ZoomWoman.dkZoomRoom.dkZoomMagazine.dkZoomTema.dkZoomMan.dk
Forsiden
Mode
  Tøj & Accessories
Personlig Pleje
  Hårpleje
  Hudpleje
  Makeup
  Parfume
Bolig
  Indretning
  Hus & Have
Underholdning
  Bøger
  Kultur
Gastronomi
  Øl, Vin & Spiritus
  Mad & Drikke
  Kogebøger
  Bagning
Livsstil
  Livsstil & Sundhed
 Citat
En vred mand er sjældent fornuftig; en fornuftig mand er sjældent vred.

Moschino cheap and chic

Guldbelagt dameur med hesteskolænke og similifirkløver på skiven DKK 2.195,-

Italiensk stil og design er for de fleste indbegrebet af velklædthed til fingerspidserne. På podiet dikterer modegiganter som Gucci, Prada og Dolce & Gabbana netop nu vinterens mode, og også på accessorysiden er italienerne med helt fremme. Modehuset Moschino er seneste skud på stammen af luksusure og – smykker på det danske marked. Fuld af italiensk charme og glimt i øjet.

Modebevidste danske kvinder har for længst taget italienernes iøjefaldende og gennemførte accessorystil til sig. Af samme grund vil de også falde for Moschino. Det ikoniske italienske modehus er berømt og elsket over hele verden for sin unge, chikke og uhøjtidelige stil. Ikke mindst i linjen Moschino Cheap and Chic, hvis kollektion af ure og smykker nu introduceres på det danske marked. Kollektionen er en hyldest til kvinden, der følger tidens trends, men med en ironisk distance til modetyranniet. God stil er først og fremmest et spørgsmål om livsglæde, personlighed og så det lille ekstra touch, der skiller dig ud fra mængden. Lav din helt egen fashion statement med ur- og smykkekollektionerne fra Moschino Cheap and Chic fra og med november 2008.

Moschino smykker – Fordi smag ikke er til diskussion
Vild, vovet og forfriskende anderledes. Sådan var den nu afdøde italienske designer Franco Moschino, grundlægger af modehuset Moschino. Med sin ironiske distance til moden og dermed den branche, han selv var en del af, betragtes Moschino ofte som en enfant terrible inden for moderne design, men sandheden er, at Moschinos design er fuld af smittende livsglæde. ”Smag er ikke til diskussion”, udtalte han gerne, for derefter fluks at tilsætte sine kollektioner massevis af elementer fra popkulturen. Ikke mindst smykke-kollektionen fra Moschino Cheap and Chic er således et univers befolket af guldpudler, firkløvere, spillekort, gæs og andre lucky charms i en underfundig blanding af kitsch og sofistikeret italiensk design.

Moschino Cheap and Chic – Også til trendy tidstagning
Også Moschinos urkollektion er kendetegnet af Franco Moschinos originale og til tider rebelske design. Stilen er først og fremmest glad med masser af indslag af satire over modens ikoner. Ikke mindst den klassiske Chanel taske, hvis quiltede læder Moschino omsætter til markante ure med firkantet kasse og flamboyante farver. Til den pyntesyge er uret med emaljeret ”spejlbillede” på skiven og matchende læbestiftcharm et absolut must, mens uret Time for Music naturligvis omkranses af pladeriller. Efterårets urkollektion fra Moschino Cheap and Chic byder desuden på masser af piget pynt i form af hjerter, firkløvere, hestesko og simili. Og til den særlige anledning uden kavaler; Let’s party dameur komplet med butterfly og smokingassociationer nok til at sikre en festlig aften.

Arberg Time oplyser nærmeste forhandler på tlf. 45 93 22 33


Lagt på 11. november 2008 af TH
Artikel mulighederUdskrivE-mailGemTilføj til Facebook
 
 Andre artikler under Accessories

Warning: extract() expects parameter 1 to be array, null given in /var/www/vhosts/zoommagazinedk/www/inc/funktioner.inc on line 1716

...
Læs mere
 RSS feeds
Få de nyeste artikler fra Accessories via RSS
Tilmeld RSS
 ZoomMan top 5
Mad der sætter gang i forbrændingen
Hold gang i romancen
Cafe latte i tre variationer
Frugt dyppet i hvid og mørk chokolade
Kylling og rejer i kokossovs
Annoncering       Betingelser       Kontakt       Om ZoomMagazine.dk       Presse       RSS RSS feeds