ZoomWoman.dkZoomRoom.dkZoomMagazine.dkZoomTema.dkZoomMan.dk
Forsiden
Mode
  Tøj & Accessories
Personlig Pleje
  Hårpleje
  Hudpleje
  Makeup
  Parfume
Bolig
  Indretning
  Hus & Have
Underholdning
  Bøger
  Kultur
Ferie & Rejser
  Storbyferie
  Rejse Nyheder
Gastronomi
  Øl, Vin & Spiritus
  Mad & Drikke
  Kogebøger
  Bagning
Elektronik
  Mobil
  Gadgets
Livsstil
  Livsstil & Sundhed
Ugens Tema
 Citat
En vred mand er sjældent fornuftig; en fornuftig mand er sjældent vred.

Føn dit hår korrekt

Kunne du tænke dig at tørre dit hår som de professionelle frisører henne i salonen?
Korrekt hårføning er noget, man kan lære. Her kan du læse, hvordan man gør det rigtigt.
Det er helt enkelt og kræver blot, at du har en god hårtørrer og kender de rigtige teknikker.

I samarbejde med La Biosthetique bringer vi her tips og tricks til den ultimative føntørring.

Korrekt hårføning er noget, man kan lære. Her kan du læse, hvordan man gør det rigtigt.
Kunne du tænke dig at tørre dit hår som de professionelle frisører henne i salonen? Det er helt enkelt og kræver blot, at du har en god hårtørrer og kender de rigtige teknikker. Husk, at håret har brug for en tilpas skånsom temperatur og en tilsvarende varmebeskyttelse, ligesom det skal redes i den rigtige retning - men så får man heller ikke brug for saksen lige med det samme. Heller ikke til langt hår. Og hvis man anvender produkterne fra La Biosthétique, lykkes hårtørring og -styling næsten helt af sig selv.

Forbered håret på tørringen efter hårvasken
Det våde hår tørres først omhyggeligt med et håndklæde. Brug håndklædet til først at trykke vandet ud af spidserne. Herefter snos håndklædet rundt om hovedet, og håret masseres blidt. Undgå at gnide håret - for det får håret til at filtre sammen, ligesom det skader skælstrukturen og gør håret ru. Når håret kun er fugtigt, sprayes Conditioner Beauté Essence de Proteine på håret. Det er en nærende leave in-pleje, som gør håret lettere at rede igennem. Bagefter skal håret børstes. Husk at anvende den rigtige type børste, som passer til dit hår.

Husk varmebeskyttelse til håret, f.eks. Heat Protector Spray, der beskytter håret aktivt og effektivt mod varmeskader, som skylles hårtørrer, glattejern og krøllejern. Den multifunktionelle 2-fasede formulering bevarer fugtigheden i hårets indre og skaber en iriserende glans uden at tynge håret.

Føn håret med den rigtige hårtørrer
En hårtørrer af høj kvalitet er ikke bare bedre, når det gælder om at holde håret sundt. Resultatet bliver også smukkere. En god hårtørrer bør tilbyde flere blæse- og temperaturtrin, ligesom den skal kunne blæse kold luft. Forskellige forsatser og dyser er ligeledes et plus. Afh. af hårets længde kan man føne håret i 3-5 minutter uden at strabadsere håret for meget. Ved behov kan man holde en kort pause, inden man fortsætter med at føne. Start altid med lav varme og øg herefter varmen gradvist. Jo tørrere håret er, desto bedre tåler det varmen. Til sidst bør man føne håret med kold luft. Dette får håret til at køle hurtigere af, hvorved man forebygger overophedning og udtørring. Desuden får frisuren herved et forbedret hold, og det bliver lettere at holde styr på genstridige hårtotter.

Hårtørring af krøllet hår og til opbygning af volumen
Naturlige krøller får det smukkeste fald, når de forsigtigt udredes efter hårvask og bagefter lufttørres eller tørres med en diffusor. La Biosthétique's Hairdryer Diffusor er en innovation, når det gælder optimal tørring af krøllet hår. Den sølv- og titanbelagte diffusor med blid anti dry-effekt fordeler den varme fønluft optimalt og skånsomt. Diffusoren passer på alle gængse hårtørrere. Diffusoren gør håret lettere og mere fleksibelt at forme, og krøllerne forbliver kompakte, ligesom frizz og opladning med statisk elektricitet modvirkes. Diffusoren er praktisk og let og udført i et lille design, så man også kan have den med på rejse.

Curl Activator indeholder magnesiumsalte, der styrker hårets spændstighed, samt peptider udvundet af hvede, som forbedrer krøllernes form. Smukke og samlede krøller får man lettest ved at lægge de fugtige hårtotter i eller på diffusoren og tørre håret fra spidserne og indad med varm luft og minimal blæser. Man kan også løfte og sno de enkelte hårtotter med fingrene. Holder man hovedet nedad, kan man også nå de nedre hårpartier. Ønsker man en holdbar XXL-volumen, bør man til sidst føne med kold luft og ikke rede håret igennem på ny.

Skaber man krøllerne vha. en rundbørste eller et krøllejern, mens man føner, skal man først spraye Curl Protect & Style Produkt i håret. Produktet beskytter mod varmen, og krøllerne holder formen længere. Herefter anvendes partivist hårcurlere, eller man arrangerer krøllerne i den ønskede størrelse vha. af børste og føn eller krøllejern. Vær opmærksom på, at håret er helt tørt, når du har fønet det. Lad håret køle af et øjeblik, inden du styler det.

Mere volumen - også til fint hår - fås ved at spraye Volumising Lotion med integreret plejekompleks i det håndklædetørre hår og massere det let ind med fingrene, inden håret fønes. Det bedste resultat fås, hvis man herefter ruller de enkelte totter om en keramisk rundbørste, f.eks. Ceramic & Ion 45 mm og føner bunden nedefra. Start nedefra og arbejd opad mod issen. Lad håret køle af og red det forsigtigt igennem eller bøj hovedet forover og lad fingrene løbe gennem håret.

Føntørring af kort hår
Du tager fejl, hvis du tror, at man kun har få muligheder, når det gælder føntørring af kort hår. For korthårsfrisurer er også meget varierende og individuelle. Rock chic, klassisk eller romantisk - hele forskellen ligger i den rigtige håndtering i forbindelse med føntørringen. Vær opmærksom på, at kort hår tørrer meget hurtigere end langt. Føntørringen tager kortere tid, og således overskrider man let det kritiske punkt, hvor en god styling er mulig. Et frækt out of bed-look laves ved at komme Texturizer i håret, føne håret i alle retninger og trække det i form med fingrene. Til klassiske frisurer sprayes Pilviplax P i håret, inden det fønes. Produktet kan anvendes kreativt og giver et både fleksibelt og stærkt hold. Herefter fønes håret i den ønskede retning fra hovedet og ud i spidserne. Hertil anvendes en mindre børste, f.eks. Styling Brush med vildsvine- eller nylonhår. Man bør anvende en dyse, så man kan føne helt præcist, ligesom man ikke bør føne for kraftigt.

Hårtørring når man har travlt
For det meste har man ikke meget tid i badeværelset om morgenen. Så det gælder om at kunne føne håret hurtigt. Tryk vandet ud af håret med et håndklæde og massér det blidt efter hårvasken. Red ikke håret, men føn det kort ved lav temperatur. Herefter masseres stylingcremen Transformer ind i håret, som redes blidt, men omhyggeligt igennem. Cremen bevirker, at håret får en helt naturlig form og kan anvendes til både krøllet og glat hår. Cremen beroliger og smidiggør desuden hårets struktur. Herefter tørres håret fra hovedbunden og udefter. Understøt det med en børste eller med fingrene. Til sidst fønes med kold luft, og de enkelte hårpartier sættes som ønsket. Et spray Formule Laque Fine som finish giver ekstra volumen, en flot glans og fikserer den løst fønede frisure.

Ekstra tip
Sørg for at have tid nok, når du vil prøve en ny styling, og afprøv den i ro og fred, så du ved, hvordan du sætter håret i perfekt form. På den måde undgår du frustrationer og stress - og frisuren lykkes, den dag du står og har brug for det.

Stylingprodukterne til fønfrisurerne finder du HER!



Lagt på af KP
Artikel mulighederUdskrivE-mailGemTilføj til Facebook
La Biosthetiquewww.labiosthetique.com74 69 40 00Galleri Til galleri
 Living proof.
 La Biosthetique
 John Masters Organics
 IdHAIR Company A/S
 L'Oréal Professionnel
 O&M
 Andre artikler under Hårpleje
David Mallett Styling Cream
David Mallett Styling Cream er som en ansigtscreme til dit hår, der både beskytter og plejer håret...
Læs mere
Kort eller langt hår?
Din frisure skal matche både din personlighed og dine træk...
Læs mere
Hårstyling i en fart
Vi afslører tricket for et stylet look på ingen tid…
Læs mere
Den rette hårfarve til dig
Brunette, blondine eller rødhåret?
Læs mere
La Biosthétiques flotte looks på Berlin Fashion Week
Man var heldig, hvis man fik lov til at opleve premieren på...
Læs mere
Få krøllerne til at syne af mere
Der skal ikke meget til, før dine krøller bliver smukke...
Læs mere
 ZoomRooms
 Hempz
 hh simonsen®
 IdHAIR Company A/S
 John Masters Organics
 Kérastase
 KEVIN MURPHY
 L'Oréal Professionnel
 La Biosthetique
 Living proof.
 Maria Nila
 Matrix
 O&M
 Organic Hairspa
 purerené
 Rahua Amazon Beauty
 Redken
 z.one concept
 ZenzTherapy
 Artikel søgning
Søg i ZoomWoman's artikelbase
 RSS feeds
Få de nyeste artikler fra Hårpleje via RSS
Tilmeld RSS
 ZoomMan top 5
Mad der sætter gang i lysterne
Et godt grin er guld værd
Hold gang i romancen
20 simple slanketips
Den bedste/værste måde at blive dumpet
Annoncering       Betingelser       Kontakt       Om ZoomMagazine.dk       Presse       RSS RSS feeds