ZoomWoman.dkZoomRoom.dkZoomMagazine.dkZoomTema.dkZoomMan.dk
Forsiden
Mode
  Tøj & Beklædning
Personlig Pleje
  Kropspleje
  Parfume
Bolig
  Indretning
  Hus & Have
Underholdning
  Bøger
  Kultur
Ferie & Rejser
  Storbyferie
  Rejse Nyheder
Gastronomi
  Øl, Vin & Spiritus
  Mad & Drikke
  Kogebøger
  Bagning
Bil & Motor
  Bil Nyheder
Elektronik
  Mobil
  Gadgets
Livsstil
  Livsstil & Sundhed
Ugens Tema
 Citat
Før andelsmejerierne og radioen lavede folk deres smør og åndsliv selv.
Piet Hein

armani black code


Ny designerduft fra Giorgio Armani - til ham, der er i en klasse for sig, har ægte stil og kender dresskoderne.

armani black code er ny i Giorgio Armanis kollektion af designerdufte. En limousineduft i topklasse. Maskulin og superelegant. Skabt til ham der behersker etikette og kender koderne. Han bærer smoking med lethed, er sikker, galant, karismatisk og charmerende. På en helt selvfølgelig og naturlig måde.

armani black code er en klassisk orientalsk duft, komponeret af udsøgte ingredienser. 5 år har det taget at udvælge de sjældne og ædle ekstrakter, der tilsammen er blevet til en ny signaturduft helt i tråd og på niveau med al Armani design. Det absolut bedste af det bedste.

armani black code er Giorgio Armanis første orientalske duft til mænd. Moderne og tidløs på en gang. Superelegant og sensuel på en sofistikeret underspillet måde. En karakterfuld, personlig duft, der udvikler sig helt individuelt fra mand til mand. Og bliver et med ham - som hans signatur.

armani black code er en frisk, krydret maskulin duft, der øjeblikkelig træder i karakter, når den kommer i kontakt med huden. Den første oplevelse stammer fra topnoten og er en ren, ultrafrisk, fornemmelse af citrus, grøn mandarin og bergamotte. I hjertet gemmer duften på ekstrakt fra oliventræets blomster, som giver den styrke og varme og gør den ekstremt tiltrækkende. Vildtvoksende lavendel og et touch af kommen giver et pikant let krydret udtryk. Og i kroppen hersker udsøgte aromatiske indslag af ædle træsorter, ægte læder og lys tobak. Krydrede toner fra tonkabønner, den ibenholt-farvede frugt fra et træ, som vokser ved Amazonflodens bredder, i selskab med marokkansk atlas cedertræ og den sydamerikanske guaiac. Et vildt træ, der dufter rent af salt og ganske let af fin blå røg - lokalt kaldes det for hjertets træ.

armani black code er en gedigen maskulin duft til ham, der søger det personlige, har god smag og sans for kvalitet og luksus. Emballagen er naturligvis ingen undtagelse. En blanklakeret midnatsblå glasflakon – slank med konvekse og konkave former som moderne arkitektur. Og en mat blåsort top, præcis som et mærke i en smoking designet af Giorgio Armani.

armani black code fås i Eau de Toilette 50 og 75 ml med spray til henholdsvis 395 kroner og 495 kroner og ved lanceringen den 7. oktober med 30 ml til 265 kroner.


Skrevet 7. oktober 2004 af TH
Artikel mulighederUdskrivE-mailGemTilføj til Facebook
 Bvlgari
 Beckham Fragrances
 Andre artikler under Parfume
La Biosthetique Homme - Eau de Toilette
La Biosthetique Eau de Toilette Homme fascinerer med sin udsædvanlige duftkomposition...
Læs mere
Chaman's Party - unik unisex duft
Honoré des Prés er en serie af parfumer, der er helt naturlige og certificeret økologiske af Ecocert...
Læs mere
 ZoomRooms
 Beckham Fragrances
 Bvlgari
 Artikel søgning
Søg i ZoomMan's artikelbase
 RSS feeds
Få de nyeste artikler fra Parfume via RSS
Tilmeld RSS
 ZoomWoman top 5
Hurtig makeup
Squalan Eye Serum
Lad makeup’en matche håret
Lad duften af din parfume vare længere
Farverigt velour fra Sødahl
Annoncering       Betingelser       Kontakt       Om ZoomMagazine.dk       Presse       RSS RSS feeds