ZoomWoman.dkZoomRoom.dkZoomMagazine.dkZoomTema.dkZoomMan.dk
Forsiden
Mode
  Tøj & Accessories
Personlig Pleje
  Hårpleje
  Hudpleje
  Makeup
  Parfume
Bolig
  Indretning
  Hus & Have
Underholdning
  Bøger
  Kultur
Gastronomi
  Øl, Vin & Spiritus
  Mad & Drikke
  Kogebøger
  Bagning
Livsstil
  Livsstil & Sundhed
 Citat
Der var aldrig et geni uden et stænk af galskab.
Aristoteles

Hollywood-stjernernes hemmeligheder


Når Hollywood-stjernerne viser sig på den røde løber ser de helt perfekte ud. Hvordan opnår de det udseende… og endnu mere vigtigt, hvordan kan vi opnå det udseende? Stjernerne har deres små hemmelige tricks, når det handler om at være picture perfect. Vi giver dig den nødvendige insider viden, så du kan skinne om kap med stjernerne!

Hemmelighed nr. 1: Ansigtsbehandling
Et velplejet ansigt må der til, hvis du vil ligne en stjerne. Ansigtet skal behandles hos en kosmetolog, der ved at analysere din hudtype, ved hvilke behandlinger og produkter din hud har brug for, for at få en frisk og sund udstråling. En ansigtsbehandling består typisk af dybderens, peeling, ansigtsmaske og ansigtsmassage. Men hvis du vil være helt fri for skavanker, må du også være indstillet på at få laserbehandlinger for at mindske eventuelle ar fra acne. Dertil kommer daglig pleje af huden med gode fugtgivende produkter, anvist af din kosmetolog.

Hemmelighed nr. 2: Øjencreme
Mange stjerner gennemgår mindre operationer som øjenløft osv. når de kommer lidt op i alderen. Synes du, at det er lidt for drastisk at lægge sig under kniven, så invester i stedet i en rigtig god øjencreme. Huden rundt om øjnene er meget tynd og fin, og er derfor meget udsat når det kommer til dannelsen af tidlige rynker. Øjencreme giver fugt til den fine hud og har derfor en forebyggende virkning i dannelsen af dybere rynker.

Hemmelighed nr. 3: Hold dig væk fra solen
Stjerner som Nicole Kidman er kendt for at afsky solens stråler – og som de fleste ved, har skuespillerinden en helt vidunderlig lys teint. Solens skarpe stråler giver dig måske en flot brun kulør her og nu, men med tiden vil du komme til at fortryde dine mange timer på stranden. Solbadning giver nemlig rynker før tid, og på sigt oplever mange at få pigmentpletter i ansigtet og på kroppen, og de kan være meget svære at slippe af med igen. Hvis du vil beskytte dig imod solen i ægte Hollywood stil, så skal du smøre dig ind i et godt lag solcreme med en høj faktor, købe en skøn hat med en stor skygge og iføre dig et par moderigtige oversized solbriller.

Hemmelighed nr. 4: Botox
Bliver rynken i panden for tydelig, eller får de små linier rundt om øjnene stjernerne til at se ældre ud, får de dem elimineret ved hjælp af botox indsprøjtninger. Behandlingen er forholdsvis simpel. Man får simpelthen sprøjtet en speciel væske ind under huden på de aktuelle steder, som panden eller øjenomgivelserne, hvorefter rynkerne udglattes. Behandlingen har kun en midlertidig virkning, og skal derfor gentages efter et stykke tid.

Hemmelighed nr. 5: Tandblegning
Har du nogen sinde undret dig over de blændende hvide smil, der møder dig, når du kigger i de kulørte ugeblade? Der er faktisk ikke så meget hokus pokus bag de perfekte tandsæt. Stjernerne får nemlig bleget deres tænder hos en tandlæge – og det kan du også få. En tandblegning gør underværker for dit udseende. Misfarvninger fra rygning, kaffe, te og juice forsvinder som dug fra solen, og tilbage er dine smukke hvide tænker. En tandblegning koster ca. 3-4000 kroner.

Hemmelighed nr. 6: Personlig træner
Penge kan købe alt – også en naturlig flot og veltrænet krop. Kendte stjerner som Jessica Biel har en personlig træner tilknyttet, der sørger for at hendes krop altid er i perfekt topform. Hvis du ikke selv har lyst til at bruge alle dine surt optjente penge på en personlig træner, så få lagt dit eget træningsprogram i et fitnesscenter. Husk at kombinere styrketræningen med et motionsprogram, så du sætter forbrændingen i vejret og får en god kondition.

Hemmelighed nr. 7: Pedicure og manicure
En smuk og fejlfri hud kan ikke gøre det alene. Hvis dine negle er flossede og nedbidte, så må du gøre noget ved det. Det samme gælder dine fødder. Hård hud holder bare ikke. Bestil tid til en manicure og pedicure på en skønhedsklinik, så du kan føle dig, som en feminin kvinde igen.

Hemmelighed nr. 8: Sund kost
En flot slank figur kræver en sund og varieret kost. Planlæg dine måltider i god tid, så du ikke ender med hurtige, usunde løsninger. Spis masser af frugt og grønt, og hold dig væk fra for mange søde sager og alkohol.

Hemmelighed nr. 9: Hår
Smukt og velplejet hår kan få enhver til at ligne en million. Spørg din frisør til råds om frisure og farvevalg. Stå op i god tid om morgenen, så du har tid til at vaske, føntørre og style dit hår. Brug gode produkter tilpasset din hårtype.

Hemmelighed nr. 10: Make up
Overdrivelse fremmer ikke forståelsen når det kommer til make up. Tricket er at få det til at se ud, som om du næsten ikke har noget på, selv om hver en detalje er lagt med stor omhu. Køb en god foundation, concealer og pudder. Brug neutrale farver på øjnene og masser af sort mascara. Sørg for at dine læber altid er fugtet med en plejende læbepomade, og skinner forførende af en god lipgloss.


Skrevet 30. maj 2008 af TH
Artikel mulighederUdskrivE-mailGemTilføj til Facebook
 John Masters Organics
 La Biosthetique
 Dermalogica
 Evolve Organic Beauty
 Coola
 Odacité Skincare
 Andre artikler under Hudpleje
Pas på din hud
Vær varsom når du exfolierer…
Læs mere
Paulas Choice Omega+ Complex Eye Cream
Denne øjencreme er rig på omega fedtsyrer der opstrammer dehydreret hud omkring øjnene...
Læs mere
Rens morgen og aften
Gør det til en vane at rense din hud både morgen og aften...
Læs mere
Bioeffect EGF Essence
Bioeffect EGF Essence er en let, vandig essence, der er beriget med Bioeffects unikke...
Læs mere
ColoreScience Total Eye Concentrate Kit
ColoreScience Total Eye Concentrate Kit indeholder alt, du behøver for at se udhvilet ud...
Læs mere
Nicaraguan Coffee Intense Awakening Mask
Efterårets skiftende vejr kan være hårdt for huden...
Læs mere
 ZoomRooms
 Avivir by Aloe Vera Group
 Coola
 Cosborg
 Dermalogica
 Evolve Organic Beauty
 Hempz
 John Masters Organics
 La Biosthetique
 Mádara
 Nilens Jord
 Odacité Skincare
 Tromborg
 Weleda
 RSS feeds
Få de nyeste artikler fra Hudpleje via RSS
Tilmeld RSS
 ZoomMan top 5
Hjemmelavet iste
Et godt grin er guld værd
Alle mennesker har en fortid
Mandelsplitter
Blåbærmuffins
Annoncering       Betingelser       Kontakt       Om ZoomMagazine.dk       Presse       RSS RSS feeds