ZoomWoman.dkZoomRoom.dkZoomMagazine.dkZoomTema.dkZoomMan.dk
Forsiden
Mode
  Tøj & Beklædning
  Accessories
Personlig Pleje
  Hårpleje
  Hudpleje
  Makeup
  Parfume
Bolig & Indretning
  Bolig & Indretning
Underholdning
  Musik
  Film
  Bøger
  Kultur
Gossip
  Film Gossip
  Musik Gossip
Ferie & Rejser
  Storbyferie
  Rejse Nyheder
Gastronomi
  Øl, Vin & Spiritus
  Madopskrifter
  Kogebøger
  Drinks
  Bageopskrifter
Erotik
  Sex & Samliv
Elektronik
  Mobil
  Gadgets
Livsstil
  Livsstil
Horoskop
Konkurrencer
Ugens Tema
Bruger Login
Ny Bruger
Mine Favoritter
 Vejrudsigt
I dag
Søndag
-3°
Man

-5°
Tir

-3°
Ons

-3°
 Citat
En soldat er en forhenværende civilist, der uddannes til at optræde uciviliseret for at bevare civilisationen.
Halfdan Rasmussen

Den bedste måde at møde den eneste ene


Mange singler bruger ufattelig meget energi på at finde deres livs kærlighed. Men de tænker sjældent på, at måden de møder deres potentielle partner har betydning for om forholdet holder i længden. Betyder det noget om man møder hinanden på arbejdspladsen, i byen eller via venner? Ifølge eksperter indenfor området, har det stor betydning hvordan man mødes, og det kan helt bestemt have en betydning for om man bliver sammen i fremtiden eller ej.

At mødes gennem venner:
En af de bedste måder at møde en partner på er gennem venner og bekendte. De vil dig det bedste og ville ikke sætte dig op med en, de ikke selv kunne stå inde for. Hvad enten i mødes på en blinddate eller en arrangeret middag med vennerne, er chancerne for i har noget tilfælles gode. Er der gnister i luften og i beslutter jer for at mødes igen, er i begge mere engagerede i mødet end hvis i havde mødt hinanden på en bar eller lignende. Der står nemlig mere på spil, når jeres venner er involveret. Bliver i kærester skal i dog sørge for at holde jeres privatliv for jer selv. Lad være med at bruge jeres venner som mellemmænd, hvis der opstår et problem. Det er unfair at sætte dem i en situation, hvor de skal vælge side.

Det tilfældige møde:
Når man mindst venter det – sådan møder man ofte de mennesker, der kommer til at betyde mest i ens liv. Sommetider sker tingene uden at man på nogen måde havde planlagt det eller var forberedt på det. Nogen kalder det skæbne andre en tilfældighed, men hvad enten det er det ene eller det andet, så kan det ende med at få stor betydning for dit liv. Det kan være når bilen går i stå på en øde landevej og en tilfældig forbipasserende stopper op for at hjælpe. Når du sidder i natbussen på vej hjem fra en middelmådig bytur og kommer til at køre for langt eller når du forstuver din ankel og skal på sygehuset. Sådanne forhold har gode chancer for at overleve, da i allerede fra starten har jeres egen lille historie, som i kan tænke tilbage på, når hverdagen melder sin ankomst.

Online dating:
Fordelen ved at chatte over nettet er, at du kommer i kontakt med personer, der befinder sig i nøjagtig samme situation som dig. Online dating giver dig samtidig mulighed for at bevare kontakten med dem der siger dig noget - og skille dig af med dem du ikke finder interessante. Sørg dog for, at mødes tidligt i forløbet. Chatting kan ikke erstatte den fysiske kontakt. Hvordan kan du lære nogen ordentligt at kende, hvis du ikke ved hvordan de ser ud, når de smiler af dine vittigheder og rynker på næsen af dine kække bemærkninger.

Ferieflirten:
Når du er på ferie har du lagt hverdagens stress og jag fra dig. Derfor er du mere åben overfor nye bekendtskaber – og de er mere åbne overfor dig. En ferieflirt er måske lige præcis det du trænger til for at gøre den grå hverdag lidt mere farverig. Men husk på, at hverdagen vender tilbage når i kommer hjem igen. Så hvis i vil holde kontakten, må i erkende at ferie er ferie og hverdag er hverdag. Feriefyren render ikke afslappet rundt i shorts og lækker brun overkrop til hverdag. Og drømmepigens arbejdslook afviger helt sikkert fra den lille frække bikini.

Romantik på arbejdspladsen:
At møde en partner på arbejdspladsen kan godt lade sig gøre, hvis virksomheden er stor og i ikke render på hinanden hele dagen lang. Sørg for at være lidt diskrete. Hold med andre ord arbejdsliv og privatliv adskilt, så i ikke bliver ofre for firmasladderen i frokostpausen.

Uanset hvordan i mødes er der ingen garanti for at forholdet holder for evigt. Men deler i de samme værdier i livet er i kommet langt. At i har samme værdigrundlag vil højst sandsynligt også betyde, at jeres familier vil acceptere jeres valg af partner – og selv om det ikke betyder alt, så gør det alligevel livet en hel del lettere!


Skrevet 16. august 2011 af TH
Artikel mulighederUdskrivE-mailGemTilføj til Facebook
 Bvlgari
 Kylie Minogue
 Celine Dion
 Agent Provocateur
 Nvey Eco / Plan Organic
 Dr.Hauschka
 Andre artikler under Sex & Samliv
God sex tager ingen tid
Nu er det bevist; god sex behøver ikke at være en tidsrøver...
Læs mere
Hold gang i romancen
Det kan være svært at holde gang i romantikken når forelskelsen er dalet...
Læs mere
Juleaften falder kæresten på knæ
Juleferien er de dage, hvor mændene er mest romantiske og erklærer deres kærlighed...
Læs mere
Hvor mange har du haft?
Har du haft flere eller færre sexpartnere end gennemsnittet? En ny undersøgelse giver dig svaret…
Læs mere
Sabotage af sexlivet
Dine nærmeste har mere indflydelse på dit sexliv end du tror - og bryder dig om?
Læs mere
Flirt på arbejdspladsen
Det er skønt at møde på arbejde med sommerfugle i maven, men hvad sker der hvis romancen ikke holder?
Læs mere
 Artikel søgning
Søg i ZoomWoman's artikelbase
 RSS feeds
Få de nyeste artikler fra Sex & Samliv via RSS
Tilmeld RSS
 ZoomMan top 5
Ny undertøjslinje fra JBS
Peugeot HX1
Renault Fluence Z.E.
Herrerevolution
Danskerne flygter fra kulden
Annoncering       Betingelser       Kontakt       Om ZoomMagazine.dk       Presse       RSS RSS feeds