ZoomWoman.dkZoomRoom.dkZoomMagazine.dkZoomTema.dkZoomMan.dk
Forsiden
Mode
  Tøj & Beklædning
Personlig Pleje
  Kropspleje
  Parfume
Bolig
  Indretning
  Hus & Have
Underholdning
  Bøger
  Kultur
Gastronomi
  Øl, Vin & Spiritus
  Mad & Drikke
  Kogebøger
  Bagning
Livsstil
  Livsstil & Sundhed
 Citat
Hvis alt andet slår fejl, så skyd skylden på ham, der ikke taler engelsk.
Homer Simpson

Battle of the Sexes

Battle of the Sexes

Battle of the Sexes beskriver begivenhederne, der ledte op til tenniskampen i 1973 mellem de professionelle tennisspillere Billie Jean King (Emma Stone) og Robert Larimore Riggs (Steve Carrell), samt giver et indblik i deres personlige liv.

De professionelle tennisspillere Billie Jean King og Gladys Heldman (Sarah Silverman) konfronterer tennis promotor, og tidligere verdens etter, Jack Kramer (Bill Pullman). Han har netop bekendtgjort afholdelsen af en tennisturnering, hvor førstepræmien for de kvindelige spillere er en ottendedel af mændenes på trods af ens billetpriser og tilskuerantal. Selvom King og Heldman protesterer, nægter Kramer at ændre på vilkårene og begrunder det med, at kvinder er dårligere til at spille tennis end mænd. Senere bortviser han kvinderne, som i stedet melder sig til en ny turnering under The Lawn Tennis Association.

Kvinde-turneringen viser sig dog at være op ad bakke, indtil Heldman vinder en lukrativ sponsoraftale med cigaretfabrikanten Virginia Slims. Samtidig forelsker Billie Jean sig i sin frisør, Marilyn Barnett (Andrea Riseborough), hvilket truer hendes ægteskab med Larry King (Austin Stowell). Samtidig er Riggs’ ægteskab med den velhavende Priscilla Wheelan (Elisabeth Shue) i problemer grundet hans ludomani. Efter at være blevet smidt ud hjemmefra, får han ideen at udfordre den bedste kvindelige spiller til en kamp, idet han praler med, at han selv i en alder af 55 kan slå hvilken som helst kvinde. King afslår, men Margaret Court (Jessica McNamee), som for nylig har vundet over King, springer på. Riggs slår Court uden problemer, og King indser, hun bliver nødt til at tage udfordringen op. Hun forlanger dog af Riggs, at hun får det sidste ord i forhold til, hvordan og hvor arrangementet skal afvikles. King træner ihærdigt, imens Riggs tager det yderst afslappet. King afviser at have Kramer som kommentator på matchen og truer med ikke at spille, med mindre han trækker sig - hvilket han gør. Efter en langsom start vinder King kampen.
I kølvandet på den seksuelle revolution og kvindebevægelsens opstart, blev tenniskampen i 1973 mellem den regerende kvindelige verdensmester, Billie Jean King, og mændenes tidligere verdensmester samt notoriske seriesvindler, Bobby Riggs, kaldt KØNNENES KAMP og en af de mest sete sportsbegivenheder på TV nogensinde, idet den opnåede 90 millioner seere verden over.

Og som rivaliseringen mellem King og Riggs blev sparket op i højeste gear, kæmpede de hver især mere og mere personlige og komplekse kampe. Den særdeles private King kæmpede ikke bare for lighed men også for at opnå indsigt i sin egen seksualitet, samtidig med at hendes venskab med Marilyn Barnett udviklede sig. Og Riggs, en af de første autodidakte kendisser i medie-æraen, boksede med sine spille-dæmoner på sin familie og kone, Priscillas, bekostning.
Sammen bød Billie og Bobby på et kulturelt sammenstød, der gav genlyd hinsides tennisbanen og kickstartede diskussioner i soveværelser og bestyrelseslokaler, som har forplantet sig til vor tid.

Lagt på af KP
Artikel mulighederUdskrivE-mailGemTilføj til Facebook
 Ford
 Hyundai
 Chevrolet
 Subaru
 Andre artikler under Film
Jane
Filmen Jane tager udgangspunkt i over 100 timers hidtil usete optagelser...
Læs mere
James Camerons Titanic - 20 år senere
Verdens førende Titanic-eksperter er gået sammen om en dokumentarfilm om verdens...
Læs mere
Kedi
Kedi er den kritikerroste film, der er blevet årets dokumentar-fænomen i USA, hvor den er blevet en af de største...
Læs mere
The Hitman's Bodyguard
Action-komedien 'The Hitman's Bodyguard' handler om top-livvagten Michael Bryce...
Læs mere
 RSS feeds
Få de nyeste artikler fra Film via RSS
Tilmeld RSS
 ZoomWoman top 5
Mad der sætter gang i forbrændingen
Blåbærmuffins
Husk komplimenterne
Gå dig slank
Hold din krop sund og smuk
Annoncering       Betingelser       Kontakt       Om ZoomMagazine.dk       Presse       RSS RSS feeds