ZoomWoman.dkZoomRoom.dkZoomMagazine.dkZoomTema.dkZoomMan.dk
Forsiden
Mode
  Tøj & Beklædning
Personlig Pleje
  Kropspleje
  Parfume
Bolig
  Indretning
  Hus & Have
Underholdning
  Musik
  Film
  Bøger
  Kultur
Gossip
  Film Gossip
  Musik Gossip
Ferie & Rejser
  Storbyferie
  Rejse Nyheder
Gastronomi
  Øl, Vin & Spiritus
  Madopskrifter
  Kogebøger
  Drinks
  Bageopskrifter
Bil & Motor
  Bil Nyheder
Elektronik
  Mobil
  Gadgets
Livsstil
  Livsstil
Horoskop
Konkurrencer
Ugens Tema
Bruger Login
Ny Bruger
Mine Favoritter
 Citat
Når man endelig er tilfreds, er der altid nogle, som er utilfredse med, at man er tilfreds, og det gør en utilfreds.
Storm P

Anden generation af VW Tiguan præsenteret

Anden generation af VW Tiguan

Revolution fremfor evolution var mantraet for udviklingen af anden generation af Tiguan, der er komplet ny og er baseret på MQB-modulplatformen. Denne platform har gjort det muligt at forbedre alle aspekter af Tiguan: Proportionerne for Volkswagens nyeste SUV er udprægede sportslige, designet udstråler fra alle vinkler karisma og vægten er reduceret med op til 50 kg i forhold til forgængeren (med EU5-motorer), selvom den nye Tiguan er 60 mm længere og 30 mm bredere. Til gengæld er den 33 mm lavere, alligevel er der bedre hovedhøjde i kabinen, og 77 mm ekstra akselafstand har givet mere benplads ved bagsædet, der kan længdeforskydes med op til 180 mm. De ekstra millimeter i længde og bredde har og betydet, at bagagerummet er vokset med 50 liter til 615 liter, og lægges bagsæderne ned, er der 1.655 liter bagagerumskapacitet, hvilket er 145 liter mere end i forgængeren.

Design med klasse og karakter
Volkswagens designere har med anden generation af Tiguan skabt en SUV, der udstråler mere klasse og dynamik og besidder en kvalitet i designet, der sætter ny standard for SUV’er i denne klasse. Tiguan udstråler styrke med et nyt frontdesign, der er præget af horisontale designelementer i form af en meget bred og flad kølergrill og slanke forlygter. Tiguan er den første SUV fra Volkswagen, der kan fås med LED-forlygter (ekstraudstyr), hvilket giver frontdesignet et endnu mere karakteristisk look. Set fra siden er den nye Tiguan blandt andet kendetegnet ved at have en højere hoftelinje end forgængeren, hvilket understreger SUV-konceptet, og samtidig giver de lavere sideruder og den markante vinklede D-stolpe Tiguan en mere sportslig profil. Den højere hoftelinje ender ved et sæt baglygter (LED-teknologi), der har et skarpt og markant snit og løber ind i en bagklap, der er markant bredere end i forgængeren.

Intuitivt og moderne interiør
Interiøret i Tiguan er også komplet nyt og har et udpræget sportsligt og samtidig SUV-karakteristisk design. Instrumentbordet er mere førerorienteret i design og layout, hvor de centrale elementer er instrumenthuset, der nu kan fås med Active Info Display digital instrumentering og Head-up-display, og en 8” touchscreen i farver er placeret højt midt på instrumentbordet og vinklet mod føreren. Radio- og navigationssystemerne i Tiguan er anden generation af Volkswagens modulare infotainmentsystemer (MIB II), der skaber optimale muligheder for at være online i bilen og samtidig benytte mange af funktionerne på Android og Apple smartphones.

Et af klassens største panoramasoltag, 3-zonet klimaanlæg og ergoActive forsæder med massage (ekstraudstyr) er blot nogle af de mange detaljer, der giver suveræn komfort og køreoplevelsen en ekstra dimension i Tiguan.

Sikkerhedsmæssigt vil den nye Tiguan også være i top og vil kunne fås med det brede udvalg af innovative assistentsystemer, som vi kender fra blandt andet Touran og Passat. Blandt standardudstyret er der Front Assist med områdeovervågning inklusiv City Emergency Brake og fodgængerovervågning samt Multikollisionsbremse.

Motorer
Tiguan kommer udstyret med suveræne TSI- og TDI-motorer, der alle har turbolader, direkte indsprøjtning, start-stop-system og regenerering af bremseenergi. I Danmark vil modelprogrammet bestå af tre benzinmotorer henholdsvis 1,4 TSI med 150 hk, 1,8 TSI med 180 hk og 2,0 TSI med 220 hk, og på dieselsiden er der en 1,6 TDI med 115 hk, to 2,0 TDI med 150 og 190 hk og en 2,0 TDI biturbo med 240 hk og 500 Nm. Den mindste TDI-motor kommer med forhjulstræk, hvor alle de øvrige motorvarianter enten tilbydes med firehjulstræk som ekstraudstyr eller er standardudstyret med firehjulstræk. Alt efter motorvariant kan Tiguan trække helt op til 2.500 kg.

Lagt på af KP
Artikel mulighederUdskrivE-mailGemTilføj til Facebook
 Hyundai
 Chevrolet
 Subaru
 Ford
 Andre artikler under Bil Nyheder
Ny Audi A7 Sportback
Audi A7 Sportbacks udvendige design repræsenterer et nyt designsprog, som Audi præsenterede med...
Læs mere
T-Roc - Helt ny SUV fra VW
Markedet for SUV’er boomer, specielt i klassen for kompakte SUV’er. Efter den succesfulde introduktion af...
Læs mere
Luksus fra Audi - Ny A8
Audi A8 er stilskabende – den markerer starten på en ny designæra for hele mærket...
Læs mere
Seat Arona
Seat Arona har sin egen personlighed og masser af muligheder for individualisering...
Læs mere
 ZoomRooms
 Chevrolet
 Ford
 Hyundai
 Subaru
 Artikel søgning
Søg i ZoomMan's artikelbase
 RSS feeds
Få de nyeste artikler fra Bil Nyheder via RSS
Tilmeld RSS
 ZoomWoman top 5
Bow håndklædetørrer
Den fabelagtige familien Frank
Evergreen
Dr. Martens Glitter Collection
Nimue AI Neck & Décolleté Creme
Annoncering       Betingelser       Kontakt       Om ZoomMagazine.dk       Presse       RSS RSS feeds