ZoomWoman.dkZoomRoom.dkZoomMagazine.dkZoomTema.dkZoomMan.dk
Forsiden
Mode
  Tøj & Accessories
Personlig Pleje
  Hårpleje
  Hudpleje
  Makeup
  Parfume
Bolig
  Indretning
  Hus & Have
Underholdning
  Bøger
  Kultur
Gastronomi
  Øl, Vin & Spiritus
  Mad & Drikke
  Kogebøger
  Bagning
Livsstil
  Livsstil & Sundhed
 Citat
Det er en skam, at jeg ikke er sådan et vidunderligt menneske, som folk siger, jeg er, for verden kunne godt bruge nogen af den slags.
Alan Alda

Pilgrim og Helena støtter Læger uden Grænser


I forbindelse med efterår/vinterkollektionen 2008 har PILGRIM i samarbejde med Helena Christensen specialdesignet et smykke til kvinder. Overskuddet fra salget går ubeskåret til organisationen Læger uden Grænser.

Siden 2003 har PILGRIM samarbejdet med Læger uden Grænser, der yder humanitær og medicinsk bistand til katastrofe- og krigshærgede områder over hele verden. Samarbejdet har indtil videre indbragt 10 millioner kroner, og ved en pressekonference for nylig i London overrakte Helena Christensen, på vegne af PILGRIM, derfor en symbolsk check på én million pund til Læger uden Grænser. Altså det beløb, som PILGRIM gennem tiderne har betalt til Læger Uden Grænser.

Helena Christensen talte ved samme lejlighed engageret om projektet og gjorde det klart, at hun er utrolig stolt over at være en del af det beundringsværdige samarbejde.

Smykket, hun har designet, består af en lille "lucky bag", som kan snøres sammen.

Selv beskriver hun det således: "I den lille pose finder man tre vedhæng og en snøre. Disse vedhæng symboliserer fødsel, vores kulturelle udvikling og solidaritet. Vedhængene kan man selv putte på snøren og derefter hænge det rundt om halsen eller håndleddet. Mens man gør det, skal man ønske sig noget godt for verden. Hvis snøren en dag forsvinder, betyder det, at dine gode ønsker og håb spredes
som frø i verden.."

Smykket repræsenterer Helenas vintage-stil og symboliserer noget gammelt og genfundet - og dermed også en genfødsel.

Eksempler på hvad Læger uden Grænser kan udrette for ét solgt smykke:

* Kurere 15 personer som lider af kolera, eller

* Forsyne 37 personer med medicin i en hel måned, eller

* Behandle 32 personer som lider af meningitis, eller

* Forsyne et hiv-smittet barn med medicin i 2 måneder, eller

* Kurere 20 personer for Malaria


Smykket koster kr. 249,- og kan bl.a. købes i PILGRIMs butikker, på www.msf.dk eller www.pilgrim.dk/msf fra august 2008


Lagt på 3. juni 2008 af TH
Artikel mulighederUdskrivE-mailGemTilføj til Facebook
 
 Andre artikler under Accessories

Warning: extract() expects parameter 1 to be array, null given in /var/www/vhosts/zoommagazinedk/www/inc/funktioner.inc on line 1716

...
Læs mere
 RSS feeds
Få de nyeste artikler fra Accessories via RSS
Tilmeld RSS
 ZoomMan top 5
Et godt grin er guld værd
Hold din krop sund og smuk
Mad der sætter gang i forbrændingen
Vaniljekranse
Æbletærte med kanel
Annoncering       Betingelser       Kontakt       Om ZoomMagazine.dk       Presse       RSS RSS feeds