ZoomWoman.dkZoomRoom.dkZoomMagazine.dkZoomTema.dkZoomMan.dk
Forsiden
Mode
  Tøj & Beklædning
Personlig Pleje
  Kropspleje
  Parfume
Bolig
  Indretning
  Hus & Have
Underholdning
  Bøger
  Kultur
Gastronomi
  Øl, Vin & Spiritus
  Mad & Drikke
  Kogebøger
  Bagning
Livsstil
  Livsstil & Sundhed
 Citat
Lykken er som en parfume: Vi kan ikke stænke den på andre, uden at et par dråber rammer os selv.
William Shakespeare

Billigere rejsemål og grønne hoteller


Næste års komplette sommerprogram er nu klar. De store rejsetendenser bliver billigere rejsemål og endnu større skelen til bæredygtig turisme, ligesom de græske øer stadigvæk har en stor plads i danskernes hjerter

Det komplette sommerprogram for 09 er nu klar. 110.000 sommerrejser er lagt op til salg, og traditionen tro har Apollo markedets største og mest varierede udbud af græske perler. Skopelos, hvor den aktuelle film ”Mamma Mia” blev optaget, er blot en af øperlerne og har allerede solgt usædvanligt godt. Cesme i det vestlige Tyrkiet er blandt nyhederne, ligesom en række nye, eksotiske rundrejser introduceres, bl.a. en safarirundrejse for børnefamilier. Herudover lancerer Apollo en ny hotelkategori, Green! By Apollo, som repræsenterer 14 ’grønne hoteller’, der i særlig grad udmærker sig ved at håndtere hoteldrift på bæredygtig vis. Endnu flere grønne hoteller vil løbende komme til.

”Der er ingen tvivl om, at billigere rejselande som Tyrkiet, Tunesien og Bulgarien vil få et kæmpe-boost fra næste sommer, da et lokalt lavt prisniveau vil trække mange danskere til. Det kan vi se af de online-bestillinger, vi har fået de seneste par uger, som sommerprogrammet gradvist er faldet på plads. Danskerne vil på trods af økonomisk afmatning prioritere at rejse, men der vil være enormt stort fokus på at holde tillægsomkostningerne i bund.

Bæredygtig turisme er endvidere et af Apollos fokuspunkter. Apollo lancerer derfor hotelkategorien Green! By Apollo, som repræsenterer miljøcertificerede hoteller. Samtlige af de udvalgte hoteller har miljødiplom og kontrolleres løbende af uvildige instanser. Hotellerne arbejder målrettet med at indkøbe varer i lokalmiljøet, støtte det lokale forretningsliv og håndtere miljøspørgsmål korrekt, hvad gælder eksempelvis vandforbrug og affaldssortering.

”Vi ønsker at medvirke til at passe på den verden, vi som rejsearrangør benytter, og vi er også helt overbevist om, at mange af vores gæster har samme interesse. Derfor lancerer vi Green! By Apollo, hvor gæsterne er sikret, at det hotel der vælges, er miljøcertificeret, og at hotellets personale er bevidste om miljørigtighed og arbejder nøje i overensstemmelse med det. Indtil videre er der 14 grønne hoteller at vælge imellem, og vi arbejder hele tiden på at finde flere”, siger Jan Lockhart, adm. dir. i Apollo.

Cirka 60 % af Apollos sommerrejser afgår fra Kastrup, og de resterende fordeler sig på Billund, Aalborg og Odense Lufthavn.

Se mere: www.apollorejser.dk

Lagt på 28. november 2008 af LMM
Artikel mulighederUdskrivE-mailGemTilføj til Facebook
 Rejsefeber.dk
 Spies
 Andre artikler under Rejse Nyheder
Med luksustog gennem Rocky Mountains
Det vestlige Canada og det nordvestlige hjørne af USA er med sine...
Læs mere
Apollo Mondo Boutique
Den kommende sommer åbner Apollo dørene til et helt nyt hotelkoncept i deres Apollo Mondo-portefølje...
Læs mere
 ZoomRooms
 Rejsefeber.dk
 Spies
 RSS feeds
Få de nyeste artikler fra Rejse Nyheder via RSS
Tilmeld RSS
 ZoomWoman top 5
Æbletærte med kanel
Hold din krop sund og smuk
Frugt dyppet i hvid og mørk chokolade
Kylling og rejer i kokossovs
Cafe latte i tre variationer
Annoncering       Betingelser       Kontakt       Om ZoomMagazine.dk       Presse       RSS RSS feeds