ZoomWoman.dkZoomRoom.dkZoomMagazine.dkZoomTema.dkZoomMan.dk
Forsiden
Mode
  Tøj & Accessories
Personlig Pleje
  Hårpleje
  Hudpleje
  Makeup
  Parfume
Bolig
  Indretning
  Hus & Have
Underholdning
  Bøger
  Kultur
Gastronomi
  Øl, Vin & Spiritus
  Mad & Drikke
  Kogebøger
  Bagning
Livsstil
  Livsstil & Sundhed
 Citat
Vi har kunsten for ikke at dø af sandheden.
Friedrich Nietzsche

Piger i trøjen


Ofte er det livets største fornøjelse, at lette livet for andre. Seks markante kvinder deponerer gerne overkrop, smil og deres tid til fordel for kræftramte børn.

Designer Louise Mehl, der står bag de velgørende t-shirts, fik sit skarpe fokus på det æstetiske ydre rettet til efter en snak med chefen for Børnecancerfonden.

"Uanset hvilken alder folk får kræft i, er det altid en trist historie, men børnene er nok dem, der har det værst af alle – sygdommen udvikler sig anderledes og ofte mere aggressivt, og da jeg havde hørt en masse skrækkelige historier, ville jeg gøre et eller andet for at hjælpe," fortæller Louise Mehl.

Der skal tryk på
Selvom idéen om at lade velgørenhed og mode gå op i en højere enhed, er der dog i dette tilfælde ikke tale om kejserens nye klæder. Frem for at lade en stor og anerkendt designer kreere en T-shirt eller noget lignende, valgte Louise Mehl at involvere en række kræftramte børn i projektet:

"I begyndelsen af foråret tog jeg op på børnenes afdeling, hvor de blev opfordret til at tegne en række motiver, som vi nu er ved at få trykt på nogle T-shirts. På den måde er børnene en aktiv del af processen, og de er faktisk med til at hjælpe sig selv – og så blev de ellevilde, da de hørte, at deres tegninger ville komme på en T-shirt, der skulle sælges i forretningerne," lyder det fra 27-årige Louise Mehl.

Mens børnene har stået for de kulørte tegninger, er det Louise Mehl og hendes stab, der står for distributionen til forretningerne.

Børnecancerfonden bliver støttet af det offentlige blandt andet via gratis husleje og lavere administrationsomkostninger, men fonden får også midler fra Tips og Lotto, og dermed går alle bidrag direkte til de syge børn.

"Hele idéen går på at forsøde tilværelsen for børnene og deres familier – for eksempel kan nogle af pengene gå til en familierejse eller noget, som børnene længe har ønsket sig. Andre penge bliver brugt på at forbedre afdelingerne, men selvfølgelig også forskning inden for sygdommen med særligt fokus på kræft hos børn," forklarer Louise Mehl.

Kendte kvinder i trøjen
Sangerinderne Lis Sørensen, Anna David, Søs Fenger, skuespilleren Christiane Schaumburg-Müller, studievært Mayianne Dinesen og den professionelle rytter Tina Lund - er det smukke sekskløver, der har valgt at hjælpe Louise Mehl med projektet.
"Når vi præsenterer T-shirtene sidst på sommeren, vil der være nogle aftener i forretningerne, hvor pigerne vil være til stede og signere nogle af T-shirtene, som kunderne kan byde på den pågældende aften, hvor der også vil være lidt champagne og andre smålækkerier," lover Mehl.

Efterfølgende sælges T-shirtene på normal vis og uden celebre frontfigurers signatur eller champagne for den sags skyld.

"Vi lægger ud med at lave 650 T-shirts, og vi har sørget for, at man kan forudbestille en T-shirt, så vi eventuelt kan lave flere," lover Louise.

Finale i feel good
Til september kulminerer velgørenheden i et overflødighedshorn af feel good og god karma.

"Vi har planlagt at holde et stort event på et indtil videre hemmeligholdt sted. Her vil coachen Sofia Manning holde et foredrag med fokus på selvudvikling, og hvordan det kan være med til, at man selv kan hjælpe andre, og et par af pigerne vil synge for publikum," lyder det en anelse hemmeligt fra Louise Mehl.

Det kommer til at koste 250 kroner at deltage i arrangementet, og gæsterne vil udover en bedre samvittighed blive udstyret med en goodiebag og en proppet pose underholdning.

Hvis du 'tør' vente til august, hvor T-shirtene kommer i handlen, kan du finde en forhandler på www.louisemehl.dk, hvor du også vil kunne følge fremgangen i projektet.




Lagt på 24. juli 2008 af TH
Artikel mulighederUdskrivE-mailGemTilføj til Facebook
 Tiger of Sweden
 InWear
 Designers Remix
 Gestuz
 Jackpot
 Fransa
 Andre artikler under Tøj & Accessories
Pureleaf
Det danske smykkebrand PureLeafs elegante design er bogstaveligt talt groet i naturen...
Læs mere
Izipizi Briller
Izipizi er et fransk eyewear-brand, der laver briller, solbriller og...
Læs mere
Tommy Hilfiger Icons
Kollektionen er inspireret af Tommy Hilifgers maritime historie og velkendte klassikere...
Læs mere
Farverige Odd Molly
Odd Molly er farverigt, feminint og mønstret...
Læs mere
Barbro Sko
Savner du elegante sko, som samtidig er så behagelige, at du nyder at have dem på hele dagen?
Læs mere
East Copenhagen Jewellery
Med mere end 12 års erfaring har East Copenhagen Jewellery-stifter Phuong Rohwer skabt et unikt smykkeunivers...
Læs mere
 ZoomRooms
 b.young
 becksöndergaard copenhagen
 BY GROTH
 By Malene Birger
 Canada Goose
 Designers Remix
 Fransa
 Frk. Lisberg
 Gestuz
 ICHI
 InWear
 Jackpot
 MICHA
 Noa Noa ApS
 Part Two
 Peak Performance
 Saint Tropez
 Sandwich
 Soaked in Luxury
 Tiger of Sweden
 Triumph
 TURNOVER
 VILA
 RSS feeds
Få de nyeste artikler fra Tøj & Beklædning via RSS
Tilmeld RSS
 ZoomMan top 5
Husk komplimenterne
Mad der sætter gang i forbrændingen
Blåbærmuffins
Gå dig slank
Hold din krop sund og smuk
Annoncering       Betingelser       Kontakt       Om ZoomMagazine.dk       Presse       RSS RSS feeds