ZoomWoman.dkZoomRoom.dkZoomMagazine.dkZoomTema.dkZoomMan.dk
Forsiden
Mode
  Tøj & Beklædning
Personlig Pleje
  Kropspleje
  Parfume
Bolig
  Indretning
  Hus & Have
Underholdning
  Musik
  Film
  Bøger
  Kultur
Gossip
  Film Gossip
  Musik Gossip
Ferie & Rejser
  Storbyferie
  Rejse Nyheder
Gastronomi
  Øl, Vin & Spiritus
  Madopskrifter
  Kogebøger
  Drinks
  Bageopskrifter
Bil & Motor
  Bil Nyheder
Elektronik
  Mobil
  Gadgets
Livsstil
  Livsstil
Horoskop
Konkurrencer
Ugens Tema
Bruger Login
Ny Bruger
Mine Favoritter
 Citat
Andre lever for at spise, jeg spiser for at leve.
Sokrates

Suzuki Vitara Boosterjet S

Suzuki Vitara Boosterjet S

Suzuki er klar til at lancere en ny variant i Vitara modelprogrammet, nemlig den nye Vitara Boosterjet ”S”.

Boosterjet motor med 140 hk og 19,2 km/l
Boosterjet er navnet på en ny motorserie, udviklet af Suzuki. Den byder på direkte indsprøjtning og turbolader og mange nye løsninger, der gør den kompakt, let og effektiv. Premieren på den nye motorserie sker i en speciel Vitara version, hvor Boosterjet motoren er med 4 cylindre og har en volumen på 1,4 liter. Sammen med turboteknikken yder den 140 HK og har et flot drejningsmomentet på 220 Nm i området fra 1.500 til 4.000 omdrejninger pr. minut. Så her er godt med kræfter og overskud til både komfortabel kørsel og hurtig respons op gennem gearene. Tophastigheden er på 200 km/t, og accelerationen fra 0 til 100 km/t klares på kun 9,5 sekunder. Selvom motoren er højtydende, har den en pæn benzinøkonomi på 19,2 km/l ved blandet kørsel (EU-norm), hvilket udløser en halvårlig ejerafgift på kun 600 kroner. Det lave forbrug opnås via den relativt lille motorvolumen sammen med en række initiativer, der sparer vægt i motoren, styrer forbrændingen bedre eller nedsætter friktionen på de bevægelige dele. Udover den nye motor er Vitara modellen med Boosterjet også udstyret med en modificeret undervogn med bl.a. nye dæmpere, ligesom styringen er blevet optimeret.

Ny Vitara ”S” version
Vitara med den nye 1,4-liters Boosterjet motor bliver introduceret som ny topmodel i Vitara modelprogrammet. Udstyrsniveauet hedder "S", og det inkluderer alt Exclusive-udstyret som fx LED nærlys, radarbaseret nødbremsesystem, aktiv fartpilot, nøglefri betjening, Infotainment system med 7” skærm og navigation samt klimaanlæg. Dertil kommer det særlige S-udstyr, som udvendig omfatter en ny 5-slidset kølergrill, satinfarvede sidespejle, sortlakerede 17-tommers fælge og en rød markering rundt om LED-nærlygterne. Og indenfor kan man sætte sig til rette i lækre læderbetrukne sæder med røde syninger og ruskindsstof på siddefladerne. Gribe om det nye sportslæderrat og gearstangen, hvor lædermanchetten også er med matchende røde syninger. Instrumentbordet er forsynet med et nyt panel, og der er røde ringe om ventilationsdyser og instrumentgruppen. Dertil kommer sportspedaler i lækkert aluminium.

Vitara Boosterjet S modellen var egentlig prissat til kr. 299.990 for udgaven med 6-trins manuelt gearskifte og kr. 334.990 med 6-trins automatik. Men med ændringen af registreringsafgiften, der trådte i kraft pr. den 20. november, bliver prisen nu mere attraktiv, nemlig henholdsvis kr. 284.990 og 316.990.


Lagt på af KP
Artikel mulighederUdskrivE-mailGemTilføj til Facebook
 Hyundai
 Chevrolet
 Subaru
 Ford
 Andre artikler under Bil Nyheder
VW Arteon
Arteon er navnet på Volkswagens nye eksklusive topmodel, der forener et karismatisk og elegant...
Læs mere
Skoda Karoq
Karoq er en helt ny særdeles rummelig SUV fra Skoda...
Læs mere
VW up! GTI
Med den nye up! GTI bygger Volkswagen bro over fire årtier...
Læs mere
Suzuki Ignis
Med introduktionen af den ny Ignis får markedet for første gang en mini-SUV...
Læs mere
 ZoomRooms
 Chevrolet
 Ford
 Hyundai
 Subaru
 Artikel søgning
Søg i ZoomMan's artikelbase
 RSS feeds
Få de nyeste artikler fra Bil Nyheder via RSS
Tilmeld RSS
 ZoomWoman top 5
Lad makeup’en matche håret
Pas på din hud
Mad der sætter gang i lysterne
Ciabatta
Prag
Annoncering       Betingelser       Kontakt       Om ZoomMagazine.dk       Presse       RSS RSS feeds