de nyeste artikler fra Storbyferie via RSS
Tilmeld RSS
 ZoomWoman top 5
Mandelsplitter
Et godt grin er guld værd
Sæt fokus på din søvn
Hold din krop sund og smuk
Hold gang i romancen
Annoncering       Betingelser       Kontakt       Om ZoomMagazine.dk       Presse       RSS RSS feeds