| | | | |
| | | |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| | | | | | | | | | | |
Lægerne har den lykke, at solen skinner over deres helbredelser og deres fejl skjules af tre favne jord. | Sokrates |
|
| | | |
| | | Økologisk mode er fashionabel mode |
| Økologi, fair trade, miljømærker, certificering og CSR er nogle af de mange buzzwords, som en af Skandinaviens største producenter af økologisk tøj Jackpot jonglerer med i hverdagen. Jackpot er gået i spidsen for den grønne modebølge med deres økologiske fair trade-produktion, som i dag tæller 10 % af den samlede kollektion. Økologi er en vigtig del af Jackpots værdigrundlag, og det afspejler sig i den stødt stigende interesse omkring virksomhedens formåen til at kombinere økologi med mode. Økologisk produceret tøj bliver fejlagtigt ofte ikke sidestillet med lækkert designertøj. Men hos Jackpot er fashionabelt design og økologi to sider af samme sag. Ann Hage Thomsen, chefdesigner hos IC Companys 3. største brand Jackpot, fortæller her om, hvordan hun tænker mode sammen med økologi og om fordele og udfordringer i forbindelse med en økologisk produktion. ”Som designer af en økologisk linje bliver man nødt til at fokusere 100 % på fashionaspektet. Hermed kan man hele tiden overraske den kvalitetsbevidste kundeskare, samtidig med at man tiltrækker helt nye kunder, som endnu ikke har kendskab til økologisk mode. Det er utrolig spændende, men en hårfin balancegang at kunne tilfredsstille begge målgrupper. Udfordringen som designer er, at mange mennesker har en forudindtaget holdning til økologisk produceret tøj. De tror, at økologisk bomuld er tungt og et ufint materiale, men det er helt forkert. Økologisk bomuld har en fantastisk kvalitet. Mange forestiller sig ligeledes, at økologisk tøj ikke kan være feminint og fashionabelt, og derfor skal man som designer fokusere på at komme disse fordomme til livs”, udtaler Ann Hage Thomsen. Produktionen Ifølge Ann Hage Thomsen producerer man ”ikke bare” økologisk mode for at følge med trenden. Økologisk produktion indebærer, at man kontrollerer den første del af produktionskæden, nemlig bomulden. Derfor er man nødt til at gå helhjertet ind i projektet og brænde for tanken om at gøre en forskel. ”Alt, hvad der er kvalitet, tager normalt tid. Jackpot var blandt de første virksomheder i Danmark til at starte en økologisk fashionproduktion, og den første tid bestod af mange spændende udfordringer. Vi vidste dog, at det kunne betale sig at kæmpe i starten, og i dag er Jackpots økologiske produktion en helt naturlig integreret del af virksomhedens koncept og image,” fortæller Ann Hage Thomsen. Og Jackpot har store ambitioner med økologisk mode i fremtiden. I samarbejde med organisationen MADE-BY er de ved at undersøge certificering af andre materialer som silke, uld og hør og dertil også certificering af print og indfarvning. | | |
| Lagt på 3. april 2008 af TH | | | |
| | |
| | | | |  | | Pureleaf Det danske smykkebrand PureLeafs elegante design er bogstaveligt talt groet i naturen... | Læs mere |
|
| | | | | | | | | | | |  | | Barbro Sko Savner du elegante sko, som samtidig er så behagelige, at du nyder at have dem på hele dagen? | Læs mere |
|
| | | | | | |
|
| |
| | |
|
| | | | | |
Få de nyeste artikler fra Tøj & Beklædning via RSS |  |
|
| | | | | | | |
|
| | |