ZoomWoman.dkZoomRoom.dkZoomMagazine.dkZoomTema.dkZoomMan.dk
Forsiden
Mode
  Tøj & Beklædning
  Accessories
Personlig Pleje
  Hårpleje
  Hudpleje
  Makeup
  Parfume
Bolig
  Indretning
  Hus & Have
Underholdning
  Musik
  Film
  Bøger
  Kultur
Gossip
  Film Gossip
  Musik Gossip
Ferie & Rejser
  Storbyferie
  Rejse Nyheder
Gastronomi
  Øl, Vin & Spiritus
  Madopskrifter
  Kogebøger
  Drinks
  Bageopskrifter
Elektronik
  Mobil
  Gadgets
Livsstil
  Livsstil
Horoskop
Konkurrencer
Ugens Tema
Bruger Login
Ny Bruger
Mine Favoritter
 Citat
Når en mand åbner bildøren for sin kone er det enten en ny bil eller en ny kone.
Prince Phillip

Hornsleth udstiller sig selv sammen med prins Joachim


I galleriet Hornsleth & Friends udstiller tyske Katharina Arndt sine ekstremt detaljerede tegninger af Hitler, Putin og prins Joachim, som de så ud i barndommen. Værkerne demonstrerer, hvordan uskyldige børn udvikler sig til folkeforførere og idoler.

Provokunstneren Kristian von Hornsleth inviterer kunstneriske åndsfæller indenfor i sit nyåbnede galleri Hornsleth & Friends i Bredgade. Næst i rækken af Hornsleth-venner bliver tyskeren Katharina Arndt, der er kendt for at tegne outrerede portrætter af Hollywood-kendisser med en fotografisk perfektion og detaljerigdom. Standardmotiverne, som man ofte kender fra de glitrende frisørblade, kaster hun op i luften ved at bruge surrealistiske farver, der står i skarp kontrast til det ellers så præcise håndelag. Nu har hun med udstillingen 'Hvorfor endte vi sådan?' kastet sig over børnene – det vil sige nutidens og historiens kendteste ansigter, som de tog sig ud som børn. Katharina Arndt vil have beskueren til at tænke over, hvordan en nuttet, lille tumling i lederhosen forvandlede sig til lederen af Nazityskland, der igangsatte verdenshistoriens mest blodige krig.

Det spændende med denne udstilling er at stille spørgsmålstegn ved, hvorfor vi alle sammen bliver så fucked up som voksne. Ved mødet med disse skrøbelige, præcise og vidunderlige kunstværker føler man blot: Jeg må eje dem, jeg må have et nær mig til at minde mig om, at jeg er et selvstændigt, kritisk menneske i denne vanvittige og fascinerende verden. Store ord til stor kunst. Jeg ejer allerede fire af Katharina Arndts værker og er mere end stolt af at være den første, der præsenterer hendes arbejde i Danmark, fortæller Kristian von Hornsleth om sin ven og kollega, som han er sikker på bliver en af morgendagens helt store kunststjerner.

Blandt motiverne til de syrede børneportrætter er mordere som Charles Manson og tvivlsomme statsledere som Vladimir Putin. Men den 37-årige berliner fokuserer ikke blot på skurkene. En ganske ung Arnold Schwarzenegger vil ligeledes pryde udstillingsvæggene side om side med børnebilleder af prins Joachim og Helle Thorning Schmidt. Kristian von Hornsleth har også selv fået et børnebillede kørt gennem den tyske surrealismemaskine.

Det var egentlig hendes ide, men den var god. Der er mange forskellige opfattelser af mig og min kunst. Nogle kan godt lide det, jeg laver, men s andre hader det og synes, jeg er en idiot. Men det spændende er, at som treårig var også jeg en sød, uskyldig dreng, fortæller Kristian von Hornsleth, der er ophavsmand til idéen om at lave billeder af kendte danskere.

Det er for at skabe en national forankring. Folk er jo helt vilde med det kongefamilie-shit, lyder det fra kunstneren, der ser store ligheder mellem Arndts og sin egen kunst.

Vi forholder os begge kritisk til forbrugerkulturen. Jeg er måske mere aggressiv og konfrontatorisk, mens hun er mere undersøgende i sin kritik af det her med at forgude de kendte. Men det er den samme grundtanke, der ligger bag, siger Kristian von Hornsleth.

Udstillingen er åben indtil søndag 26. oktober. Hornsleth & Friends Gallery, Bredgade 8, 1620 København K.

Lagt på af LMM
Artikel mulighederUdskrivE-mailGemTilføj til Facebook
 Mádara
 Nilens Jord
 The Organic Pharmacy
 Cosborg
 Hempz
 La Biosthetique
 Andre artikler under Kultur
Moon River
Oplev lækker livemusik fra 1930’erne og 40’erne i den anmelderroste kærlighedsfortælling Moon River...
Læs mere
Munch og Jorn i unik udstilling
Udstillingen sætter fokus på de to store nordiske kunstnere, der begge er kendt for deres...
Læs mere
Søren Huss fortolker Bertolt Brechts digte
En af Danmarks mest berømte flygtninge – digteren, dramatikeren og systemkritikeren...
Læs mere
Alt mellem Himmel og Jord
En tidsrejse gennem Sven Okkels’ maleri...
Læs mere
De Stuerene
For første gang dramatiseres historien om Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti, der på to årtier har ændret det politiske landskab...
Læs mere
Gerda Wegener - køn, kunst og kærlighed
En fortælling om kærlighed mellem maler og muse, der sprænger rammerne for kønnets grænser...
Læs mere
 Artikel søgning
Søg i ZoomWoman's artikelbase
 RSS feeds
Få de nyeste artikler fra Kultur via RSS
Tilmeld RSS
 ZoomMan top 5
Skånsom barbering
Det dråbeformede ikon
I Blodet
Kylling og rejer i kokossovs
Wanås Skulpturpark
Annoncering       Betingelser       Kontakt       Om ZoomMagazine.dk       Presse       RSS RSS feeds