ZoomWoman.dkZoomRoom.dkZoomMagazine.dkZoomTema.dkZoomMan.dk
Forsiden
Mode
  Tøj & Accessories
Personlig Pleje
  Hårpleje
  Hudpleje
  Makeup
  Parfume
Bolig
  Indretning
  Hus & Have
Underholdning
  Bøger
  Kultur
Ferie & Rejser
  Storbyferie
  Rejse Nyheder
Gastronomi
  Øl, Vin & Spiritus
  Mad & Drikke
  Kogebøger
  Bagning
Elektronik
  Mobil
  Gadgets
Livsstil
  Livsstil & Sundhed
Ugens Tema
 Citat
En soldat er en forhenværende civilist, der uddannes til at optræde uciviliseret for at bevare civilisationen.
Halfdan Rasmussen

Lambic blåbær


Øltypen lambic er nok den øltype, der i kompleksitet og eksklusivitet bedst kan sammenlignes med vin. Lambic fremstilles kun i området omkring Bruxelles, hvor en særlig sammensætning af mikroorganismer i luften giver den vildtgærede lambic en ejendommelig og vinøs karakter, som ikke kan sammenlignes med nogen anden øltype.

Onsdag den 16. juni udkom verdens mest eftertragtede lambic, når Ølbutikken på Vesterbro for 6. gang sender deres velrenommeret Blåbær Lambik på gaden, lavet i samarbejde med lambic-pionererne fra bryggeriet Cantillon i hjertet af Bruxelles.

Små bærbomber med 250 g i hver flaske
Ølbutikkens folk drager hvert år til Belgien og laver Blåbær Lambik med Cantillons legendariske chefbrygger, Jean Van Roy. Til hver flaske bruges cirka 250g af de kostbare blåbær. Når gæringsprocessen i de store åbne kar er færdig, sendes hele brygget til Ølbutikken for at blive solgt eksklusivt der.

Cantillon Blåbær Lambik ligger lige nu nr. 46 og nr. 10 på listerne over de bedste øl i verden på de indflydelsesrige ølhjemmesider Ratebeer.com og Beeradvocate.com. Desuden er Blåbær Lambik allerede en ombejlet yndling i Amerikanske ølmedier, hvor den er blevet udnævnt til en af verdens vigtigste øl og det er altså på trods af, at den kun sælges i én lille butik på Vesterbro.

Går for $300 på eBay
Når Blåbær Lambik årgang 2010 på onsdag debuterer i Ølbutikken, vil der være rationering på salget. Blåbær Lambik laves kun i en begrænset mængde, og det har gjort flaskerne til en eftertragtet størrelse. På ebay.com ligger prisen på de dyre dråber ofte på op mod $300 flasken, en pris kun meget få øl kan bryste sig med. Er du heldig at få fingrene i den hos Ølbutikken, slipper du med lige under 200 kr.

Ølbutikken
Ølbutikken er en lille specialbutik med store ambitioner. Siden februar 2005 har Ølbutikken fra sin adresse i Oehlenschlægersgade 2 på Vesterbro haft den klare mission at præsentere det bedste og mest specielle øl i verden. Udover Blåbær Lambic har Ølbutikken også samarbejdet med danske øl-avantgardister om speciallanceringer fra Ølfabrikken, Mikkeller, Amager Bryghus og Xbeeriment.
Ølbutikkens søgen efter det bedste og mest eftertragtede resulterede i en kåring som verdens bedtse ølbutik i 2009 på Ratebeer.com. I 2010 blev det til en 2. plads på listen.

På cykel fra Sockholm
Ølbutikken har igennem de seneste ½ år op til udgivelsen flere gange om ugen modtaget mails fra alle verdens hjørner med forespørgsel på udgivelsesdato af 2010 årgangen. Ølbutikken tilbyder pt. ikke at sende varer, så man bliver nødt til selv at komme forbi den lille butik hvis man vil have fingerene i et par af de eftertragtede flasker. Ølbutikken modtog tilbage i marts en særlig mail, fra en svensker, der vil gå gennem meget for at få fat i et par flasker.

Dear Olbutikken,
I've heard that you are producing an excellent lambik, Cantillon Blåbär, and that it will be released this summer.
A friend and I will be bicycling from Stockholm to Copenhagen just to buy your beer! Since it will take a few days, we are wondering what date it will be released and if one should (can) "pre buy" a few bottles?
I look forward to hearing from you.

Sincerely yours,
Gustaf
Artikel mulighederUdskrivE-mailGemTilføj til Facebook
 Rejsefeber.dk
 Spies
 Andre artikler under Øl, Vin & Spiritus
Gin & tonic
En klassiker fra baren...
Læs mere
Shots til weekenden
Her er opskriften på 3 hotte shots, der med garanti sætter gang i weekendens festligheder...
Læs mere
 Artikel søgning
Søg i ZoomWoman's artikelbase
 RSS feeds
Få de nyeste artikler fra Øl, Vin & Spiritus via RSS
Tilmeld RSS
 ZoomMan top 5
Jamie Oliver - Grønt
Ford Puma
Facelift til Porsche Macan
OnePlus 7T Pro McLaren Edition
Kia XCeed
Annoncering       Betingelser       Kontakt       Om ZoomMagazine.dk       Presse       RSS RSS feeds