ZoomWoman.dkZoomRoom.dkZoomMagazine.dkZoomTema.dkZoomMan.dk
Forsiden
Mode
  Tøj & Accessories
Personlig Pleje
  Hårpleje
  Hudpleje
  Makeup
  Parfume
Bolig
  Indretning
  Hus & Have
Underholdning
  Bøger
  Kultur
Gastronomi
  Øl, Vin & Spiritus
  Mad & Drikke
  Kogebøger
  Bagning
Livsstil
  Livsstil & Sundhed
 Citat
Andre lever for at spise, jeg spiser for at leve.
Sokrates

Candice Breitz - Love Story

Candice Breitz, Stills fra Love Story. Med Julianne Moore og Alec Baldwin. (Courtesy Goodman Gallery, Kaufmann Repetto og KOW)

Candice Breitz’ aktuelle videoinstallation Love Story undersøger de omstændigheder, som empati opstår under. Hvilke historier er vi villige til at lytte til, og hvordan skal de pakkes ind, før vi reelt bliver berørt af dem?

Historiefortælling og empati
Hvilke historier er vi villige til at lytte til? Hvilke historier bevæges vi af? Hvordan kan det være, at det samme publikum, som bliver rørt til tårer af fiktive blockbustere, kan stå overfor et virkeligt menneskes lidelser uden at blive følelsesmæssigt berørt?

Love Story, en videoinstallation af Candice Breitz, undersøger hvordan identifikation og empati bliver produceret. Værket er baseret på seks menneskers personlige fortællinger om at flygte fra deres land på grund af forskellige undertrykkende forhold: Sarah Ezzat Mardini, som er flygtet fra et krigshærget Syrien, José Maria João, en tidligere børnesoldat fra Angola, Mamy Maloba Langa, en overlever af voldtægt fra Den Demokratiske Republik Congo; Shabeena Saveri, en indisk transperson og aktivist; Luis Nava Molero, en politisk dissident fra Venezuela; og Farah Abdi Mohamed, en ung ateist fra Somalia. Værket giver et indblik i den såkaldte flygtningekrises globale omfang. Det tager afsæt i omfattende videointerviews med de seks personer, som er optaget i de byer, hvor de søger om eller har fået asyl (to interview fandt sted i Berlin, to i New York og to i Cape Town).

Når autentiske livshistorier bliver til underholdning
De intime beretninger, som interviewpersonerne deler med os, møder vi to gange i Love Story. Installationens første rum præsenterer en hektisk klippet videomontage med Hollywood-skuespillerne Alec Baldwin og Julianne Moore, som er castet til at være sig selv; ’en skuespiller’ og ’en skuespillerinde’. De genopfører brudstykker af interviewene i et ’greenscreen-studie’ uden brug af bagtæppe, kostumer, rekvisitter, accenter eller samtalepartnere. Breitz’ redigering af skuespillernes genfortællinger udfolder flygtningenes personlige erfaringer og de forskellige sociale og politiske omstændigheder der førte til, at de måtte forlade deres lande. Samtidig er hendes iscenesættelse poleret og uden de oprindelige interviews dybder og nuancer, ufuldkomne grammatik og accentbetonede engelske. Breitz udfordrer os ved at efterligne og udstille den logik, der gør sig gældende, når ’sande livshistorier’ flyder ind i den populære underholdning.

I det andet rum, som der kun er adgang til gennem det første rum, vises de oprindelige interviews i deres fulde længde og kompleksitet på seks skærme. Stemmerne tilhører denne gang de personer, hvis livserfaringer værket dokumenterer.

De ansigtsløse og de berømte
Love Story fastholder os i et spændingsfelt mellem utilslørede førstehåndsberetninger fra personer, der oftest skildres i medierne uden ansigt og navn, og et let tilgængeligt drama med to skuespillere, som er indbegrebet af synlighed. Love Story stiller spørgsmål til hvordan, vores opmærksomhed fanges, og hvorhen vi retter den. Værket udnytter den enorme synlighed, som Moore og Baldwin er i besiddelse af, til at forstærke de historier, der ellers ikke ville få vores bevågenhed og empati. Samtidig afspejler værket også ubarmhjertigheden i vores mediekultur, hvor en stærk identifikation med fiktive karakterer og berømtheder foregår side om side med en udbredt ligegyldighed overfor den reelle nød, som mennesker i modgang befinder sig i verden over.

Et nyt highlight i ARKENs samling
Candice Breitz (f. 1972, Johannesburg) er en af de stærkeste stemmer i samtidskunsten. Hendes ambitiøse videoinstallation Love Story var et højdepunkt på Venedig Biennalen i 2017, og takket være generøs støtte fra Ny Carlsbergfondet er værket nu en del af ARKENs samling.

Udstillingen kører på Arken indtil 9. september 2018.

Lagt på af IN
Artikel mulighederUdskrivE-mailGemTilføj til Facebook
 Nilens Jord
 Avivir by Aloe Vera Group
 Weleda
 Tromborg
 Cosborg
 Coola
 Andre artikler under Kultur
Opera i det fri og Kongelig sommerballet 2020
Igen i år drager både tåspidssko og fantastiske stemmer ud i det danske sommerland...
Læs mere
Mikkel og den kolde hvide verden
I et helt nyt foredrag giver Mikkel Beha et indblik i familiens nyeste rejseeventyr, hvor kursen...
Læs mere
Stå fast
Tag nej-hatten på, fyr coachen og gå en tur i skoven eller i teatret...
Læs mere
CHART Design 2019
CHART Design samler de bedste nordiske designgallerier og nye spirende design studios indenfor samtids- og unika-design...
Læs mere
Rod Stewart spiller i Boxen
I forbindelse med udgivelsen af sit 30. studiealbum Blood Red Roses, tager Rod Stewart på turné...
Læs mere
Hella Joof - Om Lykke
Ikke kun som skuespiller, filminstruktør og forfatter ligger Hella Joof højt på skalaen over popularitet...
Læs mere
 RSS feeds
Få de nyeste artikler fra Kultur via RSS
Tilmeld RSS
 ZoomMan top 5
Daglig motion
Sæt fokus på din søvn
Morsø River Vase
Hold gang i romancen
Husk komplimenterne
Annoncering       Betingelser       Kontakt       Om ZoomMagazine.dk       Presse       RSS RSS feeds