ZoomWoman.dkZoomRoom.dkZoomMagazine.dkZoomTema.dkZoomMan.dk
Forsiden
Mode
  Tøj & Beklædning
Personlig Pleje
  Kropspleje
  Parfume
Bolig
  Indretning
  Hus & Have
Underholdning
  Bøger
  Kultur
Gastronomi
  Øl, Vin & Spiritus
  Mad & Drikke
  Kogebøger
  Bagning
Livsstil
  Livsstil & Sundhed
 Citat
Lykken er som en parfume: Vi kan ikke stænke den på andre, uden at et par dråber rammer os selv.
William Shakespeare

Peugeot 1007


Et tryk på en knap og skydedørene glider hen langs siden. Peugeot 1007 er en helt ny by bil med opfindsomme og praktiske løsninger fra yderst til inderst. Den kan parkere og smutte rundt overalt, er kompakt udvendig og overraskende rummelig indvendig. Kabinen har f.eks. bedre pladsforhold til barnestol end mange større biler – og en unik fleksibilitet med for- og bagsæder, der alle kan skydes, vippes og klappes sammen i en stribe kombinationer, så bilen i en håndevending tilpasser sig dit behov lige nu. Selv farverne i kabinen kan ændres på få minutter.

Italienske Pininfarina står bag de udvendige linjer – og der er motorkraft, komfort og sikkerhed på et niveau, så man er godt klædt på til landevejen også.

Den er lille udvendig og rummelig indvendig, den kan parkere og smutte rundt mange steder, hvor andre biler må give op, den er rap og så er den så fleksibelt og begavet indrettet, at man klarer langt de fleste opgaver uden at savne en større bil. Ja, kører man med barnestol, har man ligefrem en bedre pladsoplevelse end i de fleste store biler.

1007 er en helt ny slags Peugeot, mærkets bud på den optimalt praktiske bybil – som vel at mærke også er rar at ture rundt på landevejene i. Fuld af nytænkning og praktiske løsninger.

Den udspringer af konceptbilen ”Sésame”, som blev vist på Paris Motor Show 2002. Interessen var så stor, at Peugeot besluttede at videreudvikle den til en færdig bil. 1007 kommer på markedet i første halvår 2005, men allerede nu løfter Peugeot sløret for en del af de spændende detaljer.

Skydedøre åbner for nye muligheder
En af de særlige specialiteter ved 1007 er de brede, elektriske skydedøre. De er med til at give bilen sin avancerede og smarte udstråling.

Bilens to døre glider hen langs siderne på tre skinner, så der kræves ikke mere plads end sidespejlene fylder for at åbne og lukke bilen. Derfor kan man nemt parkere på selv meget trange steder – og man risikerer aldrig at genere tohjulede medtrafikanter i den tætte bytrafik.

Dørene åbnes blot ved et tastetryk på enten fjernbetjeningen, instrumentbordets knapper eller på de indvendige og udvendige dørgreb. Der er fuld sikkerhed, for når bilen ruller mere end 5 km/t, kan dørmotorerne ikke aktiveres og det samme gælder ved kollisioner. Til gengæld kan de altid åbnes manuelt.

Pininfarina-design – og nemme farveskift
Fleksibiliteten går endda et usædvanligt skridt videre: Det flotte interiør er designet af Peugeot Style og de har udviklet en helt ny måde at lave kabinefinish, der er døbt ”Caméléo” – som kamæleon. Pointen er, at det er nemt og billigt at skifte hele stilen og farveindtrykket indvendigt:

Der fås 12 forskellige trim-kit, som omfatter hele 18 dele – ikke alene betræk til alle sæder, men også bl.a. instrumentbord, låger og dørpaneler. På den måde kan man hurtigt skifte fra forskellige klare og rapt dynamiske farver og mønstre til mere diskret elegance.

Også i det udvendige design er der sikret en checket og moderne udstråling: 1007 er en fortsættelse af Peugeots lange samarbejde med den italienske bildesigner Pininfarina, som har skabt den ydre flotte skikkelse med langt fremrykket forrude og stramt dynamiske linjer med markerede skærme, store forlygter, skrå bagruder og de letbuede dørskinner hen langs siderne. Et lille fremtidslyn gennem bytrafikken.

Ordentlig sikkerhed og motorkraft
Sikkerheden har haft høj prioritet i Peugeot 1007, med op til 7 airbags, selealarm og Isofix-beslag til barnestole. Desuden er både bilens struktur og dørkonstruktion robust opbygget for at mindske risikoen for personskader ved kollisioner.

Det er også vigtigt, fordi 1007 nok er udviklet for at skabe en optimalt praktisk, kompakt bybil. Men den har fået en komfort og et udstyr, der også gør den fin til længere landevejsture.

Der er tre dynamiske motorer et at vælge mellem, som giver godt skub i den lille bil – en 1,4 liters benzin på 75 hk, en 1,6-liters benzin på 110 hk og en ægte HDi commonrail turbodiesel-motor på 1,4 liter med 70 hk.

De har enten 5 manuelle gear eller – for første gang hos Peugeot – et nyt 2-Tronic automatgear, som er særligt velegnet til bykørsel: Man skifter uden videre mellem et smidigt og effektivt automatgear eller sekventielt manuelt gear med nemme skift.

1007 ventes på markedet i Danmark i løbet af første halvår 2005, og priserne er ukendte.

Skrevet 14. juli 2004 af KP
Artikel mulighederUdskrivE-mailGemTilføj til Facebook
 Ford
 Subaru
 Chevrolet
 Hyundai
 Andre artikler under Bil Nyheder
Kia XCeed
Med et flot, udtryksfuldt og moderne design – er den nye Kia XCeed et sporty alternativ til traditionelle SUV’er...
Læs mere
Facelift til Porsche Macan
Den nye Macan lanceres med en effektiv toliters firecylindret turbobenzinmotor med ny...
Læs mere
Ford Puma
Den nye Ford Puma viser nye sider for både Ford og klassen for kompakte crossover- og SUV-modeller...
Læs mere
Škoda Scala
Nyt navn, nyt design og ny teknologi – Škoda Scala sætter ny standard i mellemklassen...
Læs mere
 ZoomRooms
 Chevrolet
 Ford
 Hyundai
 Subaru
 RSS feeds
Få de nyeste artikler fra Bil Nyheder via RSS
Tilmeld RSS
 ZoomWoman top 5
Lynstegte grøntsager
Husk komplimenterne
Kalorier – ven eller fjende?
Kylling og rejer i kokossovs
Mad der sætter gang i forbrændingen
Annoncering       Betingelser       Kontakt       Om ZoomMagazine.dk       Presse       RSS RSS feeds